DYNAMO 54 09 18 DTU 33
tøren om den underliggende årsag til
den enkelte alarm.
Vigtigt med stabil vandinjektion
Dengang man begyndte at pumpe
vand ned, skulle der kun lidt til for
at opnå en effekt. Med tiden må man
øge mængden af vand. Som en tommelfingerregel
skal der i øjeblikket
10 liter vand til for at udvinde én
liter olie.
I alt bliver det til mere end 400.000
kubikmeter vand om dagen. Ganske
vist er der masser af vand til rådighed
i Nordsøen, men det går ikke at bruge
havvandet uden videre. Anlægget består
af syv moduler. I hvert af dem gennemgår
vandet en form for enten mekanisk,
kemisk eller biologisk rensning,
inden det pumpes ned i undergrunden
under meget højt tryk – 300 bar.
”Vi har i dag stort fokus på vandbehandling,
og selvom der trods alt
ikke er lige så store sikkerhedsrisici
involveret som for håndteringen af olie
og gas, er den tekniske kompleksitet
lige så høj. Det betyder, at der kommer
lige så mange meldinger om tekniske
uregelmæssigheder,” forklarer Steven
Munk Østergaard Lauridsen.
Samtidig er den økonomiske betydning
stor.
”Hvis vandinjektionen må indstilles på
grund af et nedbrud, vil det gå hårdt ud
over indvindingen af olie.”
Det betyder omvendt, at der er store
økonomiske gevinster ved at sikre
stabil vandinjektion.
Sprækker i kalken skal undgås
Sagt på en anden måde er det økonomisk
sund fornuft for Total – og giver
udsigt til højere skatteindtægter, vækst
og beskæftigelse for det danske samfund
– at optimere vandinjektionen.
”Hvis du øger vandtrykket, øger
du umiddelbart produktionen af olie.
Men bliver trykket for højt, skaber
du sprækker i kalklaget. Sprækker
kan fungere som små motorveje for
vandet. Uanset hvor meget vand
du pumper ned, vil det meste flyde
gennem sprækkerne. Olien vil så sidde
i områder af kalken, hvor der aldrig
kommer noget vand. Med andre ord
har du delvist ødelagt dit reservoir,”
forklarer Steven Munk Østergaard
Lauridsen.
Det er en balance at finde det rigtige
tryk.
”Du vil gerne ligge på ’the sweet
spot’. Det vil sige der, hvor du har det
maksimale tryk, som du kan have
uden at skabe sprækker i reservoiret.
Men når man ikke ved, hvor punktet
præcist ligger, er man nødt til at holde
en ganske stor sikkerhedsmargin og
mister derved produktion.”
Og her kommer spørgsmålet om
alarmer ind i billedet. Hvis trykket
falder på en bestemt ventil, kan det
være et afgrænset teknisk problem
eller en fejl fra en operatørs side. Men
det kan også være et signal om, at der
er noget galt i reservoiret – f.eks. at
man nærmer sig punktet, hvor der kan
dannes sprækker. Med et optimeret
alarmsystem får man præsenteret de
mulige årsager til trykfaldet og også
sandsynligheder for, hvorvidt de er
rigtige. Dermed får man et bedre
grundlag for at reagere. Samtidig kan
man tillade sig at køre tæt på det optimale
tryk i forvisning om, at man vil få
Center for Olie
og Gas – DTU
Også kaldet Danish
Hydrocarbon Research
and Technology
Center (DHRTC)
er et nationalt forskningscenter,
som skal
skabe grundlag for at
øge indvindingsgraden
for olie og gas
i den danske del af
Nordsøen. Centeret,
der har til huse på
DTU’s campus, er
etableret i 2014 med
en bevilling på en
mia. kr. over 10 år fra
partnerne i Dansk
Undergrunds Consortium:
Total, Shell,
Chevron og Nordsøfonden.
Fem danske
vidensinstitutioner er
partnere i centeret:
DTU, Københavns
Universitet, Aarhus
Universitet, Aalborg
Universitet og GEUS.
Total samarbejder
med bl.a. DTU om at
udvikle software, der
hjælper operatører
med at skelne mellem
kritiske og mindre
kritiske alarmer.
”Olieproduktionsanlæg er komplicerede,
og der opstår hele tiden små og store
tekniske uregelmæssigheder.”
S TEVEN MUNK ØSTERG A A R D L AU R I D S E N , TOTAL