30 SPINOUT NANOIMPRINT LITOGRAFI
rykket helt tæt på: ”Vores teknologi
vil inden længe findes i virkelig mange
af de højteknologiske apparater, som
vi allesammen bruger. Vi vil vokse til
mere end 100 ansatte de næste fem
år og være at finde over hele verden,”
siger Theodor Nielsen.
Startede med et patent
Det hele begyndte på DTU. Theodor
Nielsen havde sammen med professor
Anders Kristensen og professor Ole
Hansen fundet på en ny metode til
nemt og præcist at trykke nanostrukturer
i en overflade, typisk silicium
eller glas; såkaldt nanoimprint
litografi (NIL), deraf navnet
NIL Technology. Teknologien
er relevant
for produktion
af forskellige
højteknologiske komponenter inden
for optik, bioteknologi og sensorer. Én
anvendelse af nanostrukturer er at lave
linser i f.eks. mobiltelefoner mindre,
end de er i dag.
DTU tog patent på idéen, og
Theodor Nielsen, som under hele sit
studium havde været opsat på at skabe
arbejdspladser og vækst, formulerede
sammen med Brian Bilenberg og et par
andre studerende fra DTU en forretningsplan
på baggrund af patentet.
Projektet vandt en andenplads i
iværksætterkonkurrencen Venture
Cup. Der var flere, som viste interesse
for det, og efterhånden begyndte
de studerende at se det som
mere end bare en god
idé. Selvom nogle
rådgivere altså
mente, at det
ville blive svært at omsætte den til en
god forretning.
”Det var et meget nyt felt, og der var
ikke mange, som forstod det. Man kan
også godt sige, at rådgiveren fik ret,
hvis han med en god forretning mente,
at virksomheden skulle kunne sælges
videre for mange millioner inden for
fem-syv år, som er den typiske investeringshorisont
for mange venture-firmaer.
Set gennem de briller er vi jo
ikke en succes. Men i løbet af 12 år har
vi altså formået at tage en meget avanceret
teknologi, gøre den konkret og
skabe en forretning med en omsætning
på mellem 20 og 30 mio. kr. om året.
Vi har opbygget en ufattelig stor viden
og skabt en anseelig kundebase. Hidtil
har vi solgt vores teknologi til virksomheder,
der har brugt den til udvikling
af deres produkter. Deres udvikling er
Ved hjælp af nanoimprint
litografi kan
man trykke nanostrukturer
i en overflade
af glas eller
silicium.