Page 22

dtuavisen1509

22  |  CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  |    NR. 9·2015 Han spiller på den store bane UDSYN Danmark er en del af verden på godt og ondt, så vi er nødt til at tænke globalt, mener professor Frank Aarestrup. Og det lever han i den grad selv op til. He plays the whole board OUTLOOK How do you win a war? By knowing your enemy—knowing who and where your enemy is. Professor Frank Aarestrup has devoted his life to winning the war against the microorganisms that make people ill and, in worst case scenarios, actually lead to their deaths. He has drawn his battle strategy from books such as Julius Ceasar’s De Bello Gallico, and Tolstoy’s epic War and Peace. Because not only is he a veterinarian, a microbiologist and one of the fathers of the Danish programme to combat antimicrobial resistance, but he is also extremely well-read and well-versed in the history of the world. Frank Aarestrup is always reading at least one work of fiction, and he is currently reading four: Poor Folk by Fyodor Dostoevsky, The Picture of Dorian Grey by Oscar Wilde, The Italian by Ann Radcliffe and The Nigger of the Narcissus by Joseph Conrad. However, he usually packs a few more when he heads off on his travels — which he does increasingly often these days. Travel did not otherwise play a major role in his childhood. Based on the Danish island of Mors, his family did not have the money to fritter away on such extravagances, so Frank turned to books as his source of information about the outside world. And his travels in fiction continue to this day. “My dear wife has an MA in Comparative Literature and Ancient Greek, but I think I’ve read more than she has. And I do it purely for Af Marianne Vang Ryde Hvordan vinder man en krig? Det gør man ved at kende sin fjende – vide hvor og hvem fjenden er. Professor Frank Aarestrup har viet sin karriere til krigen mod de mikroorganismer, der gør mennesker syge og i værste fald tager livet af os. Og krigsstrategien har han fra bøger som Cæsars ’Gallerkrigen’ og Tolstojs ’Krig og fred’. For samtidig med at han er dyrlæge, mikrobiolog og en af fadderne til det danske program mod antibiotikaresistens, er han også enormt belæst og hjemme i verdenshistorien. Frank Aarestrup er altid i gang med mindst en skønlitterær bog. Lige nu læser han fire: Dostojevskijs ’Arme mennesker’, Oscar Wildes ’Dorian Grey’, Ann Radcliffes ’The Italian’ og Joseph Conrads ’The Nigger of the Narcissus’, men der ryger også altid lidt ekstra med i tasken, når han rejser. Og det gør han ofte nu om dage. Rejser var ellers ikke en del af hans barndom. Familien på Mors havde ikke råd til den slags ekstravagancer, så Frank fandt i stedet ud af, at man kunne lære en masse om verden gennem bøgerne. Og den fiktive rejse er aldrig sluttet. „Min kære hustru er kandidat i litteraturvidenskab og oldgræsk, men jeg har nok læst mere, end hun har. Jeg gør det nemlig bare for min fornøjelses skyld. Hendes favorit, Euripides, er jeg dog aldrig rigtig faldet for, og Illiaden er keedelig, men Odyseen er fremragende og sjov - måske skulle jeg snart læse den igen,“ siger Frank Aarestrup med karakteristisk iver og tungefærdighed. Dyrlæge ved man hvad er Egentlig ville Frank have været kemiingeniør, men han blev bange for, at det var for kedeligt og for meget skrivebordsarbejde. Og så valgte han dyrlægestudiet i stedet: „Det ved man hvad er her i Jylland – og med det fag var der en mulighed for at vende tilbage til landet,“ siger han. Han kom dog aldrig tilbage til hjemegnen, for efter specialet om kvægsygdomme blev han spurgt, om han ville lave en ph.d. om de bakterier, der fører til yverbetændelse. Og dermed blev han både afledt fra sin oprindelige interesse for genetisk sygdomsresistens og ansat på Statens Veterinære Serumlaboratorium i København (senere Danmarks Fødevareforskning). I 90'erne kom de første beretninger fra udlandet om antibiotikaresistente bakterier, og det viste sig, at man også i Danmark brugte antibiotika som vækstfremmere og kunne finde resistente bakterier. Det gjorde et voldsomt indtryk på den unge ph.d.- studerende, og han lod sig indrullere i et projekt, der ville være utænkeligt i dag: På bare otte uger ønskede landbrugsministeren videnskabelig dokumentation for problemets omfang som forberedelse til et forslag om forbud i EU. Frank kom til at stå for alt laboratoriearbejdet og måtte have udskudt sin ph.d.-aflevering, men det var sjovt, og bagefter påtog han sig at udtænke en protokol for en fremtidig resistensovervågning. Protokollen ville ikke blive kvalitetsstemplet i dag, indrømmer han, men den fungerede og blev en start på den Danmap rapport, som er kommet hvert år siden 1996, og som også har været model for overvågningen i flere andre lande. Faktisk vurderes dette arbejde så højt, at Frank Aarestrup i maj blev hædret af dronningen. „Ja, det er formentlig derfor, jeg har fået Ridderkorset. Man kan altid diskutere, om det er fortjent eller ej, men det var spændende, og overvågningen har faktisk gjort en global forskel. Nu mener jeg dog, det er på tide at opdatere programmet, og jeg har også en idé om, hvordan det skal gøres,“ siger Frank. Totalsekventering gav helt nye muligheder Selv har han dog vendt blikket mod et endnu højere mål, nemlig at skabe en global sygdomsovervågning med basis i Danmark. „Som dyrlæge bliver man nærmest hjernevasket til at tænke i kontrol og forebyggelse af sygdomme. Det er nok derfor, jeg kom ind på den tankegang, at man hele tiden skal vide, hvad man er udsat for, for at kunne bekæmpe sygdom. Samtidig er det jo så tydeligt, at Danmark ikke er en isoleret ø, men bliver inficeret af ting, der kommer via import og rejser.“ Tanken om at skaffe viden om sygdomme i hele verden blev også befordret af, at teknik og udstyr til at sekventere hele genomer var ved at blive billigere og mere tilgængeligt. „Gensekventering er egentlig ret simpelt i modsætning til de gamle metoder, hvor folk har 117 forskellige måder at skrive salmonella på. DNA-koden er et universelt sprog, og data kan sendes pr. email. Så jeg fik den idé, at vi kunne lave en service, hvor vi modtog sekventeringer af prøver fra syge mennesker, som mindre laboratorier i udviklingslande havde lavet, lod vores bioinformatikere analysere dem og sendte svar tilbage inden for få timer. Så kunne vi skumme fløden ved at gemme de data, vi fik ind, og pludselig ville vi have en global sygdomsovervågning.“ Verden som boldbane Idéen opstod, netop da Danmarks Fødevareforskning var fusioneret med DTU, så det lå lige for at inddrage Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU Systembiologi. Og selv om han ikke kunne love mere end fem procents chance for FOTO JOACHIM RODE AA Forskning er et middel mod et mål, ikke et mål i sig selv. Frank Aarestrup, professor


dtuavisen1509
To see the actual publication please follow the link above