RÅSTOFGENVINDING ELEKTRODIALYSE DTU 37
Slam fra spildevandsrensning er rigt
på fosfor. Fosfor er afgørende for planters
vækst og derfor et nødvendigt
gødningsstof i landbruget. Samtidig er
verdens fosforminer, der traditionelt
har leveret råvarer til fremstilling af
kunstgødning, ved at løbe tør.
Ved elektrodialytisk genvinding af
aske fra spildevandsslam får man fosfor
skilt fra. Ca. ti pct. af asken er fosfor.
Efter inddampning har man krystallinsk
fosfor med en renhed, der er
endnu højere end den, der benyttes til
at fremstille handelsgødning.
”Vi står altså med et særdeles attraktivt
produkt. Vel at mærke fremstillet
ud fra en råvare, man ellers skulle have
betalt for at komme af med. Samtidig
er det en meget stor fordel at mindske
behovet for fosfor fra minedrift. Der
sker betydelige ødelæggelser af værdifuld
natur i de lande, hvor minerne
ligger,” siger Lisbeth M. Ottosen.
Hun tilføjer, at eksemplet med fosforminerne
illustrerer det større perspektiv
i metoden:
”I dag vil man jo foretage en kalkule,
hvor man vejer markedsprisen
på nye råvarer op imod omkostningen
ved genvinding. Men om 50 år har vi
næppe noget valg. Til den tid vil indvinding
af nye ressourcer i det omfang,
vi kender i dag, formentlig slet ikke
være muligt,” siger Lisbeth M. Ottosen.
Behandlingen af aske fra spildevandsslam
giver flere interessante fraktioner
ud over fosfor. En af dem består
af jernoxider og andre fine partikler.
Når man tilsætter partiklerne til beton,
forbedrer man materialets egenskaber.
Det mindsker behovet for at tilsætte
cement til betonen. I betragtning af at
fremstilling af cement tegner sig for
fem til otte pct. af verdens samlede
CO2-udslip, er det en stor gevinst
for klimaet at mindske behovet for
cement. Især når man samtidig nyttiggør
aske, der ellers havde været et
affaldsproblem.
Godt nyt for de røde teglsten
Det er også attraktivt at tilsætte de
indvundne partikler til tegl, fortæller
Lisbeth M. Ottosen:
”I Danmark er vi ved at løbe tør for
ler, der giver røde mursten, som mange
jo sætter pris på. Man kan få den
samme røde farve ved at tilsætte jernoxid
partikler genvundet fra slamaske
til sin tegl.”
Netop brugen af partikler fra asken
til at forbedre egenskaberne af beton og
Disse stoffer
genvindes
Med DTU’s patenterede
metode
er det muligt at
genvinde stoffer
fra asken efter
afbrænding af
spildevandsslam:
• Fosfor
• Jernoxider
• Kobber
• Zink
• Bly
• Kviksølv
• Arsen
• Cadmium
tegl er genstand for flere afledte projekter
på DTU Byg.
”Vi adskiller os fra mange andre
forskningsgrupper i verden, der
arbejder med genvinding af ressourcer,
ved at vi befinder os i et byggeforskningsmiljø.
Det giver os nogle ekstra
muligheder for at arbejde med denne
del af processen. Vi har jo direkte
adgang til et betonstøberi og andre
faciliteter, hvor vi bl.a. kan teste byggematerialers
holdbarhed og øvrige
egenskaber.”
Vigtigt at fange tungmetaller
En tredje interessant fraktion består af
tungmetaller.
”Visse tungmetaller som kobber,
zink og bly er værdifulde som råstoffer
i industrien. Andre tungmetaller som
kviksølv, arsen og cadmium er så giftige,
at man ikke kan videreudnytte
dem. Alligevel er det godt at få fat på
dem, så de ikke slipper med ud i de
øvrige produkter,” siger Lisbeth M.
Lisbeth M. Ottosen
ved sin ’urban mine’,
et anlæg, hvor aske
separeres og bl.a.
bliver til værdifulde
råstoffer.