SUPERCOMPUTER ARVELIGHED DYNAMO 56 03 19 DTU 29
”I sig selv er det måske nok kontroversielt,
at beslutningen om kortlægningen
er overladt til forældrene. I princippet
kan man jo forestille sig, at barnet som
voksen ville ønske, at det ikke havde
fået sit genom kortlagt. Der findes
bestemt mennesker, som ikke ønsker
at vide, om de har en forhøjet risiko
for eksempelvis kræft, men hellere vil
leve uden denne viden. I sagens natur
kan vi ikke gøre kortlægningen ugjort
– familien vil jo allerede have fået
resultaterne. Det er vores vurdering, at
de store fordele i form af bedre overlevelse,
færre bivirkninger og højere
livskvalitet mere end opvejer, at barnet
reelt fratages muligheden for at slippe
for at få viden om sin risiko. Men det er
noget, vi følger nøje. Derfor er der også
antropologer knyttet til projektet,” siger
overlægen.
Af samme årsag er tilbuddet om
kortlægning netop kun et tilbud. Ca. 15
pct. af forældrene siger i første omgang
nej tak.
”Nogle af dem vil senere komme
tilbage, når de er kommet på afstand
af diagnosetidspunktet, og vil alligevel
gerne have barnet med i undersøgelsen.
Det kan de naturligvis godt få.”
Flere projekter på vej
Projektet, der er støttet af flere danske
fonde, er det første, hvor alle patienter
i landet med en bestemt sygdom får
tilbud om en fuld genomsekventering,
samtidig med at projektet ikke kun har
forskningsmæssig værdi, men faktisk
sigter på forbedret behandling.
Til gavn ved andre sygdomme
”Vores projekt er det første af sin art,
men mange andre vil følge efter. Der
er flere andre kræftsygdomme, hvor
arvelige faktorer også spiller en betydelig
rolle,” siger Kjeld Schmiegelow og
fortsætter:
”Generelt kan man sige, at kortlægningen
vil være særligt værdifuld for
sygdomme, hvor behandlingens dosis
løbende bliver justeret. Desværre ser vi
i dag, at man ofte må sætte dosis lavt af
hensyn til måske fem-ti pct. af patienterne,
som er i risiko for uacceptable
bivirkninger. Det er uhensigtsmæssigt
for alle de øvrige, som derved får en
unødvendig lav dosis. For nogle af dem
vil man kunne sætte dosis i vejret og
derved øge deres chancer for helbredelse.
For andre patienter kan lavere
dosis mindske risikoen for alvorlige
bivirkninger.”
Ramneek Gupta, lektor,
DTU Sundhedsteknologi, ramg@dtu.dk
Mere end
30.000
kendte varianter
i arvematerialet er blevet
kortlagt.
KILDE: KJELD SCHMIEGELOW
Fakta om kræft
De mest almindelige kræftformer
hos børn (0-14 år) er:
• Kræft i blodet eller lymfeknuder
• Hjernetumorer
• Svulster i bløddele- og knogler
(sarkomer)
• Kræft i nyren
KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE