Page 99

Studiekatalog2017

BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR 99 Softwareteknologi Hvis der ikke var folk, som beskæftigede sig med softwareteknologi, skulle du stadig bruge en drejeskivetelefon, hver gang du ville have fat i vennerne. I dag er vi heldigvis velforsynede med programmerede apparater og internetbaserede it- systemer: vaskemaskinen, mobilen, Facebook eller Twitter – for blot at nævne et par eksempler, du helt sikkert ikke kan leve uden. Men disse softwareløsninger skal gerne virke pålideligt og sikkert, og derfor er det vigtigt at uddanne folk, der kan designe software af høj kvalitet. Er du til software og matematik? På Softwareteknologi lærer du at bruge avanceret datalogi og moderne matematik til at udvikle nye it-løsninger, der spænder fra avancerede spilcomputere til intelligent patient- overvågning. Du starter med at lære de fundamentale principper for programmering. Derefter bliver din viden gradvist udbygget med datalogiske begreber og matematisk baserede teknikker, der danner grundlag for designet af sikre og pålidelige it-løsninger. Løsninger, som kan bruges i nye, innovative produkter, der gør hverdagen lettere, tryggere og sjovere for os alle sammen. Måske også interesseret i hardware? Vores mobiltelefoner og andre elektroniske hjælpemidler bliver stadig mindre, samtidig med at de skal kunne mere og mere. Det stiller ofte så store krav til størrelse, hastighed og energiforbrug, at software og hardware skal udvikles som en samlet løsning. Selv om denne uddannelsesretning har fokus på software, kan du vælge at fordybe dig i, hvordan man kan skrue effektive løsninger sammen ved at anvende moderne, omdefinerbare hardwarekomponenter. Mange anvendelsesområder Ved at læse Softwareteknologi på DTU får du styr på en række generelle sprog, værktøjer, begreber og teorier. Som færdig softwareingeniør vil du i tæt samarbejde med brugere og specialister kunne bruge disse til at designe it-løsninger inden for mange spændende områder – f.eks. computerspil, robotter, trafikstyring, forretningssystemer og hospitalsudstyr. > dtu.dk/Swtek Kurser inden for: Matematik, fysik, kemi Statistik og sandsynlighedsregning Diskret matematik og datalogisk modellering Objektorienteret programmering Algoritmer og datastrukturer Software engineering Indlejrede systemer og computerarkitektur Operativsystemer og parallelprogrammering Funktions- og logikprogrammering Sommeroptag Antal studiepladser: 72 Studiestart: 4. september 2017 Ansøgningsfrist, kvote 1: 5. juli kl. 12.00 Ansøgningsfrist, kvote 2: 15. marts kl. 12.00 Niveaukrav Matematik A Fysik B eller geovidenskab A Kemi C eller bioteknologi A Dansk A Engelsk B


Studiekatalog2017
To see the actual publication please follow the link above