TINE RASK LICHT, PROFESSOR, DTU FØDEVAREINSTITUTTET DYNAMO 53 06 18 DTU 39
immun- og hormonsystemet.
Bakteriernes produkter, metabolitter,
kan også blive optaget
gennem tarmvæggen og
videre ud i blodbanen. Metabolitterne
kan på den måde
fungere som signalstoffer, der
påvirker receptorer i andre
organer som f.eks. hjernen
eller leveren. Bakteriernes
overfladestruktur kan også
genkendes af receptorer på
indersiden af tarmen og på
den måde starte en respons i
kroppen.
q: Hvad er de største udfordringer
i jeres forskning?
a: Det er et meget nyt forskningsområde,
som er
blomstret op som følge af
helt nye metoder inden for
gensekventeringsteknologien.
Vi har kun taget de
første, meget spæde skridt
til at afdække, hvilken rolle
tarmens mikrobiota spiller
for vores sundhed. Tarmbakteriernes
interaktion med
kroppens systemer er utrolig
kompleks, og bakterierne
indgår i masser af mekanismer,
som vi slet ikke har
forstået endnu. Der er meget
fokus på tarmbakterier, og
det kan være svært at formidle
til offentligheden, at
selvom tarmbakterier sommetider
kan være en del af
problemet, er de nok sjældent
hele forklaringen. Jeg har set
en madblogger skrive, at vi
bare kunne spise flødeskumskager,
fordi overvægt skyldes
tarmbakterier. Men hvis
man gerne vil tabe sig, er det
nok en dårlig idé med flødeskumskager,
uanset hvordan
ens tarmbakterier er skruet
sammen.
q: Hvor er vi om ti år?
a: Jeg tror, at vi muligvis kan bruge
målinger af tarmens mikrobiota
som et diagnostisk redskab til
at fange sygdomme tidligere
end ellers. Måske er vi også
blevet i stand til at give mere
individuelle råd om både kost
og medicin, som er optimeret i
forhold til den enkeltes mikrobiota.
F.eks. vil vi måske kunne
sige, hvem der kan få glæde af
hvilken probiotika (bakterier
i pilleform), og vi vil kunne
udvikle bedre strategier for forebyggelse
og behandling, som er
baseret på ændringer i tarmens
bakteriesamfund. Jeg tvivler
på, at vi kan kurere depression
eller overvægt ved at ændre på
tarmens mikrobiota.
Tine Rask Licht, professor,
DTU Fødevareinstituttet ,
trli@food.dtu.dk
Professor Tine Rask Licht fra
DTU Fødevareinstituttet forudser,
at vi en dag kan bruge målinger
af tarmens bakteriesammensætning
til diagnostik.
Forskningen på DTU
• Professor Tine Rask Licht
er leder af Forskningsgruppen
for Bakterier,
Sundhed og Allergi på DTU
Fødevareinstituttet.
• Gruppens forskning i tarmens
mikrobiota omfatter
studier af effekter af kost
og kostkomponenter på
tarmens bakteriepopu
lation og heraf afledte
effekter på immunsystem
og metabolisme.
• Gruppen indgår desuden i
en række større samarbejder
inden for mikrobiomforskning.
Her bidrager
gruppen med sekventeringsbaserede
analyser af
tarmens bakteriesamfund,
dyrkningsafhængige
forsøg, forsøg med design
af tarmmikrobiota i oprindeligt
kimfri dyr og forsøg
rettet mod forståelse af
bakteriernes fysiologiske
tilstand og dennes
betydning i de komplekse
bakterielle samfund.
• Tine Rask Licht indgår
også i et nyt forskningsprojekt
sammen med Anja
Boisen, professor ved
DTU Nanotech og leder af
grundforskningscentret
IDUN, der skal undersøge,
om man kan forbedre
sundheden gennem små
kapsler med bakterier til
tarmsystemet. Projektet
er finansieret af Novo
Nordisk Fonden.
food.dtu.dk
idun.dtu.dk