PROFESSOR OLE WINTHER, DTU COMPUTE DYNAMO 52 03 18 DTU 39
q: I hvilken retning går
udviklingen?
a: Hovedparten af udviklingen
sker i private virksomheder
og er derfor profitmotiveret.
Derfor vil udviklingen i de
nærmeste år primært gå på
mere anvendelse af snæver
kunstig intelligens som f.eks.
tale- og ansigtsgenkendelse til
nye services på vores smartphones.
Aktuelt har Apple
introduceret ansigtsgenkendelse
i den nyeste iPhone til at
låse telefonen op med.
q: Hvad er de største
udfordringer, verdenssamfundet
står overfor i
forbindelse med kunstig
intelligens?
a: Den helt umiddelbare udfordring
er den reelle fare for,
at kunstig intelligens bliver
brugt i våben. Her skal vi
tænke os om, for om få år er
hardwaren hurtig og let nok
til, at man f.eks. kan bygge
billige autonome droner
med ansigtsgenkendelsessoftware
og våben. Derfor er
der behov for internationale
konventioner ligesom dem,
vi har for kemiske våben, til
at forbyde den slags våben.
Men kunstig intelligens har
også potentialet til at gøre
en positiv forskel på mange
områder. Udfordringen er at
rulle teknologien ud til størst
mulig gavn for os alle. F.eks.
kan den også bruges til selvkørende
biler. Når det lykkes,
vil det ændre samfundet
markant, for det kan gøre
børn, unge og gamle mobile
på en helt ny måde. Kunstig
intelligens er også en teknologi,
der kan hjælpe mennesker
med at tage de rigtige
beslutninger, f.eks. læger, der
skal stille diagnoser og vælge
mellem forskellige typer
behandling.
q: Ender vi ikke med at
overflødiggøre os selv?
a: Hvis vi tror, at kunstig intelligens
vil gøre mennesker
overflødige, undervurderer vi
menneskets kreativitet til at
finde på noget at lave. Nogle
gange kan teknologien overgå
menneskets formåen. Men da
Kasparov blev slået af en skakcomputer,
holdt vi jo ikke op
med at spille skak. Tværtimod
begyndte man at studere,
hvordan computeren gjorde.
Vi kan pludselig lære noget
nyt. Det er et eksempel på, at
teknologien kan udvide det
menneskelige repertoire. Den
kan finde løsninger, som mennesket
aldrig har overvejet.
Ole Winther, professor,
DTU Compute, olwi@dtu.dk
Kunstig intelligens skal gøre
størst mulig gavn for alle, mener
Ole Winther. F.eks. i fremtidens
bil, hvor den kan gøre børn, unge
og gamle mere mobile.
DTU’s forskning
i kunstig
intelligens
Forskningen i kunstig
intelligens foregår bl.a.
på DTU Compute.
Her omfatter den alle
aspekter af kunstig intelligens,
dvs. metoder,
der kan gøre computere
mere ’menneskelige’
og brugervenlige, og
machine learning,
der er rygraden i den
datadrevne kunstige
intelligens. I machine
learning udvikler forskerne
algoritmer eller
computersystemer,
som bliver stadig bedre
til at løse deres opgave
baseret på de data, systemerne
har adgang
til hen over tid.
På DTU Management
Engineering arbejder
nogle forskere med de
etiske aspekter af kunstig
intelligens, mens
man på DTU Elektro
eksempelvis arbejder
med at integrere
kunstig intelligens i
robotter.
DTU tilbyder fra sommeren
2018 bachelorretningen
’Kunstig
Intelligens og Data’.