Når NASA sover tager SOLUDBRUD DTU Space hjælper NASA med at overvåge soludbrud og forudsige rumvejret. I foråret hædrede NASA de danske forskere for deres indsats. Af Lotte Krull holde øje med solen. Undtagen om torsdagen. Her overtager to I USA holder NASA øje med solen året forskere fra DTU Space i Lyngby rundt. Det sker på rumagenturets Goddard på skift opgaven. Space Weather Research Center, „Vi starter kl. seks om morgenen som udsender advarsler, når særlig kraftige dansk tid – om vinteren er udbrud af røntgenstråling, gasser det kl. fem – med et ’handshake’ eller ladede partikler er på vej mod Jorden. fra NASA, som er en briefing på Men når sidste mand på vagten har mail om de seneste solaktiviteter,“ fri kl. 24 lokal tid, så er der ingen til at fortæller postdoc Kristoffer Leer, der sammen med seniorforsker Susanne Vennestrøm hjælper NASA. I de følgende otte timer overvåger forskerne de data, de modtager fra NASA’s satellitter, skriver dem ind i NASA’s webbaserede logbog og bruger efterfølgende oplysningerne til at forudsige rumvejret. Solens udbrud skaber det, man kalder rumvejret. Udbruddene kan potentielt gøre skade på satellitter og medvirke til forstyrrelser i vores kommunikation og GPS-signaler. I særlige tilfælde kan solens udbrud endda forårsage nedbrud af strømforsyningen på Jorden. En mere fredelig og ganske smuk bivirkning af soludbrud er nordlys, der ved særlig kraftige udbrud også kan ses på danske breddegrader. „Hvis vi opdager, at et soludbrud er på vej, så bruger vi fysiske modeller til at beregne ■dets omfang, retning, hastighed og den potentielle påvirkning af rumvejret,“ forklarer Kristoffer Leer. Når vagten slutter for DTU Space-forskerne, kontakter de NASA’s morgenvagt på Goddard Space Weather Research Center, og sammen gennemgår de solens seneste aktiviteter og diskuterer, om der er grund til at udsende en notifikation, som advarer om et forestående soludbrud. „Notifikationerne bliver primært brugt af NASA selv, der har mange satellitter og missioner, hvor de skal tage højde for soludbrud og sørge for at beskytte deres udstyr,“ siger Kristoffer Leer. Adgang til NASA’s data Samarbejdet med NASA giver de to forskere fra DTU Space adgang til data om soludbrud – ikke kun om torsdagen, men alle ugens syv dage. Informationerne bruger de til at forudsige rumvejret, og de lægger forudsigelser, nyheder og øvrige data ud på websitet rumvejr.dk til glæde for den danske offentlighed: „Den er tilegnet alle, der har en interesse i soludbrud og rumvejr. Det kan både være højpræcisions-GPS-virksomheder, som er afhængige af eksakte målinger, eller den helt almindelige borger, som er interesseret i chancen for at se nordlys i Danmark,“ siger Kristoffer Leer og uddyber, at man på websitet også kan følge soludbruddenes indvirkning gennem data fra DTU Spaces 15 geomagnetiske målestationer på Grønland. Ligesom vejrmeteorologer kan tage fejl i forudsigelserne af sol, vind og regnmængder, så kan rummeteorologer også kæmpe med at få omsat data til præcise forudsigelser af rumvejret, fortæller Kristoffer Leer. „Når der er flere soludbrud i gang, kan det være svært at adskille dem og forudsige deres påvirkning af vores rumvejr.“ Rummeteorologer kan også blive fuldstændig overrumplede som i januar i år, da et udbrud uden varsel ramte Jorden. „Pludselig havde vi en solstorm, ingen havde set komme. Det hænder en gang imellem, og de bliver kaldt for ’snigere’. Selv da vi sammen med NASA gik alle data igennem forud hændelsen, var der intet, der afslørede, at udbruddet var på vej.