■■Kort nyt Rådgivning og projekter EcoGrid 2.0 på Bornholm Det store demonstrationsprojekt EcoGrid EU, hvor 2000 bornholmske forbrugere er med i et levende testlaboratorium for fleksibel energistyring, har fået en fornyet bevilling på 48,6 mio. kr. fra EUDP og har dermed et samlet budget på 97 mio. kr. EcoGrid 2.0 kan således blive en realitet og projektet fortsætte frem til 2019. DTU Elektro leverer det tekniske grundlag for fuldskala forsøget, hvor elektriske apparater kommunikerer med elnettet, der enten fremrykker eller forsinker deres strømforbrug baseret på det øjeblikkelige udbud og den samlede efterspørgsel. Partnere i EcoGrid er blandt andre Dansk Energi, Østkraft, IBM og CBS. ESS får hjælp til risikovurdering DTU Nutech har indgået en aftale om at bestemme, hvor meget radioaktivt jod og brom, der opbygges i og undslipper fra wolfram, når det bestråles med højenergi protoner i det kommende European Spallation Source i Lund. Aftalen er indgået med det europæiske infrastrukturkonsortium ERIC, der står for bygningen af anlægget. Halogenerne jod og brom er flygtige og vil derfor være kritiske stoffer i forbindelse med et uheld kombineret med forhøjet temperatur. Projektets resultater forventes at være afrapporteret sidst i 2017. MSC-mærkning af rødspætter Efter en stor forskningsindsats fra biologer i DTU Aqua er det nu lykkedes få så meget overblik over rødspættebestanden i Skagerrak, at fiskene kan certificeres med miljømærket MSC, der borger for bæredygtigheden. Man har ikke kunnet anvende almindelige metoder til bestandsvurdering på grund af den store indvandring af rødspætter fra Nordsøen, og der skulle mange analyser til for at vurdere, hvilke fisk, der kom hvorfra. Projektet har bidraget positivt til vores viden om fiskebestanden og dens bæredygtige fiskeri, samtidig med at det gavner danske fiskeres forretning. Fra rest til ressource Et nyt projekt, ’Rest til Ressource’, skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland med at udnytte deres ressourcer bedre, evt. ved at indgå samarbejder med hinanden, så rester i én virksomhed bliver til en andens ressource. Dansk Symbiose- Center er projektleder og har tilknyttet DTU til at screene virksomheder i de seks partnerkommuner, udvikle grønne forretningsmodeller, fremme miljøinnovationen og dokumentere projektet. Læs mere på kortlink.dk/huek. Haver der skal aldrig vandes FJORDHAVER Dansk Skaldyrcenter på Mors er medstifter af et nyt tilbud til folk i Limfjordsområdet: Dyrk dine egne skaldyr i fjorden. Formand Peter Kristensen og kasserer Mette Jensen i Nykøbing Mors Fjordhave. The president and treasurer of the Nykøbing Mors Fjordhave Association. Sygdomme fra mad skal kortlægges FØDEVARER DTU Fødevareinstituttet har igangsat et projekt, der skal beregne, hvor meget fødevareoverførte sygdomme koster samfundet. ■■News in brief The gardens in the fjord never need watering EcoGrid 2.0 on Bornholm · ESS to receive help with risk assessment · MSC labelling of plaice · From residue to resource FJORD GARDENS The Limfjord is liberally scattered with the finest and tastiest oysters and mussels in the world, and the residents of the four towns and cities close to the fjord now have the chance to create small ‘allotments’ where they can cultivate and harvest the tasty shellfish, along with a little ‘garnish’ in the form of seaweed. Carsten Fomsgaard Nielsen, a biologist from Danish Shellfish Centre—which is a part of DTU Aqua—was involved in establishing the programme and serves as a consultant to the fjord garden associations. The gardens need neither watering or weeding in the conventional sense, it is simply a matter of removing any unwanted creatures from the lines. Af Marianne Vang Ryde Limfjorden er spækket med verdens fineste og mest velsmagende østers og muslinger, og nu kan beboerne i fire byer ved fjorden selv få en lille kolonihave, hvor de kan dyrke og høste de skønne skaldyr plus lidt ’grønt’ tilbehør i form af tang. Biolog Carsten Fomsgaard Nielsen fra Dansk Skaldyrcenter, der hører under DTU Aqua, har været med til etableringen og fungerer som rådgiver for fjordhaveforeningerne. Haven skal hverken vandes eller luges i traditionel forstand; man skal blot sørge for at fjerne eventuelle uønskede dyr