DYNAMO 56 03 19 23
Produktionen
af proteingranulatet
sker ved at
bakterier omsætter
metangas
i en
bioreaktor.
METANGAS BLIVER
TIL PROTEINER
Bakterier lever af gas og
kan høstes som proteingranulat.
Den danske virksomhed Unibio
har i tæt samarbejde med DTU
udviklet en teknologi, hvor
bakterier omdanner metangas
til protein. Det sker i en såkaldt
fermentor (en bioreaktor, hvor
man kan dyrke bakterier), hvor
man får særlige bakterier til
at omdanne metanmolekyler.
Bakterierne vokser og kan siden
omdannes til et proteingranulat.
Produktet kan erstatte brugen af
soja- og fiskemel i dyrefoder. På
sigt kan proteingranulatet også
bruges i almindelige fødevarer.
Virksomheden Protelux har købt
licens til teknologien og har
opført et fabriksanlæg i Rusland.
Anlægget har kapacitet til at
producere 6.000 tons proteingranulat
om året.
Krist V. Gernaey, professor, DTU
Kemiteknik, kvg@kt.dtu.dk
”Vi udvinder
protein fra græs,
der kan anvendes
til fødevarer
til mennesker,”
siger videnskabelig
assistent
Daniel Stender
Nørgaard fra
DTU Fødevare-
instituttet.
Redigeret af Lotte Krull
Lisbeth Holten, Shutterstock, Unibio, Mikal Schlosser
GRÆS PÅ MENUEN
Protein fra græs har en sammensætning af aminosyrer, man normalt
finder i animalske produkter.
Græssets indhold af proteiner kan udvindes og udnyttes i fødevarer. Det har
forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi og Bioraffinering fra DTU Fødevareinstituttet
vist i samarbejde med AU Foulum. Græssets aminosyresammensætning
ligner den, der findes i proteinkilder som soja, æg og valle. Miljø- og klimabelastningen
ved fremstilling af græsprotein er dog betydelig mindre.
For at udvinde proteindelen bliver græsset først kørt igennem en skruepresse, der
fungerer som en stor juicer. Den deler råmaterialet i en fiberrig tørstofdel, som kan
bruges til kvægfoder, og en proteinholdig væskedel. En efterfølgende behandling
af væskedelen fraskiller proteinerne, som derefter bliver tørret til pulver.
Forskerne fortsætter deres arbejde i det nye projekt Innograss, der er støttet af
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Her skal DTU-forskerne
sammen med Aalborg Universitet, Seges, Lihme Protein Solutions, Naturli’ Foods
m.fl. finde anvendelser af græsproteinerne i fødevarer som bl.a. plantefars.
Peter Ruhdal Jensen, professor, DTU Fødevareinstituttet, perj@food.dtu.dk
Daniel Stender Nørgaard, videnskabelig assistent, DTU Fødevareinstituttet, danstn@food.dtu.dk