Page 9

DTUavisen0515

■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen · Foto Shutterstock App skruer ned for kulden Med appen Powerz kan studerende og ansatte ved Nanyang Technological University nu gøre universitetets campusservice opmærksom på, om der er skruet for meget op eller ned for airconditionanlægget. Forskerne bag appen har beregnet, at den kan spare universitetet for to mio. dollar om året. Powerz er en multiplayer spil-app, hvor spillere med hver sin virtuelle avatar kan score point ved miljøvenlig opførsel. Hver uge gennemføres konkurrencer, f.eks. i at slukke flest lamper i tomme lokaler rundt omkring på campus. Bøjeligt batteri i kreditkort-størrelse Forskere ved koreanske KAIST har udviklet et bøjeligt litium-ionbatteri, der er tyndere end et kreditkort, og som kan oplades trådløst. Normale litium-ionbatterier er bygget op i lag, hvilket gør dem både tykke og stive. Forskerne fra KAIST har i stedet lagt katoder og anoder på linje, og efter flere end 5000 gange bøj og stræk har prototypen fastholdt sin ydeevne. De bøjelige batterier vil bl.a. kunne integreres i smartcards og i kosmetik- og mediko-produkter. Fremtidens computer er neuromorf Forskere ved amerikanske Rensselaer skal med en bevilling på 1,3 mio. dollar fra US Air Force udforske mulighederne i fremtidens neuromorfe supercomputere, der bl.a. simulerer menneskehjernens beregningsmønstre. Projektet skal med Rensselaers egen supercomputer (blandt USA’s fire største) simulere en hybrid supercomputer med både neuromorfe og klassiske processorer og teste forskellige designmuligheder og applikationer. DNA-værktøjer i nanostørrelse De seneste nanoværktøjer, som er udviklet af tyske TUM, omfatter bl.a. en robot med bevægelige arme, en bog, der åbner og lukker, en lille gearkasse og en aktuator (lille motor, der bevæger eller styrer et system). De nye værktøjer er udtryk for et gennembrud i brugen af DNA som programmerbare byggematerialer i nanometerskala, idet de er lavet som 3D-enheder, der kan sættes sammen og derefter skilles ad og samles igen på nye måder. Popstjerne støtter tech-festival for unge piger Den svenske popstjerne Robyn synes, at flere kvinder skal skabe sig en karriere inden for teknisk videnskab. Derfor stod hun sammen med svenske KTH bag den såkaldte Tekla festival, der blev afholdt 18. april. Samarbejdet kom i stand, efter at Robyn i 2013 modtog KTH’s årlige Store Pris, som uddeles med den betingelse, at prismodtageren holder en forelæsning på universitetet. Robyn valgt i stedet at rette opmærksomheden mod unge piger mellem 11 og 18 år. Festivalens formål var at åbne pigernes øjne for mulighederne inden for tech-studier. ■■Cross borders News from DTU partners App dials down the cold · Bendy battery the size of a credit card · The computer of thet future is neuromorphic · Nano-scale DNA tools · Pop star supports tech festival SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1505   NR. 5·2015  |  INNOVATION / INNOVATION  |  9


DTUavisen0515
To see the actual publication please follow the link above