fra linerne. Så det er ret let at blive skaldyrsgartner, og allerede kort efter lanceringen af projekt ’Fjordhaver i Limfjorden’ har hver af de fire foreninger da også mellem 50 og 100 medlemmer. Kolonihaverne kan have form som et afgrænset område med lange liner et stykke ude i vandet eller en række mindre platforme, som man kan gå direkte ud på. I Nykøbing Mors har man for eksempel spændt fire 250 meter lange liner ud, hvorpå der hænger ’strømper’ fyldt med muslinger indsamlet i maj af Dansk Skaldyrcenter. Senere er det meningen, at foreningerne selv skal hænge bændler ud, som muslingelarverne kan sætte sig fast på. Muslingerne vokser sig store og spisemodne i løbet af et år. Østerslarverne indsamles på små plasticskiver, også kaldet chinese hats, og placeres derefter i bakker. De vokser til spisestørrelse i løbet af tre til fire år. Vil man supplere proteinet med noget vegetabilsk, kan man købe små tangplanter på lange sporeliner, der sættes fast i anlægget i løbet af efteråret og kan høstes otte måneder senere. Både tang- og muslingedyrkning gavner i øvrigt vandmiljøet, for planterne optager næringsstoffer fra vandet og omdanner dem til gavnlige proteiner, og linerne kan fungere som en slags ’hængende rev’ for forskellige dyr. Limfjordsrådet har ansøgt og er blevet bevilget pengene til projektet af Nordeafonden, og Dansk Skaldyrcenter står for at etablere anlæggene og holder kurser FOTO MORSØ FOLKEBLAD for de kommende fjordfarmere, både om selve dyrkningen og om, hvordan man sikrer sig imod eventuelle problemer med fødevaresikkerhed - det, der dyrkes i haverne, er jo ikke underlagt en klassisk fødevarekontrol. „Sammen med Limfjordsmuseet formidler vi alt, hvad man har brug for at vide om årets gang i fjordhaven, og hvordan man håndterer eventuelle uønskede dyr,“ siger Carsten Fomsgaard Nielsen og glæder sig over det nye initiativ, der både kan give sociale oplevelser og mad på bordet hos en masse nordjyder. FAKTA OM FJORDHAVERNE • Ved Løgstør og Aalborg er fjordhaverne kajbaserede anlæg på tidligere havnearealer, der ikke længere er i brug. • Ved Lemvig og Nykøbing Mors er der etableret langlineanlæg ude i fjorden. • Medlemskab af Fjordhaverne koster 300 kr. om året. ■■Få mere at vide Carsten Fomsgaard Nielsen, biolog, cfoni@aqua.dtu.dk Af Miriam Meister Den officielle statistik over fødevareoverførte sygdomme viser kun toppen af isbjerget, fordi de færreste går til lægen, når de bliver syge af noget, de har spist. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet arbejder på at beregne samfundets reelle sygdomsbyrde, bl.a. ved at korrigere for underrapportering og underdiagnosticering. Resultaterne giver myndigheder og politikere et solidt videnskabeligt grundlag for at prioritere tiltag, der kan øge fødevaresikkerheden. Der er stor forskel på antallet af mennesker, der hvert år bliver syge af noget, de har spist, og det tal, som bliver registreret i den officielle statistik. Det kan f.eks. skyldes, at den syge ikke går til lægen, at lægen ikke tager en prøve for at finde ud af sygdomsårsagen, eller at laboratoriet ikke kan finde årsagen ud fra prøven. Men korrekt viden om antallet af fødevareoverførte sygdomstilfælde er vigtig, for at myndighederne bedst kan beslutte, hvor der skal sættes ind, så færrest muligt bliver syge af den mad, de spiser. Derfor arbejder DTU Fødevareinstituttets forskere på at finde ud af, hvad den reelle sygdomsbyrde er. Formålet er at sammenligne byrderne af forskellige fødevareoverførte sygdomme. Det gør forskerne ved både at lave beregninger for, hvor mange mennesker, der rent faktisk rammes af forskellige fødevareoverførte sygdomme, og ved at vurdere alvorligheden og varigheden af sygdommene. ■■Få mere at vide Sara Monteiro Pires, seniorforsker, DTU Fødevareinstituttet, smpi@food.dtu.dk Illnesses from food to be mapped FOODS The official statistics concerning food-borne illnesses only reveal the tip of the iceberg, because few people go to the doctor if they fall ill on account of something they have eaten. Researchers from DTU Food are currently working to calculate the real impact food-borne illnesses have on society. 14 | SAMFUND / SOCIETY | NR. 1·2016
dtuavisen1601
To see the actual publication please follow the link above