6 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 8·2015 ”Jeg kan ikke slå Andreas’ mor i medierne” RUMREJSE Chefkonsulent ved DTU Space, Torsten Neubert, kom med et slag i mediernes søgelys, da den danske astronaut Andreas Mogensen rejste ud i rummet, bl.a. for at fotografere kæmpelyn og tordenskyer for DTU Space. Her er hans fortælling om de hektiske dage omkring missionen. “I cannot compete with Andreas’ mum in the media” SPACE Torsten Neubert, Senior Executive Officer at DTU Space, landed with a splash in the media spotlight on 2 September, when Andreas Mogensen—the first Danish astronaut— was rocketed into space to carry out missions, including photographing giant lightning bolts and thunderclouds for DTU Space. Here is what Torsten has to say about the hectic days . Monday, 24 August I’m booked to take part in a press meeting at DTU Library together with colleagues from DTU Space and researchers from the Danish Meteorological Institute (DMI). We’ll be talking about what we can learn from giant lightning bolts, and how we can help Andreas to establish where powerful thunderstorms occur. Tuesday, 25 August The comprehensive media coverage comes as a shock to me. I was previously the scientific manager on the Ørsted Mission, which involved Denmark’s first satellite, and that mission attracted a lot of attention. But nowhere near as much as Andreas’ mission. Thursday, 27 August A significant change is made to Andreas’ space flight, as it will now last two days rather than six hours. The European Space Agency starts work on adjusting Andreas’ work schedule. Wednesday, 2 September I get up at 4.30 a.m. The rocket carrying Andreas will be launching from the Baikonur Fortalt til journalist Christina Tækker Mandag 24. august Jeg skal deltage i et pressemøde på DTU Bibliotek, hvor jeg sammen med kollegaer fra DTU Space og forskere fra DMI skal fortælle, hvad vi kan lære af kæmpelyn, og hvordan vi hjælper Andreas med at få overblik over, hvor der er kraftige tordenstorme. Jeg får at vide, at jeg skal undgå at tage en småternet skjorte på, fordi den kan flimre på tv-skærmen. Jeg tager min hvide skjorte uden flip. Så er det da lidt anderledes. Jeg når også at blive klippet hos min frisør Nina i Elmegade. Hun klipper mig ekstra pænt, fordi jeg skal i tv. Jeg har en overraskelse med til pressemødet. Uden nogen ved det, har jeg skrevet en mail til Andreas og spurgt, om han vil sende en videohilsen. Han sidder godt nok i isolation i Kasakhstan, men jeg tager chancen. Dagen før pressemødet modtager jeg videoen. Den er god. Andreas er veloplagt. Han forstår, hvordan ASIM og THOR (se boks) hænger sammen. Jeg bliver enormt glad. Videoen bliver modtaget med stor begejstring. Der er mødt en del journalister op i biblioteket. Det overrasker mig. Vi formidler trods alt tør videnskab. Og hvor mange er egentlig interesseret i at høre om Andreas, der tager billeder af lyn? Åbenbart mange. Tirsdag 25. august Den store mediedækning kommer bag på mig. Jeg har tidligere været videnskabelig leder af Ørsted-missionen, som var Danmarks første satellit. Den mission fik stor opmærksomhed. Men det er ikke noget, der kommer i nærheden af Andreas’ mission. Jeg tror, det skyldes, at alle kan forholde sig til lyn. For mig personligt er det også fedt, fordi mine bekendte og venner pludselig forstår, hvad mit projekt går ud på. Det er en rar tilfredsstillelse. Hvis man arbejder med noget, der er alt for specielt, bliver man nemt puttet i en boks, hvor ingen tør snakke med en. For første gang oplever jeg, at grænserne mellem mig som menneske og som videnskabsmand flyder sammen. Torsdag 27. august Andreas’ rumrejse bliver ændret markant, da flyveturen kommer til at tage to døgn i stedet for seks timer. Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, går i gang med at justere Andreas’ arbejdsplan. Jeg er nervøs for, om vi falder ud af hans stramme tidsplan. Vi har i forvejen kun to perioder på hver ti minutter med Andreas. Jeg hører ikke noget fra ESA og håber på det bedste. Jeg har tidligere været tilknyttet andre rumeksperimenter, og jeg ved, at det sjældent går, som det skal. THOR er en højrisiko mission. Det er som at spille trompet i et orkester. Hvis du trykker på en forkert tone, vågner alle i salen. Vi kan risikere, at vi ikke får billeder fra rummet. Men vi kan også få billeder, som fortæller os noget helt nyt om lyn. Jeg sætter forventnings barren et rimeligt sted. Det er en succes, hvis vi kan teste arbejdsgange og procedurer på ISS. Onsdag 2. september Jeg står op kl. 4.30. Andreas bliver sendt op i rummet fra Bajkonur Kosmodromen i Kasakhstan kl. 6.37, og jeg skal kommentere opsendelsen på TV 2 sammen med John Leif Jørgensen fra DTU Space og Anja Andersen fra Niels Bohr Institutet. Jeg har bedt min