18 IMAGING HYPERPOLARISERING
Gennem skanninger af et fantom kan
Rie Beck Hansen teste sine metoder
til accelereret dataindsamling.
FORSKNING, DER
SKAL FORBEDRE
MR-SKANNINGER
Forskerne på grundforskningscenteret
HYPERMAG arbejder på at brede
Hyperpolarized
Metabolic MR ud til flere
anvendelser. Selve metoden forfines og
testes til nye formål, og polarisatoren,
hvor hyperpolariseringen sker, udvikles.
Centerets forskning handler også om at
forbedre teknologien til MR-skanninger og
de efterfølgende analyser af MR-signalerne.
Målet er at opnå mere detaljerede MR-
billeder og en hurtigere billeddannelse.
DATA SKAL INDSAMLES HURTIGERE
Tid er en kritisk faktor, når man bruger magnetiseret sporstof
i MR-skanningen, da magnetismen kun holder i et par
minutter.
Det stiller høje krav til hurtig indsamling af MR-signalerne. Ph.d.-
studerende Rie Beck Hansen forsker i dataacceleration, dvs. hurtigere
indsamling af MR-signalerne gennem såkaldte parallel imaging-metoder.
Metoderne udnytter hardware, hvor MR-signaler optages samtidig
(parallelt) fra flere spoler ved patienten. Mange spoler giver flere vinkler
ind i patienten, og herved skabes et overlap af de data, man optager.
Overlappet kan udnyttes til at indsamle færre MR-signaler pr. spole, og
dette accelererer dataopsamlingen. Algoritmer sikrer, at der alligevel
konstrueres et nøjagtigt MR-billede. Ries forskning omfatter også udvikling
og programmering af den software i MR-skanneren, der sikrer de
gode MR-billeder. Da de nuværende metoder til opsamling af MR-signaler
ikke er hurtige nok, kan Ries forskning være med til at skabe et reelt
grundlag for hyperpolariseret MR i klinisk anvendelse.
Rie Beck Hansen, ph.d.-studerende, HYPERMAG, rbeha@elektro.dtu.dk
NY GENERATION AF POLARISATORER
For at magnetisere kontraststoffet skal man bruge et kraftigt magnetfelt, nedkøle til
minus 272 grader celcius med flydende helium og bestråle med mikrobølger.
Hyperpolarisering kræver en polarisator, som er bekostelig at anskaffe og dyr i drift. For at udbrede
billeddannelse ved hjælp af hyperpolarisering skulle der i den ideelle verden stå en polarisator på ethvert
sygehus, der har en MR-skanner. På HYPERMAG arbejder forskerne derfor på at udvikle en ny polarisator,
som kræver mindre at anskaffe og drive. Forskerne har nu en prototype, der magnetiserer bedre og hurtigere
og ikke bruger noget helium. Den kan nå minus 272 grader celcius uden brug af flydende helium;
blot ved hjælp af en kølemaskine. Den opererer ved det højeste magnetfelt endnu set, op til ti tesla, og
kan integreres direkte med en MR-skanner.
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, professor, leder af HYPERMAG, jhar@elektro.dtu.dk
Lotte Krull
HYPERMAG, Daniel Højrup Johansen