Page 10

dtuavisen1508

10  |  INNOVATION / INNOVATION  |    NR. 8·2015 ■■Kort nyt Idéer og forretning DTU mest innovativ i Norden En ny rangliste viser, at DTU er blandt de mest innovative universiteter i verden. På ranglisten ’Reuters Top 100 World’s Most Innovative Universities’ er DTU placeret som nr. 43 i verden, nr. 7 i Europa og nr. 1 i Norden. Det er første gang, ranglisten publiceres, og første gang, at man har benyttet så mange indikatorer i et forsøg på at ranke de mest innovative universiteter i verden. Læs mere på kortlink.dk/hd5v. Nyt visuelt alfabet til innovation To undervisere fra DTU Diplom savnede nogle værktøjer til at lære deres studerende om innovationsprocesser. Det førte til, at de selv gik i gang med et innovativt projekt, hvor de udviklede et visuelt alfabet, som kunne understøtte innovations- og læringsprocesser. VINCA er et fysisk værktøj, hvor man ved hjælp af et antal brikker med tegn og symboler anskueliggør forskellige faser i arbejdet med innovation. Navnet stammer fra et gammelt skriftsprog fra Sydøsteuropa. Læs mere på kortlink.dk/hd66. Mere samarbejde med industrien DTU Byg inviterer instituttets samarbejdspartnere og myndigheder til Innovation Day den 22. oktober. Temaet er innovation og samarbejde, og det vil bl.a. blive diskuteret, hvordan virksomhederne kan bruge universiteternes forskning, og hvordan forskningsverdenen kan hjælpe med at løse de aktuelle behov og udfordringer, som industrien har. Tid og sted er 22. oktober kl. 13.30-18.00 hos DTU Byg, Brovej, bygning 127 1. sal lokale 119. Tilmelding på kortlink.dk/hddb. Læs mere på kortlink.dk/hdd8. DTU most innovative in the Nordic region · New visual alphabet for innovation · More partnership with industry Algoritme finder den musik du har brug for TONER Postdoc Jens Madsen udvikler en algoritme, der blandt millioner af numre kan finde den helt rigtige musik til dit humør og den situation, du befinder dig i. Algorithm to find your favourite tracks NOTES Jens Madsen is crazy about music—or rather, what music does for him: It boosts his spirits, it gets him to relax, or it creates just the right party mood. Spotify, Wimp, TDC Play, and similar streaming services entice him with more than 30 million music numbers, but Jens Madsen is looking for a service which he can use to sort through the large data volumes and help people find the right music for a given situation. Therefore he is in the process of developing an algorithm which can predict which feelings a given track will induce. "You can search by artist or title, and there are also playlists and radio channels based on previous choices, but this is of course limited by what you know or have listened to previously. I want a service that builds on a deeper understanding of both the user and the music," says Jens. Jens Madsen first studied for a Bachelor of Engineering in Information Technology degree at Aarhus University School of Engineering, and was then an intern at Bang & Olufsen A/S. 93 patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 20. september 2015. I samme periode sidste år blev der indberettet 96 patentidéer. ■■News in brief Af Marianne Vang Ryde Jens Madsen er vild med musik – eller rettere med det, musikken kan gøre for ham: Få ham i godt humør, få ham til at slappe af eller skabe den helt rigtige stemning til festen. Spotify, Wimp, TDC Play og lignende tjenester lokker med mere end 30 mio. musiknumre, men Jens Madsen synes, der mangler en service, som kan sortere i de store datamængder og hjælpe folk med at finde netop den musik, de har brug for i en given situation. Derfor er han ved at udvikle en algoritme, som kan forudse, hvilke følelser et hvilket som helst musiknummer vil afstedkomme. „Man kan søge på kunstner eller titel, og der findes også playlister og radiokanaler baseret på tidligere valg, men det begrænses jo af, hvad man i forvejen kender eller har hørt. Jeg vil lave en service, der bygger på et dybere kendskab både til brugeren og musikken,“ siger Jens. Jens Madsen er først uddannet med IT og kommunikationsteknologi på Ingeniørhøjskolen og har været i praktik hos Bang & Olufsen. Men han havde lyst til at trænge dybere ind i lydområdet og supplerede derfor med en master på DTU Elektro med fokus på opfattelsen af lyd. Derefter kom han til DTU Compute, hvor han begyndte at se på de kognitive aspekter af lyd og menneskers følelser omkring musik og fik et ph.d.-projekt til at lave disse musikalske algoritmer. Første skridt var at finde ud af, hvorfor vi overhovedet lytter til musik. „Jeg måtte bevæge mig væk fra tal og formler og gå om bord i den psykologiske litteratur. Og her fik jeg bekræftet, at mange ligesom jeg selv bruger musik til at regulere deres følelser, både de positive og de negative,“ fortæller Jens. „Men der kan også være uforudsigelige faktorer som helt individuelle koblinger mellem en følelse og et bestemt stykke musik. Derfor valgte jeg at fokusere på de følelser, der bliver udtrykt i musik, og ikke de følelser folk giver udtryk for, at de får ved at lytte til musik.“ Til at begynde med valgte Jens 20 musikstykker, som han bad sine forsøgspersoner om at kategorisere på en skala fra et til ti. Men det viste sig hurtigt at være for svært at fordele karaktererne, når man tog numrene fra en ende af. I stedet gik han over til at bede folk om at vælge for eksempel det gladeste af to numre. Det gav til gengæld alt for mange mulige sammenligninger, så han måtte lave nogle algoritmer, der kunne udvælge de musikpar, som det gav mest mening at spørge om. Hvordan virker musikken? Næste skridt var at beskrive selve musikken, altså hvilke aspekter, der virker. Er det klangfarve eller dynamik, hvordan den bliver spillet, eller noget med energien i de forskellige frekvensområder og sammenhængen mellem tonerne? Hermed var Jens godt på vej ind i musikvidenskaben. „Jeg brugte hundredevis af parametre i mine første studier til at finde ud af, hvilke aspekter, der bedst forklarede de følelsesmæssige annoteringer, forsøgspersonerne havde markeret. Målet var at finde frem til en model, der kunne forudsige annotationerne,“ forklarer Jens Madsen. Nu har han fået en postdoc-bevilling og skal i gang med sit tredje studie. Metoderne begynder så småt at falde på plads for ham, så han kan have meget mere musik med i undersøgelsen. Og således nærmer han sig langsomt det, han drømmer om: En algoritme, som kan forudse, hvilke følelser et hvilket som helst musiknummer vil afstedkomme. Musikere er skeptiske over for Jens’ projekt; de kan ikke lide tanken om at sætte det ophøjede og smukke ind i koordinatsystemer. „En algoritme kan selvfølgelig aldrig beskrive det magiske i musikken. Jeg er også bare ude på at beskrive, hvilke aspekter i den, der gør dig glad eller tænder andre følelser i dig. Og det tror jeg, er muligt,“ siger han. „I sidste ende vil jeg gerne lave et værktøj, der kan gøre livet bedre for nogle mennesker – en slags psykologisk værktøj uden bivirkninger. En algoritme kan jo højst foreslå noget musik, der irriterer dig, men den ødelægger ikke noget i din krop.“ ■■Få mere at vide Jens Madsen, postdoc, DTU Compute, jenma@dtu.dk FOTO MIKAL SCHLOSSER Jens Madsen beskriver sin algoritme som en slags psykologisk værktøj uden bivirkninger. Jens Madsen describes his algorithms as a kind of psychological tool without side-effects.


dtuavisen1508
To see the actual publication please follow the link above