“ I foråret 2015 blev Susanne Vennerstrøm og Kristoffer Leer hædret af NASA for deres indsats og samarbejde med de amerikanske kolleger på Goddard Space Weather Research Center. Kristoffer Leer ■Få mere at vide Kristoffer Leer, postdoc, DTU Space, kleer@space.dtu.dk FOTO NASA FOTO EMIL BØJE LIND PEDERSEN Af Henrik Larsen Det har de seneste år været flittigt debatteret, om universiteterne uddanner for mange ph.d.er, og om der er reelle forskerjob til dimittenderne. For DTU’s vedkommende viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Epinion har gennemført for DTU, at en ingeniør-ph.d. giver hurtig adgang til et fagligt relevant job, og at arbejdsopgaven typisk er forskning. Faktisk er beskæftigelsen bedre end på arbejdsmarkedet generelt og på niveau med f.eks. civilingeniører. „Vi syntes, der var behov for, at diskussionen om ph.d.ernes erhvervsmuligheder fik lidt mere fast grund under fødderne. Og vi er selvfølgelig svært tilfredse med, at vi nu kan dokumentere sort på hvidt, at DTU’s forskeruddannelse dels giver dimittenderne rigtig gode jobmuligheder, dels sikrer medarbejdere med kompetencer, som der er brug for både på det private og det offentlige arbejdsmarked,“ siger dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelser samt internationalisering Martin P. Bendsøe. Ifølge Epinions undersøgelse havde langt størstedelen af de adspurgte forskere med en ph.d.-grad fra DTU let ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Da undersøgelsen blev gennemført, var 96 procent i arbejde, heraf næsten halvdelen (47 procent) i den private sektor. 11 procent var ansat i den offentlige sektor uden for universitetsverdenen, og 39 procent var ansat på DTU eller et andet universitet. De resterende faldt uden for kategori. Mens en stor del af de ph.d.er, der fik deres første job i universitetssektoren, senere søgte mod det Dimittenderne fra DTU’s ph.d.-uddannelse kommer hurtigt i job. Og fire ud af fem arbejder med forskning. Graduates of DTU’s PhD study programmes find work quickly. And four out of five of them work with research. Forskere med en ph.d. fra DTU kommer hurtigt i job ANALYSE Ph.d.er fra DTU søger mod store private virksomheder i København og har let ved at få forskerjobs. Det viser en ny analyse af dimittendernes overgang til jobmarkedet. Data om NASA’s og DTU’s observationer af rumvejret kan hentes på rumvejr.dk. Data on NASA’s and DTU’s space weather observations can be downloaded from www.rumvejr.dk. When NASA sleeps, DTU takes over SOLAR ERUPTION In the United States, NASA maintains a constant watch on the sun. The monitoring work is performed at the space agency’s Goddard Space Weather Research Center, which issues warnings when especially powerful eruptions of X-ray radiation, gases, or charged particles are heading towards Earth. But when the last man on shift clocks off at midnight local time, there is no-one left to watch the sun. Except on Thursdays. This is when two researchers from DTU Space take turns in handling the assignment. “We start at 6 a.m. Danish time—which means 5 a.m. in the winter—with what is known as a ‘handshake’ from NASA. This is a short email briefing about the most recent solar activity,” relates Kristoffer Leer, postdoc, who works with his colleague, Senior Scientist Susanne Vennerstrøm, in assisting NASA. Over the following eight hours, the researchers monitor the data they receive from NASA’s satellites, enter them in NASA’s Webbased log, and then use the information to forecast the ‘space weather’, which is the name for the phenomenon created by solar eruptions. The eruptions may cause damage to satellites and generate disruptions in our communication and GPS signals. On rare occasions, solar eruptions can even lead to power outages on Earth. A more peaceful and utterly captivating side effect of the solar eruptions is the Northern Lights. 8 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 9·2015
dtuavisen1509
To see the actual publication please follow the link above