■■Kort nyt Rådgivning og projekter Vækst i vindbranchen Den internationale konkurrence udfordrer Danmarks styrkeposition på vindkraftområdet og truer de over 28.000 arbejdspladser i branchen. Men ifølge en ny sektorudviklingsrapport udgivet af Industriens Fond, DTU og Vindmølleindustrien er der et vækstpotentiale hos de ellers lidt oversete underleverandører til de store vindmølleproducenter. Rapporten afdækker de højteknologiske udfordringer hos underleverandørerne og viser potentialet i et mere systematiseret samarbejde med DTU og andre forskningsinstitutioner. Se rapporten på kortlink.dk/hntv Globalt vindatlas Tre års arbejde kulminerede den 21. oktober med den officielle lancering af det globale vindatlas. Atlasset bygger på et beregningssystem baseret på softwareprogrammet WAsP, som er udviklet på DTU Vindenergi og brugt til at kortlægge vindressourcer over hele verden. Med det nye vindatlas, som er offentligt tilgængeligt, kan man få en pålidelig beskrivelse af vindklimaet i et helt land baseret på beregninger for hver 250 meter. Læs mere på globalwindatlas.com. Rapport om rigets antibiotikatilstand I oktober udkom den årlige rapport om den aktuelle tilstand på området antibiotikaforbrug og -resistens, som udgives af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet. Rapporten beretter bl.a. om et fald i antibiotikaforbruget til dyr og færre resistente ESBL-bakterier i kyllingekød, ligesom mængden af antibiotika, der sælges til mennesker i Danmark, efter mange års støt stigning er stagneret. Til gengæld var der i 2014 en stor stigning i antallet af hospitalsindlagte patienter, som fik infektioner med multiresistente bakterier. Bag Danmapprogrammet står også DTU Veterinærinstituttet. Se rapporten på danmap.org. Åbne data om permafrost Global Terrestrial Network for Permafrost er et nyt website, der samler data om jordbundstemperaturer i hele den arktiske region. Bag det åbne site står forskere fra 25 lande. Lektor Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU Byg er national korrespondent for basen og skal tilskynde danske og grønlandske forskere til at uploade data hertil. Dataene er vigtige for udviklingen af klimamodeller og kan desuden bruges af forskere som Thomas Ingeman-Nielsen til at studere, hvordan permafrosten reagerer på anlægningen af bygninger eller lufthavne. Læs mere på gtnp.arcticportal.org. Et forskningsprojekt skal afsløre, om det er ubevidste holdninger, der får så mange til at køre spritkørsel. A research project aims to reveal whether it is subconscious attitudes that make so many people drive drunk Adfærdsøvelser kan måske forhindre spritkørsel ALKOHOL Selvom de fleste er stærkt imod at køre bil i påvirket tilstand, bliver cirka 13.000 bilister hvert år sigtet for spritkørsel. Adfærden kan skyldes holdninger, man ikke ved, man har, mener DTU-forsker. Hun vil teste, om adfærdsøvelser kan bryde mønsteret. ■■News in brief Subconscious attitudes make us drunk drivers Growth in the wind power industry · Global wind atlas · Report on antimicrobial use and resistance in Denmark · Open data about permafrost ALCOHOL Attitude surveys reveal that the vast majority of Danes are opposed to drunk driving. Nevertheless, drunk driving is a contributory factor in around one fifth of all fatal road traffic accidents in Denmark. This may be because our implicit—i.e. subconscious—attitudes are different to and stronger than our explicit attitudes, i.e. the ones we consciously express. “Attitudes don’t always match behaviour. It has previously been demonstrated that when it comes to behaviour or attitudes that are socially stigmatized, implicit attitudes affect behaviour to a larger degree than explicit ones,” relates Laila Matinussen. A researcher at DTU Transport, Laila is working to establish whether it is possible to change these implicit attitudes, and thus to influence the tendency to