
DYNAMO 52 03 18 DTU 35
Familievirksomhed
klar til Industri 4.0
Thürmer Tools har fremstillet specialværktøj til at skære gevind
i over 100 år. Nu er virksomheden frontløber i Industri 4.0
og har planer om at lave specialværktøjets Spotify.
Morten Andersen
Sine Fiig, Thürmer Tools
Med lugten af smøreolie,
der hviler over
drejebænkene og
rækkerne af reoler
med gevindskårne
emner i forskellige former og størrelser,
virker Thürmer Tools umiddelbart som
en helt traditionel metalforarbejdende
virksomhed. Men for fire år siden flyttede
fremtiden ind.
”Det kunne næsten have været en
scene i DR-serien ’Krøniken’,” fortæller
forsknings- og udviklingschef Ingeborg
Rosenvinge, som dengang var nyansat.
I ’Krøniken’ må ejeren af radiofabrikken
Bella hovedrystende lytte
til sønnens forslag om at fremstille
tv-apparater. Hos Thürmer Tools var
det fjerde generation i den familieejede
virksomhed, der ønskede at bringe produktionen
af specialværktøj ind i den
digitale tidsalder. For mens det endte
tragisk for Bella og den unge søn, har
virksomheden på Hammerholmen i
Hvidovre på kort tid etableret sig inden
for Industri 4.0.
Udviklingschefen åbner en flad,
sølvfarvet kuffert. Den er foret med
sort skumgummi, som har fået skåret
en række fordybninger. Her hviler
såkaldte gevindtappe, som er beregnet
til at skære indvendigt gevind i emner
af metal.
”Det særlige ved netop de her
gevindtappe er, at de er 3D-printede,”
forklarer Ingeborg Rosenvinge.
Virksomheden vurderer, at det
er muligt at spare 30 pct. af det
kølemiddel, der anvendes til at køle
gevindtappe, ved at have 3D-printede
kølekanaler.
”Det vil virkelig batte. Ud over at
kølemiddel er dyrt i sig selv, er man
nødt til at have en lang række forholdsregler
omkring håndteringen af
hensyn til arbejdsmiljøet. I bilindustrien
vurderer man, at hele 11 pct. af
omkostningen ved at producere en ny
bil knytter sig til det køle- og smøremiddel,
som bruges ved metalforarbejdning.”
Forskningssamarbejde om
proof of concept
Den optimale struktur af kølekanalerne
kan afdækkes i en computerassisteret
formgivningsproces. En række af de
matematiske værktøjer til metoden,
som kaldes topologioptimering, er
udviklet på DTU. I den forbindelse er
Thürmer Tools i dialog med forskere
fra DTU, som også har hjulpet med
at teste styrken af de 3D-printede
Perspektiverne i at
3D-printe specialdesignede
gevindværktøjer
er enorme, da
traditionel fremstilling
af disse er uforholdsmæssigt
dyr.
Værktøjet her er fremstillet
af Teknologisk
Institut.
”3D-print er langt mere fleksibelt. Vi
tilbyder bl.a. specialdesignede gevindværktøjer.
Når kunden kommer med
en ny opgave, vil vi kunne 3D-printe et
bud på en løsning. Hvis den så ikke er
helt rigtig, kan vi justere og fremstille
nye udgaver, lige indtil vi har fundet det
optimale. Det ville være uforholdsmæssigt
dyrt med traditionel fremstilling.”
Sparer kølemiddel for millioner
Gevindtappene i kufferten er prototyper.
Der er stadig et stykke vej, før de
printede tappe er stærke nok til at finde
vej til kunderne.
”Vi har trods alt kun arbejdet med
det her et par år. Fordelene, som tegner
sig, er imidlertid så store, at vi har fået
blod på tanden,” siger Ingeborg Rosenvinge.
Når man kigger nærmere på gevindtappene,
opdager man, at de har et
hul langs deres midterakse. Når metal
skærer i metal, opstår der naturligvis
friktion. Hullerne i tappene er beregnet
til kølemiddel, der kan afhjælpe den
kraftige varme, som udvikles.
”I stedet for at have en simpel kølekanal
langs midteraksen ville det være
mere effektivt at have en forgrenet
struktur af kanaler. Med traditionel
fremstilling er det imidlertid umuligt
at fremstille tappe med den optimale
struktur af kølekanaler. Men det vil vi
kunne, når tappene er 3D-printede,”
forklarer Ingeborg Rosenvinge.