Page 4

dtuavisen1509

Nyt grundforskningscenter Onsdag 7. oktober åbnede DTU's nye Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance (HYPERMAG). Centerets mission er at gøre det muligt at detektere molekyler, kemiske reaktioner og metaboliske processer på celleniveau, hvilket vil åbne for helt nye muligheder inden for f.eks. cancerforskning og diagnostik. Centeret er blevet til virkelighed gennem en bevilling på 55 mio. kr. over seks år fra Danmarks Grundforskningsfond og vil involvere forskningsgrupper på DTU Elektro og DTU Kemi. Millioner til lovende talenter Det Frie Forskningsråd investerer 138 mio. kr. i ambitiøse postdoc-projekter for at bidrage til vækstlaget i dansk forskning. Blandt modtagerne er otte DTU-forskere, der tilsammen modtager ca. 21 mio. kr. inden for kategorien ’Teknik og Produktion’. Med bevillingerne får forskerne ca. to år til at finde svar på de videnskabelige spørgsmål, som de brænder for at udforske. Læs mere på l.dtu.dk/grbl Hurtig afsløring af blodforgiftning Forskningsprojektet Smartdiagnosis på DTU Nanotech modtager en EUbevilling på 30 mio. kr. til at udvikle et nyt teknologisk værktøj. Projektet skal forbedre diagnosticering af blodforgiftning ved at forenkle analysen af kliniske prøver og samle de mange nødvendige arbejdsgange i en enkelt anordning. Blodforgiftning er blandt de største helbredsproblemer i verden på grund af hyppighed, dødelighed samt menneskelige og økonomiske omkostninger. Ny leder af Maritime DTU Hans Otto Kristensen vender tilbage til den institution, hvor han både har fået sin oprindelige uddannelse som skibsingeniør i 1979, og hvor han ad flere omgange har forsket og undervist. Den 1. oktober tiltrådte han nemlig stillingen som leder af DTU’s maritime center, Maritime DTU. Hans Otto Kristensen kommer fra en stilling som konsulent med speciale i skibskonstruktion og har været ansat på DTU som seniorforsker fra 2007 til 2012, og fra 2000 til 2010 som adjungeret professor. Han er ansat som leder af Maritime DTU frem til 31. maj 2016. New basic research centre · DTU building wins architectural award · Millions to promising talents · Rapid detection of blood poisoning · New head of DTU Maritime Center I kraft af sin størrelse har denne kaskelothval bedre muligheder for at orientere sig end de mindre havdyr. Thanks to its size, this sperm whale is better equipped to establish its position itself than the smaller sea creatures. Havdyrs størrelse afgør deres sanser SANSER Hvorfor har hvaler et indbygget ekkolod, og hvorfor har bakterier ikke øjne? Fordi kropsstørrelsen har betydning for, hvilke sanser organismerne har til rådighed, siger forskere fra DTU. Sea creatures’ senses determined by their size SENSES The size of sea creatures helps determine a variety of biological processes in the marine environment, including the creatures’ metabolism and food intake, and the size of their eggs and offspring. A new study published in the Proceedings of the Royal Society of London demonstrates that the sharpness of marine animals’ senses is also defined by their size. Survival in the marine environment depends on the capacity to use various senses to collect information about the immediate surroundings—in relation to seeking out food and finding a mate, for example; and, of course, avoiding being eaten ... To collect this information, different creatures use their senses of smell, touch and sight, their hearing and their sonar capabilities, whereby they emit sounds themselves and then use the returning echo to determine aspects such as their position and direction. But why do most organisms largely use only a selection of their senses? To find the answer researchers examined the size-related boundaries that dictate the the function of different senses. Af Line Reeh Havdyrs størrelse er med til at bestemme mange biologiske processer i det marine miljø, herunder dyrenes stofskifte, fødeindtag og størrelsen af æg og afkom. En ny undersøgelse offentliggjort i Proceedings of the Royal Society of London viser, at også havdyrenes sanser afhænger af deres størrelse. Overlevelse i det marine miljø afhænger af effektiv indsamling af information fra omgivelserne ved hjælp af forskellige sanser, f.eks. i forhold til at søge føde og finde en mage – eller undgå at blive spist. Disse informationer indsamles ved hjælp af f.eks. lugte-, føle- og synssansen samt ved hjælp af hørelsen og ekkolokalisering, hvor dyrene udsender lyde og orienterer sig ved at opfange det tilbagekastede ekko. Men hvorfor bruger de fleste organismer i overvejende grad kun et udpluk af sanserne? De mindste organismer, som f.eks. bakterier, er således i høj grad afhængige af kemiske signaler til at sanse, hvad der sker i deres omgivelser. Og for de større dyr, som f.eks. vandlopper, gælder, at detektering af væskestrømninger (følesansen) også spiller en vigtig rolle. Hos endnu større organismer er synet (krebsdyr og fisk), hørelsen (fisk) og ekkolokalisering (tandhvaler) endnu mere relevante. „Når man ser på mangfoldigheden af livet i havet, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor bakterier ikke har øjne? Eller hvorfor fisk ikke bruger ekkolokalisering? Vi ønskede at finde ud af, om vi kunne se et mønster ud fra de fysiologiske og fysiske faktorer, som grundlæggende er styrende for den måde, organismerne fungerer på,“ siger en af forfatterne, forsker Erik A. Martens, tidligere postdoc ved Centre for Ocean Life ved DTU Aqua, nu adjunkt på Københavns Universitet. Erik A. Martens, fysikeren Navish Wadhwa og en række kolleger fra Centre for Ocean Life ved DTU Aqua gennemførte derfor en analyse af de forskellige sansesystemer med henblik på at undersøge de størrelsesmæssige grænser for, hvornår disse sanser kan eller ikke kan fungere. Et eksempel er den fysiske størrelse af et øje, som grundlæggende begrænses af de lysfølsomme fotoreceptorer af opsinmolekyler. Og svaret var klart. Analysen viste, at størrelsen er temmelig afgørende for, hvordan marine organismer registrerer deres miljø. Kropsstørrelsen afgør, hvilke sanser, der er til rådighed, og den bliver dermed en væsentlig faktor for de vandlevende organismer. „Det handler om fysik og fysiologi. Selv om mange af vores teoretiske modeller kun er grove estimater, passer de meget godt med forholdene i virkelighedens verden. Denne viden kan bidrage til at udvikle bedre modeller for de marine økosystemer,“ forklarer medforfatter Navish Wadhwa, DTU Fysik og Centre for Ocean Life. ■■Kort nyt Forskere og resultater ■■News in brief ■■Få mere at vide Navish Wadhwa, ph.d.-studerende, DTU Fysik og Centre for Ocean Life, nawa@fysik.dtu.dk CENTRE FOR OCEAN LIFE Centre for Ocean Life er et såkaldt Centre of Excellence, der er etableret gennem støtte fra Villum Kann Rasmussen Fonden. Centeret udforsker forandringer i livet i havet og er en del af DTU Aqua. Centeret samler biologer, fysikere, kemikere og matematikere fra en række universiteter, støtter ph.d.- og postdocstuderende, arrangerer sommerskoler for ph.d.-studerende og internationale workshops og driver et forskerbesøgscenter. Læs mere på www.oceanlifecentre.dk ILLUSTRATION ALL OVER PRESS 4  |  FORSKNING / RESEARCH  |    NR. 9·2015 SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1509


dtuavisen1509
To see the actual publication please follow the link above