DYNAMO 53 06 18 DTU 07
ud til en modtager placeret på tanken.
Ulempen ved løsningen er, at man
ikke kan vide på forhånd, hvornår man
vil få sine målinger.
”Vores forsøg har vist, at man vil
få målingerne ofte nok til, at man kan
styre produktionen tilfredsstillende. Vi
betegner selv hyppigheden som ’semireal
time’. Men hvis man alligevel synes,
at der går for lang tid imellem, kan
man bare vælge at komme flere sensorer
i den samme tank,” kommenterer
Jonas Bisgaard.
Afprøver under virkelige forhold
Det er også muligt at regulere, hvor
hyppigt sensorerne skal være aktive.
Her er det blot en afvejning af, hvor
længe batteriet skal holde. Måler man
f.eks. en gang i minuttet, kan batteriet
holde i tre uger, som er en typisk
produktionsgang ved fermentering.
Man kan også vælge meget hyppigere
målinger, men så holder batteriet kun i
et par dage.
Nu, hvor sensoren ved, hvor den er,
og er i stand til at aflevere sine data,
har Freesense et produkt. Det næste
spørgsmål er så, hvilke parametre fra
produktionen der skal måles på.
”I version 1.0 har vi valgt at inkludere
tryk, temperatur og pH-værdi.
Det næste, som vi arbejder intensivt på,
er mængden af opløst ilt i væsken. Det
er en særdeles interessant faktor for
bioindustrien. Netop for opløst ilt kan
der optræde store gradienter. Men der
er flere andre ting, vi også har kig på,”
siger erhvervs-ph.d.en.
”Det er spændende i Biopro, at
virksomhederne viser os tillid, så vi
får lov til at afprøve sensorerne under
virkelige forhold. Biopro har givet os
et forspring i forhold til mange andre
startup-virksomheder. De store virksomheder
i samarbejdet har været med
til at efterlyse det produkt, som vi nu
er lykkedes med at udvikle,” siger Jonas
Bisgaard.
Næste skridt: big data
Endnu er det dog ikke muligt at ’købe
en pakke med ti styk Freesense-sensorer’,
understreger Jonas Bisgaard:
”Vi er stadig i det stadium, hvor vi
udvikler sensorer i samarbejde med
vores kunder. Men vi har en række
projekter og afprøvninger i gang, både
herhjemme og i udlandet. Kunderne er
både Biopro-deltagere og andre virksomheder,
der har hørt om produktet
på anden måde.”
Som kemiteknisk forsker kan Jonas
Bisgaard samtidig ikke lade være med
at tænke på, hvordan de nye data, som
Freesense skaffer til veje, kan anvendes:
”Sensorerne åbner spændende
muligheder. F.eks. bliver det interessant
med visualiseringer, der gør
data overskuelige for operatørerne på
anlæggene. Det vil også være muligt at
anvende både machine learning og big
data til at finde mønstre i data, så man
kan optimere produktionen.”
Krist Gernaey, professor,
DTU Kemiteknik,
kvg@kt.dtu.dk
Kuglens massefylde
kan justeres, så den
stadig kommer rundt
i hele tanken, selvom
indholdets masse
ændrer sig over tid.
Trods sin
beskedne
diameter
på 45 mm
indeholder
Freesensekuglen
en del
teknologi bl.a.
tryksensor, samt
accelerometer og
gyrsoskop.
”Vores forsøg har
vist, at man vil få
målingerne ofte nok
til, at man kan styre
produktionen tilfredsstillende.”
J O N A S B I S G A A R D , E R H VERVS - P H . D . ,
FREESENSE