Page 14

DTUavisen0515

14  |  SAMFUND / SOCIETY  |    NR. 5·2015 ■■Kort nyt Rådgivning og projekter Verdens første perlekædebro I marts kom verdens første perlekædebro på plads i Ringkøbing-Skjern Kommune. Broen består af betonstykker, der spændes sammen som perler på en snor, og en stor fordel er, at den kan samles ved siden af vejen og løftes på plads i løbet af en dag. Perlekædebroen er opfundet af professor Kristian Hertz fra DTU Byg, der for nylig fik betonprisen for sin opfindelse af superlette betonelementer. Verdens længste flydebro Forskere fra DTU Byg deltager i en international ekspertgruppe, der skal rådgive det norske Statens Vegvesen i forbindelse med byggeriet af verdens længste flydebro over den fem kilometer lange Bjørnafjorden syd for Bergen. Ta' Cyklen Danmark DTU Transport deltager i et større partnerskab bag kampagnen Ta’ Cyklen Danmark, som skal få flere danskere til at cykle de korte ture i hverdagen. Målet med kampagnen, der kører indtil 2018, er at få danskerne til at tage 50 mio. flere cykleture om året. Se tacyklen.dk DTU Aqua søger vandmiljøagenter DTU appellerer til lystfiskere og andre miljøinteresserede om at hjælpe med at overvåge vandmiljøet i de danske søer ved at måle vandets klarhed og dermed indholdet af næringsstoffer i form af planktonalger i løbet af sommerhalvåret. I en video på aqua.dtu.dk kan man se, hvordan det gøres. Her kan man også melde sig som vandmiljøagent. DTU Diplom i samarbejde med industrien Industriens Fond og DTU Diplom har aftalt et nyt samarbejdsprojekt med titlen ’Bæredygtig produktion i små og mellemstore virksomheder’. Projektet løber i tre år og støttes med 5,8 mio. kr. fra Industriens Fond. Projektet skal være med til at skabe kontakt mellem virksomheder og studerende og hjælpe virksomhedernes produktion i en bæredygtig retning. Hø i øl DTU Fødevareinstituttet har for Fødevarestyrelsen lavet en risikovurdering af brugen af hvidkløver og rajgræs i øl. Det er Herslev Bryghus, der ønsker at bruge hø fra sine økologiske marker i stedet for humle, og DTU vurderer ikke, at der er grund til at være bekymret i den forbindelse, hvis bryggeriet blot selv er opmærksom på et eventuelt indhold af mykotoksiner. Nu er kostens kemiske cocktails blevet kortlagt FØDEVARER DTU Fødevareinstituttet har kortlagt hidtil usete farer ved cocktaileffekter i den kemi, vi indtager i dagligdagen. Anne Marie Vinggaard ■■News in brief The chemical cocktails that make up our diet have now been mapped The world’s longest floating bridge · Ta’ Cyklen Danmark · DTU Aqua seeks water environment agents · DTU Diplom in partnership with industry · Hay in beer FOOD The daily dose of chemistry that the Danish people ingest has attracted considerable attention among both researchers and decision-makers for many years. Paradoxically, however, very little is known about how the different chemicals react with each other. Some very unpleasant surprises may potentially come to light in the future when these socalled ‘cocktail effects’—begin to appear. The good news is that the cocktail effects have now been mapped by researchers at DTU Food through a wide-ranging research project. The problem is actually quite lowbrow from the perspective of basic chemistry: many substances which may not be harmful in and of themselves change properties when they encounter other substances—and may suddenly become much more dangerous. The researchers behind the project focused on the chemistry that exists in our food—an area that is otherwise tightly regulated, with a variety of both national and international authorities monitoring and checking all kinds of products on an ongoing basis. Af Bertel Henning Jensen Den daglige dosis kemi, danskerne indtager, har i årevis nydt stor opmærksomhed blandt både forskere og beslutningstagere. Men