Sådan dør en stjerne SPACE Forskere fra DTU har været med til at designe et teleskop-spejlsystem, der er blevet brugt til at afsløre en asymmetrisk eksplosion af en supernova. Tilslutningen til nyt forsker-id på vej op PUBLICERING Hver femte DTU-forsker har tilmeldt sig forsker-id’et ORCID siden efteråret 2014. Af Henrik Larsen DTU blev i efteråret 2014 medlem af ’Open Researcher and Contributor ID’ – i daglig tale ORCID – der har til formål at sikre, at forskere citeres korrekt. Indtil videre har lidt over hver femte DTU-forsker valgt at tilmelde sig ordningen, viser en opgørelse fra DTU Bibliotek. Traditionelt får forskere tildelt citation baseret på reference til deres navn. Men navne er ikke unikke eller konsistente, så potentielt misser forskere hvert år citationer, fordi de ikke citeres korrekt. Dette problem løses med ORCID. Men efter at ordningen blev lanceret på DTU i efteråret 2014, har kun 560 eller ca. 20 procent af DTU’s over 3000 VIP’er et ORCID. Tilslutningen på de enkelte institutter varierer kraftigt. Mest populært er ORCID på DTU Miljø, hvor der er en tilslutning på 45 procent af instituttets VIP’ere, et resultat af at instituttet er gået med i en målrettet indsats. Et nationalt konsortium bestående af bl.a. de danske universiteter og professionshøjskolerne, som er ledet af DTU Bibliotek, står for udbredelsen af ORCID. Konsortiet har sat sig som mål, at 80 procent af forskerne skal være med i ordningen inden marts 2016. Selvom DTU’s andel på 20 procent ikke lyder af så meget, er den blandt de højeste i landet. Open Researcher and Contributor ID blev etableret i 2012 og har mere end 1,3 mio. registrerede id’er på verdensplan. Organisationen er international, uafhængig og ikke-kommerciel og har støtte fra etablerede forlag, anerkendte universiteter og bevillingsgivere verden over. Værdien af ORCID er ligefrem proportional med antallet af tilmeldte, og det bliver i stigende grad brugt af eksterne forskningsbevillingsgivere, så ansøgeren ikke behøver at medsende alle data hver gang. Novo Nordisk Fonden kræver f.eks., at ansøgerne har et ORCID. Derfor har både forskere og institutter en egeninteresse i at bakke op om ORCID. Det tager under to minutter at oprette et ORCID id, men det kan spare mange timers arbejde og sikre, at forskerne får kredit for deres arbejde. ■■Få mere at vide Se din DTUbase-profil på www.dtubasen.dtu.dk Se mere om ORCID på DTU www.dtu.dk/orcid Spørg biblioteket på bibliotek@dtu.dk Af Christina Tækker Et internationalt hold af rumforskere er kommet tættere på, hvad der skete, da supernova SN 1987 A eksploderede for 28 år siden. Resultaterne er netop publiceret i det internationale tidsskrift Science og er foretaget af to fintfølende spejlsystemer, der er designet på DTU Space, som også har udviklet og udført den avancerede spejlbelægning, der har gjort observationerne mulige. Med det sofistikerede spejlsystem har forskerne dokumenteret, at SN 1987 A eksploderede asymmetrisk, hurtigere og mere voldsomt på den ene side af stjernen end på den anden. Desuden har tidligere målinger vist, at grundstof fra supernovaen blev kastet ud i rummet med 3000 kilometer i sekundet. Nu viser det sig, at det er gået omkring 500 km i sekundet hurtigere end forventet. Ny viden om stjerners død Ifølge Carol Anne Oxborrow, der er forsker på DTU Space, vil den nye viden tilføje en ny forståelse af grundstoffernes sammensætning og dannelse: „Resultatet fortæller os, at der skete noget meget specielt, da grundstofferne blev dannet i stjernen. Det er vigtigt for at forstå, hvordan stjerner dør, hvordan grundstoffer dannes, og hvordan atomer opbygges og skilles ad. Samtidig fortæller det os en hel del om supernovamekanismer og dermed om stoffets fundamentale egenskaber under de mest ekstreme forhold, der findes i universet.“ Bag missionen står NASA’s rumteleskop Nuclear Spectroscopic Telescope ARray (NuSTAR), der er det første rumteleskop, som kan udføre så skarpe billeder af meget energirig røntgenstråling. Hundrede tætpakkede skaller DTU Space har udviklet en særlig flerlagsbelægning til spejlsystemerne, der er en helt afgørende forudsætning for, at NuSTAR kan indfange de energirige røntgenstrålinger fra universet. Spejlsystemerne består hver af flere end hundrede tætpakkede skaller, der er formet som en cylinder og reflekterer under strejfende lysindfald. Spejlsystemerne kan skelne mellem objekter, der ligger tæt på hinanden på himlen, og er placeret for enden af en lang mast, der kan foldes ud på teleskopet NuSTAR. Her kan de opfange de energirige strålinger, der er skabt fra supernovaernes gas, som er blevet opvarmet til millioner af grader. FORSKERNE BAG RESULTATET Den førende amerikanske astrofysiker Fiona Harrison, professor på California Institute of Technology (CalTech), står bag forskningsresultaterne. Derudover deltager bl.a. University of California i Berkeley og Columbia University i New York samt tre forskere fra DTU Space: Finn E. Christensen, projektleder for spejlsystemet, Niels Jørgen Westergaard og Allan Hornstrup, der er medforfattere på artiklen. ■■Få mere at vide Carol Anne Oxborrow, forsker, ph.d., DTU Space, oxborrow@space.dtu.dk Læs artiklen i Science på kortlink.dk/sciencemag/gpc9 ILLUSTRATION NASA/JPL-CALTECH NuSTARs to optiske moduler til højre er adskilt fra detektorerne med en 10 meter lang mast. NuSTAR’s two optical modules to the right are separated from the detectors by a 10-metre mast. How a star dies SPACE An international team of space researchers has come closer to finding out what actually happened when supernova SN 1987 exploded 28 years ago. Their findings, which were recently published in the international journal Science, are based on observations made using two sensitive mirror systems designed at DTU Space, which also developed and applied the advanced mirror coating that made the observations possible. The sophisticated mirror system has allowed the researchers to document that the explosion of SN1987A was asymmetrical— i.e. it occurred at a faster pace and was more powerful on one side of the star than on the other. Registrations for researcher-ID on the rise PUBLICATION In autumn 2014, DTU became a member of the ‘Open Researcher and Contributor ID’ scheme—commonly known as ORCID—whose purpose is to ensure that researchers are cited correctly. A survey conducted by DTU Library reveals that thus far, slightly more than one DTU researcher in five has chosen to sign up for the scheme. Researchers are traditionally assigned citations using a name reference, but as names are not unique, researchers potentially miss out on citations every year through being cited incorrectly. ORCID has been designed to solve this problem. Following the launch of the scheme at DTU in autumn 2014 560 researchers have an ORCID. 8 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 6·2015
DTUavisen1506
To see the actual publication please follow the link above