32 PRODUKTKONFIGURATION ERHVERVS-PH.D.
Den holder styr på komponenterne
og på, hvordan de passer sammen. Et
eksempel på en produktkonfigurator
findes f.eks. på Nikes hjemmeside, hvor
kunden kan designe sine egne kondisko
ved at kombinere dele fra forskellige
modeller.
Det er forholdsvis simpelt at fremstille
en produktkonfigurator, der
sammensætter kondisko. Det er straks
sværere at lave en, der sammensætter
kompliceret teknisk udstyr. Ikke desto
mindre er det netop, hvad postdoc ved
DTU Mekanik Sara Shafiee gør hos
Haldor Topsøe.
”Når jeg skal genskabe bare ét ud
af de hundrede moduler, en reaktor
består af, i en produktkonfigurator, skal
jeg indhente data om mål, materiale,
egenskaber og pris fra mange forskellige
afdelinger. Så det er mange informationer
at holde styr på,” siger hun.
Når produktets moduler er lagt ind
i produktkonfiguratoren, går designarbejdet
til gengæld lettere. Konfiguratoren
kan nemlig automatisk regne
ud, hvordan man kan kombinere de
forskellige dele med hinanden til lige
præcis den løsning, som kunden efterspørger.
”Softwaren laver udkastet til en
kundespecifik løsning meget hurtigt,
og det sparer os nok 80 pct. af arbejdsindsatsen,”
siger vice president i Haldor
Topsøe Kim Saaby Hedegaard.
Haldor Topsøe har nu lagt sin produktionsstrategi
om. I stedet for at
designe en løsning til hver kunde lader
virksomheden i stedet en software
designe den løsning, som man kan
tilbyde til kunden.
Vi sparer intelligent arbejdskraft
Hidtil har en af de største hindringer
for, at komplekse ingeniørvirksomheder
kan bruge produktkonfiguratorer,
været, at man skal samle meget
forskelligartet og kompliceret viden
ét sted og transformere det til data.
Haldor Topsøe har f.eks. mange medarbejdere,
der er domæneeksperter.
Eksperterne har viden på forskellige
områder, som er vigtige for, at det
endelige produkt fungerer. Man kan
f.eks. ikke fremstille en reaktor uden
at inddrage både elektroingeniører,
kemispecialister og salgsmedarbejdere.
”Hvis en elektroingeniør piller en
møtrik i en reaktor ud, skal vedkommende
være sikker på, at det ikke
påvirker den del af apparatet, som
kemispecialisterne står for. Derfor var
et tidskrævende samarbejde tidligere
nødvendigt,” siger Sara Shafiee.
Før produktkonfiguratorerne kom
til, skulle alle domæneeksperter i samarbejde
udforme de kundespecifikke
tilbud. Nu er al viden om hvert enkelt
modul derimod kodet ind i en intelligent
algoritme, som kan udføre samarbejdet
for eksperterne. Dette skaber
dog en ny udfordring:
”Når informationer fra så mange
afdelinger bliver samlet i en fælles
software, er resultatet næsten umuligt
at læse for andre end it-specialister.
Sælgerne kan f.eks. ikke altid forklare
kunden, hvorfor kundens bestilling er
sat sammen, som den er,” siger Sara
Shafiee.
Dette kommunikationsproblem har
Sara Shafiee løst. I forbindelse med
udarbejdelsen af en erhvervs-ph.d. på
Haldor Topsøe har hun opfundet et
it-værktøj – et såkaldt dokumentationssystem,
som oversætter produktkonfiguratorens
ekstremt komplicerede
sprog til et visuelt indhold, der er nemt
at forstå. Dette arbejde var medvirkende
til, at Sara Shafiee i 2017 modtog
Alexander Foss MADE Award og
Innovationsfondens erhversforskerpris
for 2018.
En langsigtet besparelse
Sara Shafiee blev efterfølgende ansat
som postdoc i MADE-projektet, hvor
hun arbejder med at implementere
produktkonfiguratorer i Haldor Topsøes
produktion. Oprindelig mødtes
hun dog af skepsis fra sine nye kolleger,
fordi hun arbejdede på at lave virksomhedens
grundstruktur om:
”Der har været en reel bekymring
for, om teknologien fungerede, og om
det kunne betale sig – især fordi der
ikke var nogen kortsigtet gevinst på
projektet. Men nu kan vi se, at vi sparer
rigtig mange penge og ressourcer,” siger
Kim Saaby Hedegaard.
Tallene er ikke til at tage fejl af.
Haldor Topsøes egen cost-benefit-analyse
viser, at implementeringen af en
produktkonfigurator til en given løsning
koster ca. 300.000 kr. det første
år. Men efter fem år har virksomheden
sparet 1,3 mio. kr. pr. projekt.
”Vi har bevist, at vi kan spare mange
ressourcer uden at gå på kompromis
med kvaliteten, fordi vi har målrettet
den ekstra arbejdskraft mod områder,
hvor den gør mere gavn. Eksempelvis
bruger vi nu flere ressourcer på at samarbejde
med kunden om at finjustere
tilbuddet, så de får præcis den løsning,
de ønsker,” siger Kim Saabye Hedegaard.
Det øgede fokus på kundepleje er
en god beslutning for virksomhedens
fremtidige konkurrenceevne, mener
professor Lars Hvam, DTU Management
Engineering. Han har været
ph.d.-vejleder for Sara Shafiee.
”I Asien satser man på masseproduktion
af ensartede produkter, og det
er næsten umuligt for skandinaviske
virksomheder at konkurrere med. Men
i denne tid oplever vi også højere efterspørgsel
på unikke, kundetilpassede
produkter. Det er derfor klogt, når
danske virksomheder satser på systemer,
som kan lave disse løsninger bedre og
mere effektivt,” siger Lars Hvam.
Lars Hvam, professor,
DTU Management, lahv@dtu.dk
MADE
Manufacturing
Academy of Denmark
(MADE) blev
grundlagt i 2014
for at skabe et
samarbejde mellem
universiteter,
GTS-institutter og
produktionsvirksomheder.
Samarbejdet er
et flerårigt forskningsforløb,
som
skal sikre udvikling
og innovation i
danske produktionsvirksomheder.
Arbejdet er
finansieret af Innovationsfonden,
virksomhederne,
universiteterne og
GTS-institutterne
samt private fonde
og foreninger.
Sara Shafiees
ph.d.-afhandling er
udarbejdet under
MADE-projektet
med professor
Lars Hvam, DTU
Management
Engineering og
professor Niels
Henrik Mortensen,
DTU Mekanik som
vejledere.
”Vi har bevist, at vi kan spare
mange ressourcer uden at gå
på kompromis med kvaliteten,
fordi vi har målrettet den ekstra
arbejdskraft mod områder,
hvor den gør mere gavn.”
K I M SAABYE H E D E G A A R D , V I C E P RE S I D E NT, H AL D O R TOPSØE