drink and drive. FOTO TOMMY KOFOED, SCANPIX Implicit attitudes are the ones people may not necessarily be aware that they have. The DTU researcher explains that these attitudes arise because people tend to draw on previous experience and lessons learned. Af Louise Amalie Juul Sønderskov Holdningsundersøgelser viser, at de allerfleste danskere er imod spritkørsel. Alligevel mister omkring hver femte trafikdræbte livet i en spritulykke. Det kan skyldes, at vores implicitte – altså underbevidste – holdninger er anderledes og stærkere end de eksplicitte – altså dem, vi udtrykker. „Holdning og adfærd stemmer ikke overens. Når det kommer til adfærd eller holdninger, der er socialt stigmatiserende, har det før vist sig, at den implicitte holdning påvirker adfærden mere end den eksplicitte,“ siger Laila Martinussen. Hun er forsker på DTU Transport og i gang med at afklare, om man kan ændre disse implicitte holdninger – og derved tendensen til at køre spritkørsel. De implicitte holdninger er dem, man ikke nødvendigvis selv er klar over, at man har. De opstår, fordi man har sat nogle ting sammen fra noget, man har lært tidligere i livet, forklarer forskeren. Måske havde man en far, der plejede at køre, mens han var fuld. Så har man – forenklet sagt – en slags kortlink i hjernen mellem det at køre og det at drikke alkohol, som er stærkere end alternativet. Og kommer man så i en situation, hvor man har mulighed for at køre beruset, er man mere tilbøjelig til at gøre det på grund af det stærkere link mellem de to informationsdele i hjernen. 100 mænd på 18-24 år skal deltage i projektet. Først tester man deres implicitte holdninger ved hjælp af den såkaldte GNAT-test, The Go/No Go Association Task. Det er en slags reaktionstidstest, hvor forsøgspersonerne får vist nogle billeder, ord eller sætninger på en computerskærm og bliver testet i, hvor hurtigt de associerer et koncept eller et holdningsobjekt med noget positivt eller noget negativt. Billeder og joysticks Når de implicitte holdninger er blevet målt, vil Laila Martinussen og hendes hold forsøge at ændre disse holdninger. Det skal foregå ved hjælp af en AAT – Approach Avoidance Task. Den foregår ligesom GNAT-testen på computeren og benytter sig af det samme billedsæt. Men i stedet for at trykke på knapper bruger man et joystick til at reagere på billederne. „Vi laver tre grupper; en skal trække de billeder, der har med spritkørsel at gøre, til sig med joysticket, sådan at de – hvis det fungerer – får en mere positiv implicit holdning til spritkørsel. En anden gruppe skal skubbe dem fra sig og forhåbentlig få en mere negativ holdning, og en sidste gruppe fungerer som kontrolgruppe, der bare skubber joysticket fra side til side,“ fortæller Laila Martinussen. Bevægelse har en effekt Hun kalder selv forsøget lidt utraditionelt, og det er da også første gang, det bliver brugt i forbindelse med spritkørsel. Men AAT-metoden bruges ofte i klinisk psykologi og har før vist sig at fungere. Blandt andet i forsøg med kliniske alkoholikere. „Det at bruge en bevægelse – at trække noget til sig eller skubbe det fra sig – har tydeligvis en effekt. Og hvis det fungerer godt, kan det måske ændre vores implicitte holdninger,“ siger Laila Martinussen. Hun understreger, at de, der bliver påvirket til at have en positiv implicit holdning til spritkørsel, skal tage testen igen, så den bliver negativ. Billederne er camouflerede, så forsøgspersonerne ikke er bevidste om, at det er spritkørselsbilleder de trækker til sig eller skubber fra sig, da hele testen skal fungere på det underbevidste niveau. Projektet er finansieret af Trygfonden og forventes afsluttet i slutningen af 2017. ■■Få mere at vide Laila Martinussen, forsker, DTU Transport, laima@transport.dtu.dk 18 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 10·2015
dtuavisen1510
To see the actual publication please follow the link above