VINDMØLLER DYNAMO 56 03 19 05
TetraSpar-fundamentet,
som er udviklet af virksomheden
Stiesdal
Offshore
Technologies,
blev testet i DHI’s
bølgetank i 2017. Fundamentet fra TetraSpar-flyderen
kan placeres på mere end 100 meters
dybde. Men jo længere man kommer
ud på havet, jo flere faktorer spiller
ind, fortæller Henrik Bredmose:
”Alting bliver mere ekstremt på
havet. Jo længere man kommer ud, jo
kraftigere bliver vinden, og jo mere
ekstreme bliver bølgerne. Derfor
udvikler vi bl.a. modeller til at beregne,
hvordan kraftige bølger påvirker
flyderen og den fortøjning, der holder
den på plads.”
Henrik Bredmose, professor,
DTU Vindenergi, hbre@dtu.dk
og bedre beregningsmodeller, der vil
kunne bruges på alle slags flydere.
Beregningsmodellerne valideres
mod analyser af fuldskalamålinger
fra Norge, avancerede beregninger og
modelforsøg i DHI’s bølgetank, hvor
et flydende fundament er blevet udsat
for stærk vind og ekstreme bølger, der
minder om de forhold, man kender fra
Atlanterhavet.
Nytænkning på havet
I dag tester og udvikler man allerede
flydende vindmøller flere steder i
verden. I det norske Hywind-koncept
placeres vindmøllerne på en meget
stor flydende bøje, som er ballasteret
i 80 meters dybde og fortøjret til havbunden.
I det franske Ideol-projekt er
flyderen udformet som en stor pram i
overfladen.
I det danske FloatStepprojekt
tester forskerne et flydende
TetraSpar-fundament,
der er forankret
til havbunden med ankerkæder,
der skal forhindre havvindmøllen
i at flyde væk. Fundamentet
er udviklet af virksomheden Stiesdal
Offshore Technologies og bliver i
løbet af 2020 testet i havet ud for
Stavanger i Norge med en fuldskalamølle
på 3,6 MW. TetraSpar-konceptet
tager udgangspunkt i et
mindset, der er radikalt anderledes
end det, man kender fra andre flydende
møllefundamenter.
”Normalt designer man først den
overordnede struktur på en havvindmølle
– derefter ser man på, hvordan
man fremstiller den,” siger Henrik
Stiesdal, der er direktør i Stiesdal
Offshore Technologies.
”Vi tager udgangspunkt i at bruge
fabriksfremstillede komponenter til
mølle og fundament, hvilket er langt
billigere. Med disse komponenter kan
vi udføre en enkel og robust struktur.
Resultatet er en kraftig reduktion af
omkostningerne, i forhold til hvad vi
hidtil har set.”
Nacelle og rotor
på DTU’s 10-MW-mølle
under test
i DHI’s dybvandsbassin
i skala 1:60.
Polystyrenkuglerne
er til optisk måling af
møllens bevægelser.