Page 4

DTUavisen0515

4  |  FORSKNING / RESEARCH  |    NR. 5·2015 ■■Kort nyt Forskere og resultater Grundforskningscentre åbner To nye grundforskningscentre åbnede dørene midt i april. Det ene er grundforskningscentret Intelligent oral Drug delivery Using Nano and microfabricated containers (IDUN), der modtager op til 56 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til at forske inden for medicinering med nano- og mikrokapsler. Det andet er grundforskningscentret Silicon Photonics for Optical Communications (SPOC), der modtager op til 59 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond til at udvikle nye lyskilder til ultra-bredbåndede superkanaler og til sikker kommunikation. Forskningstogt finder flaskehalse Danske havforskere er netop vendt hjem fra et togt med forskningsskibet Aurora gennem Storebælt og Lillebælt for at udforske fænomenet hydraulisk kontrol i havstrømmene. Forskerne fandt med sikkerhed fænomenet to steder i Storebælt og muligvis yderligere tre steder. Hydraulisk kontrol spiller en vigtig rolle, når man udfører numeriske modeller af strømforholdene, f.eks. i forbindelse med bygning af broer. Togtet blev finansieret af Dansk Center for Havforskning. Læs mere kortlink.dk/dtu/ghcd. Første Swarm-resultater Swarm-satellitterne er kommet på forsiden af det anerkendte internationale fagtidsskrift ’Geophysical Research Letters’. Dette skyldes den første model for Jordens magnetfelt baseret på de meget nøjagtige magnetfeltsmålinger foretaget af Swarm-satellitterne. Nils Olsen fra DTU Space står i spidsen for det internationale team, der har beregnet denne Swarm Initial Field Model. Læs mere på kortlink.dk/dtu/ghdc. Ny vejbelægning sparer brændstof Jo mere modstand, dækkene møder på vejbanen, jo mere brændstof bruger bilen. Derfor er der både penge og bedre miljø i at udvikle nye asfalttyper, som nedsætter rullemodstanden. I øjeblikket afprøver Vejdirektoratet og DTU en ny type asfalt med mindre sten og dermed mindre rullemodstand. Projektet startede i 2011 som reaktion på den hastige stigning i CO2-udslippet og de medfølgende ændringer i Jordens klima. Læs mere kortlink.dk/dtu/ghnc. Silikone bruges i et hav af produkter. Et ph.d.-projekt skal øge anvendelsesmulighederne. Silicone is used in all kinds of products. A PhD project is now to increase its range of applications. Silikone er også til kunstige muskler BLØDT Silikone bruges til alverdens ting i vores dagligdag; alligevel er materialet ikke særlig godt undersøgt. Det skal et projekt til tre mio. kr. over tre år rette op på. ■■News in brief Silicone is for artificial muscles too Basic research centres open · Research voyage finds bottlenecks · First Swarm results · New road surface saves fuel SOFT It is in our textiles, our soap, our toys and hundreds of other products. It is all around us, and sometimes inside us as well. It is silicone. Despite this, the field of silicone rubber has not yet been examined in any real depth. But that is all set to change now. Backed by DKK 3 million from the Danish Council for Independent Research, Frederikke Bahrt Madsen, a postdoc at DTU Chemical Engineering, will be spending the coming three years searching for new ways to make silicone rubber and getting to know the elastic material a little better. Her research will— quite literally—touch the lives of most people in Denmark in one way or another. “Silicone and silicone rubber are put to a Frederikke Bahrt Madsen great many uses, but the little research has been done into the actual background of how it functions from both chemical and physical perspectives. So now it’s time for us to go back to the beginning to find out how we can alter the properties of silicone rubber to make it an even better product,” explains Frederikke Bahrt Madsen, the recipient of the grant. Af Bertel Henning Jensen Det er i vores tekstiler, i sæbe, i legetøj og i hundredvis af andre produkter. Overalt omkring os – og rigtig ofte inde i os – er der silikone. Alligevel er silikonegummi et materiale, som ikke er specielt grundigt undersøgt, men det rådes der nu bod på. Med tre mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd i ryggen skal postdoc ved DTU Kemiteknik Frederikke Bahrt Madsen de næste tre år finde frem til nye måder at lave silikonegummi på og lære det elastiske materiale langt bedre at kende. Hendes forskning er noget, som de fleste danskere på den ene eller den anden måde helt bogstaveligt vil komme i berøring med. „Silikone og silikonegummi bliver brugt til rigtig mange ting, men selve baggrunden for, hvordan det fungerer kemisk og fysisk, er ikke supergodt undersøgt. Så nu skal vi gå lidt tilbage for at se, hvordan vi kan ændre egenskaberne for silikonegummi, så det kan blive et endnu bedre produkt,“ siger Frederikke Bahrt Madsen. „Silikonegummi består af silikonepolymerer, altså lange molekylekæder, der er krydsbundet, så de danner et elastisk netværk, som kan trække sig tilbage til deres oprindelige form,“ forklarer hun. „Men det skal bruge et fyldstof for at være stærkt nok, og de næste tre år skal jeg bruge tiden i laboratoriet på at sætte forskellige silikonepolymerer sammen på nye måder for at se, om ikke vi kan gøre netværkene bedre og smartere ved at lave selvforstærkende silikonegummi, så vi kan undgå brugen af silicafyldstoffer. På den måde kan genanvendelige silikonematerialer også blive en realitet.“ Industrien med ombord Formålet er at lave ’ny’ silikone, der er både stærkere, mere elastisk og bedre til at trække sig tilbage til sin oprindelige form end den silikone, man kender i dag. Projektet vil løbe over de næste tre år og involvere kolleger fra universiteterne i Linz i Østrig og Lyon i Frankrig, hvor Frederikke Bahrt Madsen vil trække på ekspertise i gummis mekaniske og optiske egenskaber. Anvendelsen af silikone er i dag så udbredt, at vi alle sammen nærmest konstant er i berøring med det i en eller anden form, og derfor er der også en lang række egenskaber, som skal undersøges. „Silikone har nogle spændende egenskaber, for eksempel accepterer vores kroppe det rigtig godt. Det er en af grundene til, at silikone bliver brugt så meget i medicinalindustrien,“ siger hun. Af samme grund har hun da også fået et samarbejde med Coloplast til sit projekt. Stomigiganten vil stille faciliteter til rådighed for projektet, så hun kan undersøge de nye produkters funktion som såkaldt hudklæber, der eksempelvis bruges, når en stomipose skal sidde fast på patientens maveskind. Fremtidsscenarier Brugen af silikone rækker langt ind i nærmeste fremtidige teknologier, blandt andet inden for bølgeenergi og i kunstige muskler, som var emnet for Frederikke Bahrt Madsens ph.d.-afhandling. „Jeg vil gerne have en bedre forståelse for, hvordan de mekaniske egenskaber fungerer, og igennem det forbedre silikonegummi. Hvis vi kan ændre på det, kan vi finde nye måder at bruge silikonegummi på. Plastik og silikone har jo revolutioneret vores dagligdags produkter, og det synes jeg er fascinerende. Der er silikone overalt,“ siger hun. ■■Få mere at vide Frederikke Bahrt Madsen, postdoc, DTU Kemiteknik, frbah@kt.dtu.dk FOTO SHUTTERSTOCK FOTO NASA SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1505


DTUavisen0515
To see the actual publication please follow the link above