kone om at købe nye Hawaii-skjorter til mig. Jeg tager den røde på. Alle kvinderne synes, at den er vidunderlig. De mener, at den bryder med den stereotype nørdtype. Men min gode ven Carl, som jeg har spillet bridge med en gang om måneden siden gymnasiet, kan ikke lide den. I tv-studiet er alle spændte. Værterne er dygtige. Der er forbavsende lidt instruktion, og pludselig sender vi direkte. Jeg er nervøs for Andreas. Det er jo ikke ufarligt at blive sendt op med en raket. Jeg har tidligere været vidne til to rumfærgemissioner, som endte katastrofalt. Challenger eksploderede under opsendelsen, dengang jeg arbejde på Stanford, og Columbia brændte op på vej ind i atmosfæren. Professor Yoav Yair fra Interdisciplinary Center Herzliya, som hjælper os med at forudsige tordenstorme, taler ofte om det, da der var en israelsk astronaut ombord. Det har lært mig, at man ikke skal tage noget for givet. Da de første otte minutter er gået, er Soyuz igennem atmosfæren, og jeg begynder at trække vejret frit igen. Fredag 4. september Andreas bliver koblet til rumstationen, og vi arrangerer et event i DTU Bibliotek. DR, TV 2 og Ekstra Bladet TV dækker det live. Jeg føler et vist pres, når jeg bliver interviewet i direkte tv. Jeg skal udtrykke mig kort og præcist og tale lidt hurtigere end normalt. Det kan godt gøre mig lidt nervøs. Jeg lærer også, at interviewene kan blive kraftigt beskåret. I et indslag til TV 2 kører jeg fra mit hjem i Espergærde til DTU i Lyngby. Da jeg åbner for fjernsynet, er jeg kun ’på’ i fem sekunder. Journalisterne havde fået fat i Andreas’ mor, så indslaget skulle have en blødere vinkel. Og hende kan jeg altså ikke slå i medierne. Journalisten undskyldte bagefter. Tirsdag 8. september Andreas sender billeder fra ISS af tordenskyer over Mexico og Caribien. Billederne er knivskarpe og i en fin opløsning. De viser skyerne, der når højt op i atmosfæren og trækker vand op til kanten af stratosfæren. Jeg er glad. Torsdag 10. september Jeg har fået at vide, at Andreas har taget flere billeder. Jeg er med min kone, Ane, hos hendes datter om aftenen og holder min mobil åben. Omkring kl. 20 tikker en mail ind fra min kollega Olivier Chanrion. Jeg er ekstatisk. Andreas har benyttet sin hviletid på ISS til at filme et tordenvejr over Indien fra Cupola, der er en glasklokke under rumstationen. Andreas har fanget et blåt lyn (blue jet), som er lyn fra skyerne op til 50 kilometers højde. Men ikke nok med det. For første gang ser vi det blå lyn pulsere. Det vil sige, at det slår opad flere gange i hurtig rækkefølge. Billederne er de flotteste, der nogensinde er taget fra rummet, og de giver os helt nye videnskabelige informationer om kæmpelyn. Jeg ser for mig, at billederne kommer på forsiden af Nature og Science. Men jeg ved godt, at virkeligheden nok skal ramme mig på et tidspunkt. Lørdag 12. september Ligesom Andreas’ mor sover jeg, da Andreas lander kl. 02.51 i Kasakhstan. Jeg vågner kl. syv og ligger stadig i sengen, da jeg åbner mobiltelefonen og klikker ind på en webside. Landingen er gået godt. Det er en lettelse. Jeg er overrasket over, hvor meget det betyder for mig, at Andreas er dansk. Jeg tænker ikke på de andre to astronauter. Andreas er ligesom en del af min familie. Tirsdag 15. september Jeg læser i avisen, at Andreas blev vild af begejstring, da han havde filmet uvejret fra ISS. Også dronning Margrethe udtrykker, at hun er fascineret af kæmpelyn. Jeg tænker, wau, vi har lavet noget, der spænder lige fra Ekstra Bladets Net- TV til dronningen. Det bliver ikke større. THOR OG ASIM Andreas Mogensens billeder af kæmpelyn og tordenskyer er en del af projektet THOR, som DTU Space leder og gennemfører i samarbejde med DMI. THOR er en del af det ESA-ledede projekt Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), hvor DTU Space står for den videnskabelige ledelse og dele af instrumentudviklingen. ASIM er det til dato største enkeltstående danske rumprojekt, og instrumenterne skal monteres på Den Internationale Rumstation ISS i 2017. ASIM består af to kameraer, en stor røntgendetektor og tre fotometre, der skal måle i forskellige bølgelængder af synligt lys. Mens ASIM observerer tordenvejr med instrumenter, som er rettet nedad mod jorden (mod nadir), tager THOR-astronauterne billeder mod horisonten. Det er målet at videreudvikle THOR med astronauter, der kommer efter Andreas, og at udføre THOR-målinger samtidig med ASIM for at observere tordenvejr i to geometrier. THOR er opkaldt efter den nordiske tordengud. ■■Få mere at vide Torsten Neubert, Chefkonsulent ved DTU Space, neubert@space.dtu.dk AA For første gang oplever jeg, at grænserne mellem mig som menneske og som videnskabsmand flyder sammen. Torsten Neubert
dtuavisen1508
To see the actual publication please follow the link above