
DYNAMO 52 03 18 DTU 33
DTU står for det
datatekniske
arbejde i det
kommende projekt
med førerløse
busser.
DTU Smart Campus
På DTU færdes mange mennesker,
cykler, biler og busser. Derfor kan DTU’s
campusser bruges som ’levende laboratorier’
for nye smart city-teknologier.
Her får forskere og studerende mulighed
for at teste prototyper og opsamling
af data i virkelige omgivelser. Ud over
studie- og forskningsprojekter testes
desuden produkter i større skala som
f.eks. autonome køretøjer og droner.
Se mere på smar tcampus.dtu.dk
DTU står for det datatekniske
arbejde i projektet, der bliver udført i
det levende laboratorium DTU Smart
Campus, et testområde for teknologier
til morgendagens smarte byer. I
første omgang kører busserne langs
Knuth-Winterfeldts Allé på begge sider
af Anker Engelunds Vej.
Her undersøger forskere fra DTU
Management Engineering bl.a.
efterspørgslen på transport i realtid
med henblik på at lave dynamiske
busruter, som tilpasser sig brugernes
behov.
Foruden DTU er Loop City, partnerorganisationen
Gate 21, Gladsaxe
Kommune, busoperatøren Nobina
Technology, IBM, Roskilde Universitet
(RUC) og Albertslund Kommune med i
projektet. Projektet er støttet af EU-programmet
’Urban Innovative Actions’ og
har et budget på 31,4 mio. kr.
Parallelt med det nye projekt tester
virksomheden Autonomous Mobility
fortsat bl.a. den førerløse bus Olli og
makkeren Arma på et lukket område
på DTU, hvor virksomheden har etableret
et udviklingskontor.
Potentiale i intelligent transport
Selvkørende busser har et stort potentiale
som en del af fremtidens kollektive
transport i Danmark. De kan være
med til at skabe bedre forbindelser ved
f.eks. at blive koblet på trafikknudepunkter
som stationerne på den
nye letbane eller større tog- og
busstationer.
”Selvkørende teknologi vil
på sigt brede sig til privat og
kollektiv trafik,” siger Jeppe
Rich, der er professor på DTU
Management Engineering.
”Selvkørende busser vil kunne tilbyde
mere målrettet transport med
reducerede driftsomkostninger. Derfor
vil de have en berettigelse i de store
byer, hvor de kan agere feeder-transportmidler
til langdistance-tog og fly
samt bidrage til at løfte den kollektive
trafik i efterspørgselstunge korridorer.
For landområderne er det ikke sandsynligt,
at busser vil kunne konkurrere
med selvkørende taxier og selvkørende
private biler,” siger han.
Partnerne bag det nye projekt forventer,
at testkørslerne går i gang i
begyndelsen af 2019.
Anders B. Møller, driftschef, DTU Campus
Service, abmq@dtu.dk
Jeppe Rich, professor, DTU Management
Engineering, rich@dtu.dk
Jens Dahlstrøm, innovationskonsulent ,
Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling,
DTU, jend@dtu.dk