Page 81

Studiekatalog2017

BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR 81 DTU tilbyder en tværfaglig uddannelsesretning, som fokuserer på de brede og generelle ingeniørkompetencer. På uddannelsen får du et solidt fundament inden for matematik, fysik og kemi, samtidig med at du lærer at arbejde på tværs af fagene og at bruge dem til at løse virkelige problemer. En international uddannelse Undervisningen på General Engineering foregår på engelsk, og uddannelsen henvender sig dermed til studerende fra både Danmark og resten af verden. Ca. halvdelen af retningens studerende og under- visere har en international baggrund. På den måde bliver du en del af et internationalt studiemiljø, som forbereder dig på en karriere på det globale arbejdsmarked. Studiets opbygning På de første semestre følger du en række obligatoriske kurser, hvor du bliver introduceret til matematik, fysik og kemi. På andet og tredje semester introduceres du til to af retningens fire fokusområder: Living Systems, Cyber Systems, Cyber Materials og Future Energy, hvor du på de efterfølgende semestre skal specialisere dig i en af disse studielinjer. På 5. semester har du mulighed for at tage på udvekslingsophold på et andet universitet, arbejde på et projekt i samarbejde med en virksomhed eller at specialisere dig yderligere på DTU. På 6. semester afslutter du uddannelsen med dit bachelorprojekt. Tænk som en ingeniør Igennem hele uddannelsen arbejder du på design-build-projekter, som er praktisk orienterede, tværfaglige gruppeprojekter. Sammen med din gruppe udarbejder du en ingeniørløsning på et konkret problem fra den virkelige verden. Det gør dig fortrolig med ingeniørtilgangen til problemløsning, og det lærer dig at kommunikere og samarbejde med din gruppe om at finde de bedste løsninger i virkelige rammer. Kort sagt: Du lærer at tænke og arbejde som en ingeniør. Fremtiden Afhængigt af dit valg af specialisering kan du med en bachelor i General Engineering søge optagelse på en bred vifte af kandidatretninger på DTU eller på et andet universitet. Kombineret med en kandidatuddannelse giver uddannelsen dig en unik profil, som gør dig til en attraktiv kandidat til job i højteknologiske virksomheder, hvor din erfaring med projektarbejde og tværfaglig problemløsning i et internationalt miljø giver dig den efterspurgte generalistprofil sat i sammenhæng med det moderne samfunds teknologier. > dtu.dk/GenEng Kurser inden for: Matematik, fysik og kemi Statistik og programmering Databehandling Design-Build Sommeroptag Antal studiepladser: 100 Studiestart: 4. september 2017 Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00 Ansøgningsfrist, kvote 2: 15. marts kl. 12.00 Niveaukrav Matematik A Engelsk B Fysik B og kemi B eller Fysik B og bioteknologi B eller Geovidenskab A og kemi B General Engineering


Studiekatalog2017
To see the actual publication please follow the link above