paradoksalt nok ved man faktisk ret lidt om, hvordan kemikalierne reagerer med hinanden. Potentielt venter der i fremtiden nogle rigtig ubehagelige overraskelser, når disse krydsreaktioner – også kaldet cocktaileffekter – begynder at vise sig. Den gode nyhed er, at cocktaileffekterne nu er blevet kortlagt af forskere på DTU Fødevareinstituttet i et storstilet forskningsprojekt. Problemet er egentlig ganske lav-kemisk: Mange stoffer, som måske i sig selv ikke er farlige, ændrer egenskaber, når de møder andre stoffer – og pludselig kan de være langt mere skadelige end før. Forskerne bag projektet har fokuseret på den kemi, der findes i vores mad – et område, som ellers er ganske grundigt reguleret, og hvor forskellige myndigheder både herhjemme og internationalt løbende overvåger og kontrollerer alverdens produkter. Men sagen er, at man hidtil har fokuseret alt for meget på det enkelte produkt og alt for lidt på, hvordan stofferne opfører sig sammen med andre stoffer, forklarer Anne Marie Vinggaard, professor og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet. Tusinder af ukendte stoffer „Vi har en stor samfundsmæssig udfordring i den måde, vi risikovurderer kemikalier på. Vi underestimerer konsekvenserne, fordi vi kigger på stofferne enkeltvis. Vi tager slet ikke højde for, at vi er eksponeret for andre kemikalier, der har samme effekt,“ siger hun. Og problemet standser ikke der:„ Der findes 30.000-100.000 kemikalier i madvarer og forbrugerprodukter – men vi har kun detaljeret information om maksimalt 1000 stoffer. Så der er et ret stort videnshul, og i mine øjne burde der simpelthen være en folkeopstand, for det er et stort problem. Der er jo jævnlig fokus på det i medierne, men der bliver ikke gjort særlig meget. Der er behov for at udvikle bedre redskaber.“ Det har DTU Fødevareinstituttet nu gjort med både en kortlægning af forskellige kemikalier samt redskaber til beregning af cocktaileffekter. Med dem kan man for det første finde oplysninger om konkrete kemikalier og for det andet beregne et såkaldt ’hazard index’, som viser, hvor stor risikoen for cocktaileffekt er. Håber på lovgivning Beregningsmodellen kan få stor betydning for både myndigheder, forskere og lovgivere i fremtiden, forklarer Anne Marie Vinggaard: „I første omgang er det et værktøj, vi selv skal bruge i rådgivning af myndigheder, men på sigt håber jeg også, at myndighederne vil kunne bruge redskabet, og at det kan være med til at sætte skub i en proces om lovgivning på EU-niveau, som kan øge sikkerheden i den kemi, der omgiver os.“ For rigtig langt henad vejen handler det stadig om, at kemi i vores hverdag langt fra er tilstrækkeligt belyst eller reguleret, mener Anne Marie Vinggaard. Et godt eksempel på det er de forkætrede ftalater, som blandt andet bruges til at blødgøre plastic. Selv om de er grundigt beskrevet og begrænset i for eksempel legetøj, så er den primære kilde til ftalater i vores hverdag helt umulig at gøre noget ved. Det er nemlig fra støv i luften, at vi udsættes for langt de fleste ftalater, og den eneste måde at komme det til livs på er at sikre international regulering. Her kommer den DTU-udviklede model ind i billedet, og det glæder Anne Marie Vinggaard: „Vi er slet ikke i mål endnu – men vi er nået et skridt på vejen. Og heldigvis er Danmark med helt fremme på det her felt.“ Stoffer, der hver især er ufarlige, kan blive til en farlig cocktail, når de blandes sammen. Substances that are harmless on their own may form a dangerous cocktail when mixed together. ■■Få mere at vide Anne Marie Vinggaard, professor, DTU Fødevareinstituttet, annv@food.dtu.dk Læs mere i pjecen ’Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer’ på l.dtu.dk/2uaq (pdf). FOTO SHUTTERSTOCK


DTUavisen0515
To see the actual publication please follow the link above