DYNAMO 54 09 18 DTU 09
de stort set spise op. Men for lignocellulose
biomasse er udnyttelsen kun
60-70 pct. Det giver lavere biogasproduktion,
og samtidig får man et restprodukt.
Begge dele går ud over driftsøkonomien,”
forklarer Kim Paamand.
Samtidig er det også et problem,
at husdyrgødning indeholder store
mængder ammoniak – med den
kemiske formel NH3 – som stammer
fra dyrenes urin. Ammoniak er uønsket
i et biogasanlæg, fordi mikroor”
Om Ammonox-projektet
Navnet Ammonox henviser til, at
omdrejningspunktet for projektet er
ammoniak. Metoderne til forbehandling
af husdyrgødning er udviklet af forskere
på DTU Kemiteknik. De industrielle
partnere er Dansk Gasteknisk Center,
Nordic Bioenergy og EnviDan. ForskEL
programmet, som administreres
af Energinet, har finansieret arbejdet.
25-30 pct. ekstra udbytte
virker bestemt realistisk.”
K I M PAAMAND, UDV I KL I N G S C H E F FO R B I O G A S H O S E NV I DAN
ganismerne tåler ammoniak dårligt.
Forskerne på DTU Kemiteknik har
imidlertid vendt problemet om til en
fordel. De udnytter nemlig ammoniakken
til at opbløde lignocellulose
i gødningen. Teknikken har de døbt
Aqueous Ammonia Soaking (AAS).
Slægtskab med gammelt
landmandstrick
Efter forbehandlingen med ammoniak
er det lykkedes i laboratoriet at tredoble
produktionen af gas fra lignocellulose
i gødningen. Med andre ord: 200
pct. ekstra udbytte.
”De eksisterende danske biogasanlæg
er bygget på en anden måde end
vores laboratorieopstilling,” fortæller
lederen af projektet, lektor Ioannis
Skiadas, DTU Kemiteknik. Han fortsætter:
”Derfor kan vi ikke gå direkte ud
og opnå lige så højt ekstra udbytte ude
på anlæggene, men 25-30 pct. ekstra
Biogasanlæg kan med
en ny metode udnytte
en højere andel af
husdyrgødningen til
biogasproduktion.