NYT FORSKNINGSRESULTAT MENNESKERS MOBILITET 25
Et nyt videnskabeligt
studie viser, at mennesker
livet igennem færdes
højst 25 steder ad gangen.
Resultatet giver ny viden
om den menneskelige
mobilitet.
På ethvert givet tidspunkt vil
mennesker altid have højst
25 steder, som de regelmæssigt
vender tilbage til. Mere
kan vores hjerne ikke kapere.
Det viser et videnskabeligt studie, der
afslører helt nye sider af, hvem vi er
som mennesker, og hvordan vi fungerer.
Studiet er offentliggjort i Nature
Human Behaviour og bygger på analyser
af 40.000 menneskers mobildata
og fire datasæt – heriblandt data fra
dataindsamlingsprojektet SensibleDTU,
hvor DTU-studerende i 2015 fik udleveret
en smartphone til at kortlægge
deres færden.
Studiet er det første af sin art, hvor
man undersøger menneskers mobilitet
over tid og studerer, hvordan adfærden
ændrer sig. Bag projektet står DTU,
City, University of London og Sony
Mobile Communications.
”Jeg forventede, at der ville være
forskel på de DTU-studerendes adfærd
og et bredt udsnit af befolkningens. Men
det var der ikke. SensibleDTU viste, at
de studerende havde et begrænset antal
steder, de besøgte, selv om stederne
ændrede sig over tid. Det samme resultat
fandt vi, da vi skalerede projektet op til
40.000 mennesker fra hele verden med
Foretrukne steder
Tid tilbragt på hver lokation
Hjemme Arbejde
Når en ny lokation introduceres,
bliver en gammel forladt
Fitness Café
Tankstation Bar
Indkøb
Busstop
Vi færdes kun
25 steder hele livet
Christina Tækker
Joachim Rode
Postdoc Laura
Alessandretti
og lektor Sune
Lehmann Jørgensen
har påvist, at mennesker
bevæger sig
mellem et begrænset
antal steder
livet igennem.
forskellige vaner og køn. Det var overraskende,”
siger Laura Alessandretti,
der er postdoc på DTU Compute.
Gamle steder forsvinder
Et vigtigt delresultat af studiet er, at mennesker
konstant er i bevægelse og bliver
ved med at finde nye steder. Man kan
f.eks. flytte til en ny bolig, skifte favoritrestaurant,
finde en ny bar eller dyrke
fitness et andet sted, end man plejer.
Men antallet af steder er konstant på 25
i en given periode. Hvis der kommer
en ny lokalitet til, forsvinder en af de
gamle. Samme mønster går igen, når
forskerne deler lokaliteterne ind i kategorier
efter, hvor ofte og hvor længe
man befinder sig på lokaliteten.
”Mennesker er ikke statiske. Vi har
typisk vores sommer-, vinter, forårs- og
efterårssteder, som vi holder af. Men de
ændrer sig på en interessant måde. Der
er konstant en fast størrelse af steder,
som vi tager hen til – og det skyldes
ikke tidnød. Meget tyder på, at det er
hjernen, der siger, at den ikke har lyst.
Vi kender ikke mekanismen, der ligger
bag. Men studiet fortæller os, at alle
mennesker har en begrænsning, som vi
ikke er bevidste om,” siger Sune
Lehmann, der er lektor på DTU
Compute.
Han forklarer, at studiet kan øge
forståelsen af menneskers mobilitet og
adfærd.
”Vi er milliarder af mennesker på
kloden, og vi bevæger os hele tiden
mellem mange steder, når vi skal på
arbejde, købe ind osv. Det skaber både
forurening og kaos. Jo bedre vi er til at
forstå menneskers færden, jo bedre kan
vi designe de systemer, vi bruger til at
bevæge os rundt i det offentlige rum,”
siger Sune Lehmann.
Sune Lehmann Jørgensen, lektor,
DTU Compute, sljo@dtu.dk
Laura Alessandretti, postdoc,
DTU Compute, lauale@dtu.dk
Læs ’Evidence for a Conserved Quantity
in Human Mobility’ på kortlink.dk/ueay.
Mennesker er konstant
i bevægelse,
men der er et loft på
antallet af steder, vi
vender tilbage til.