I don’t know whether it’s because I’m accompanied by a photographer with his flash unit, tripod, and so on ... but I’m given the warmest of welcomes and soon find myself involved in several drinking games. I’ve sketched out some rules to follow on my Friday Odyssey. One of them is that I have to try the speciality of each bar: the drink for which it is famous/notorious. My first challenge is the ‘Hegnetsaven’, an almost black NR. 10·2015 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 21 concoction comprising all kinds of ingredients that I finally convince Mads to reveal. Not that I’d be happy to repeat the experience, as the taste isn’t exactly mild and gentle on the palate. And it isn’t long before the list of ingredients is eradicated from my notebook. During an interview with Mads’ colleague Michael, things take a sudden downward turn. Halfway through explaining how becoming a bartender at Hegnet was the best thing he ever did for his studies, Michael suddenly stops talking. He catches sight of the carefully written recipe, and panic lights up his eyes. He makes a grab for my pen while yelling at Mads: “Tell me you didn’t! That’s a secret recipe!” The offending page of my notebook is soon marked with two thick, black lines. For the first time in my nascent career as a journalist, I’ve been censored. The route to Etheren is cold and wet, littered with construction sites and metal fencing that appears impossible to negotiate. I’m guided on my way by a student dressed up in Tyrolean costume and her friend from the University of Copenhagen, and I soon find myself at a ‘pineapple and hula skirt’ party in the second quadrant. Etheren strives to run a different theme every Friday, I’m reliably informed by the bartenders. det er for deres skyld, der står en varmelampe ved baren. Her bliver det aldrig vinter, lover de. ’If you like piña colada’ spiller kækt over anlægget, mens vi snakker, og jeg får stukket en af slagsen i hånden for rørende 25 kroner. Etheren bryster sig af at være den billigste af barerne og tilskriver deres tilbudsjagende indkøber en stor del af æren. Men selvom man kan hælde rom og ananasjuice ned i billige baner, er det ikke unormalt at være ædru – og det er heller ikke spor pinligt. Plads til forskellighed er vigtigt for barerne. Folk bliver og fester Det er en fordel, at DTU ligger så langt fra byen, fortæller Victor, der er tidligere formand for Etherbaren. På den måde tager folk ikke videre i byen, men bliver og fester. Det styrker sammenholdet, og det er vigtigt. For baren og dens frivillige er der kun, fordi det skal være sjovt. Af samme grund er der ikke konkurrence mellem barerne på DTU, hævder Victor. Barerne kan noget forskelligt og holder blandt andet møder på tværs for at koordinere de forskellige aktiviteter, så de ikke stjæler gæster fra hinanden. Men hvem er Verner? På Ballerup Campus er der ikke brug for møder på tværs. Her er én fredagsbar – Verners kælder. Egentlig er det ikke rigtig en kælder, og Verners rent menneskelige eksistens er der fortsat tvivl om, men lad nu det ligge. Der er godt fyldt op i baren ude ved markerne til venstre. Det er både femmerfredag og starten på Verners championship, et mesterskab i bordfodbold og beerpong, og i ugen op til har reglerne for disse spil været debatteret heftigt på begivenhedens Facebookside. Det ser ud til, man er blevet en slags enige, for de indledende runder kører, som de skal. Jeg får chancen for at lave mit første ’rigtige’ sportsinterview, da jeg i eftermiddagssolen får fat i Rune og Casper, de indledende vindere af bordfodboldturneringen. De er begejstrede og har flere teorier om årsagen til deres succes. Hvem Verner er, har de dog ikke rigtig nogen idé om. Det har Niklas i baren til gengæld. Han fortæller, mens jeg får mig en af Verners signaturdrinks – mosebryggen – der er lige så grøn og sær, som den lyder. „Verner for mig er alle de fede mennesker, der gider komme hernede, og alle de seje folk, der hjælper til i baren og med at sprede den gode stemning,“ fortæller Niklas. Omkring ham bliver der nikket bekræftende og lettere overrasket over den pludselige filosofi. Verner er os alle sammen – måske endda også mig. DTU’S FREDAGSBARER Dem vi besøgte HEGNET Hvor: Bygning 342, Lyngby Campus Hvad: Er den største fredagsbar på Lyngby Campus Signaturdrink: Hegnetsaven, vældig stærk, 60 kroner ETHEREN Hvor: Bygning 208, Lyngby Campus Hvad: Kan udvides til at have større inden- og udendørsarealer Signaturdrink: Varierer efter tema. Ganske stærk, 25 kroner VERNERS KÆLDER Hvor: Ballerup Campus: Hvad: Ligger ikke i en kælder, drives af Polyteknisk Forening Signaturdrink: Blandt andet Mosebryg, ganske grøn, 30 kroner … og dem vi ikke besøgte DIAGONALEN Hvor: Bygning 116, Lyngby Campus Hvad: Kendetegnet ved snusket værtshusstemning og medbestemmelse over musikvalg DIAMANTEN Hvor: Bygning 414, Lyngby Campus Hvad: Decideret berygtet for deres signaturdrink, en ’usleben’, der vist nok er lidt voldsom KÆLDERBAREN Hvor: Bygning 101, Lyngby Campus Hvad: PF’s fredagsbar MASKINEN Hvor: Bygning 358, Lyngby Campus Hvad: Maskinmesterskolen Københavns fredagsbar Alle fredagsbarerne har deres egen Facebookside Egentlig var der ikke planlagt karaoke. Men nogen følte for det, og andre havde adgang til det rigtige maskineri. Actually, karaoke was not part of the original plan. But some had a craving for it, while others had access to the right machines. Etherbaren tager temafredage alvorligt. Til ’Pineapples and hula skirts’ fik sydfrugter og bastskørter frit spil. Etherbaren taking theme Fridays seriously. At ‘Pineapples and hula skirts’, exotic fruits and grass skirts were given free reign. FOTO MIKAL SCHLOSSER SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1510
dtuavisen1510
To see the actual publication please follow the link above