Page 10

dtuavisen1602

■■Kort nyt Idéer og forretning Legat til innovativt ph.d.- samarbejde Poul V. Andersens Fond ønsker at uddele et legat på 250.000 kr. til et visionært samarbejdsprojekt imellem to ph.d.-studerende fra DTU. De to ph.d.-studerende skal være tilknyttet hver sit institut. Bestyrelsen prioriterer nye samarbejder baseret på en høj grad af nytænkning, risikovillighed og innovation. Projektet bør ikke være baseret på et allerede eksisterende samarbejde og skal frem for alt demonstrere nye forskningsveje på DTU. Ansøgningsfrist fredag 19. februar 2016. Læs mere på l.dtu.dk/t8lz. Nye samarbejder gennem netværk Styrelsen for Forskning og Innovations Internationale Netværksprogram har tildelt to forskere fra DTU Kemi over en halv million kroner. Med pengene vil professor Mads Hartvig Clausen gennem projektet ’Danish-Brazilian Network for Plant Glycoscience’ afholde to workshops, hvor forskere og forskerstuderende fra universitetet i Sao Paulo og DTU Kemi vil styrke det bilaterale samarbejde inden for kemisk glykobiologi. Lektor Qijin Chi vil med projektet ‘High Energy Density Microsupercapacitors for Portable Electronic Devices’ etablere et nyt internationalt netværk. Hør om festivalinnovation Roskilde Festivals tidligere innovationsdirektør Esben Danielsen kommer til DTU og fortæller om de resultater og innovationskræfter, som opstod i kølvandet på festivalens partnerskaber og virksomhedssamarbejde. Esben står bl.a. bag festivalens teknologiske nyskabelser som NørdCamp for børn og Orange Innovation. Arrangementet ’Vækst- og innovationssamarbejde’ foregår på DTU og er henvendt til alumner med interesse i at samarbejde med DTU. Arrangementet er etableret i samarbejde med DIP/DJØP. Læs mere på l.dtu.dk/vahn. 9patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 19. januar 2016. I samme periode sidste år blev der indberettet 7 patentidéer. ■■News in brief Grant for innovative PhD collaboration · New collaborations through networks · Hear about festival innovation Af Marianne Vang Ryde Dagslyset styrer vores døgnrytme og sørger for, at vores krop fungerer, og at vi har energi til dagens gøremål. Så hvis vi pludselig er henvist til at opholde os i en lille lejlighed med ringe lysindfald og hyggebelysning i den rødlige ende af spektret, kan det gå ud over helbredet. Mere blåt lys er svaret på den udfordring, men lyset fra blå lamper er ikke nødvendigvis særlig behageligt at opholde sig i. To studerende fandt en løsning på det problem og vandt en pris for det. Virkningen af manglen på dagslys ser man især på plejehjem, hvor beboernes døgnrytme forstyrres, så de måske står op og falder om natten og ikke er skarpe nok om dagen. De kan få problemer med korttidshukommelsen, har ofte nedsat reaktionsevne eller er simpelthen i dårligt humør. Men hvordan kan man forbedre lysforholdene på plejehjemmene uden at træde ind over beboernes grænser og tvinge lamper ind i deres stuer med et lys, de slet ikke bryder sig om? Det begyndte to studerende ved kandidatuddannelsen Planlægning, innovation og ledelse, Jakob Hildebrandt og Elisabeth Opøien, at overveje i forbindelse med deres speciale, som de skrev under vejledning af professorerne Jes Broeng og Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik. Og de nåede så langt med deres idéer til at få mere ’sundt’ lys ind på plejehjemmene, at Jakob Hildebrandt nu har fået penge til at forretningsudvikle på løsningen. Projektet fik oven i købet i slutningen af 2015 et ekstra skulderklap med en innovationspris på 10.000 kr. fra Dansk Anne Hasselbalch, Københavns Kommune, Elisabeth Opøien og Jakob Hildebrandt, DTU, samt arkitekt Carlo Volf fik Lysets år - Innovationspris 2015. Anne Hasselbalch, Municipality of Copenhagen, Elisabeth Opøien and Jakob Hildebrandt, DTU, together with architect Carlo Volf received the Year of Light Innovation prize. LED Netværk i forbindelse med afslutningen på Lysets År. Det personlige lys Jakob Hildebrandt og Elisabeth Opøiens udgangspunkt var, at lys i det blå farvespektrum, nærmere bestemt med en bølgelængde på 460 nanometer, har en positiv virkning på menneskers døgnrytme, korttidshukommelse, reaktionsevne og humør. Alt dette er godt beskrevet i litteraturen, men nok så mange målbare effekter nytter ikke noget, hvis beboerne og personalet ikke ønsker at bruge det anderledes lys. Så de fik fra starten en aftale med Sund Vækst-initiativet i Københavns Kommune og har gennem hele udviklingsprocessen været i tæt kontakt med borgerne. ”Jeg tager ud til dem med en lampe, som jeg kan justere til hele farvespektret, og spørger dem, hvordan de oplever lyset. Det er nemlig sådan, at vores øjne mister evnen til at optage det blå lys med årene. En halvfemsårigs øjne kan være helt nede på 15 procents transmission i forhold til en 20-årigs. Mens jeg selv bliver helt blændet af det blå lys, synes den ældre måske ligefrem, at det er mørkt,” fortæller Jakob. Derfor kan man ikke arbejde med standarder, men må indstille lyset til den enkelte beboer. Jakob forestiller sig, at LED-lyset i den enkelte lejlighed skal styres fra en central computer. Lyssystemet består af et loftsarmatur, der kan varieres i farvetemperatur fra rødligt til blåligt lys, og et lysarmatur med blåligt hvidt lys, som placeres i kanten af vinduet, så det lyser øjet op som dagslyset uden at blænde. ”Det skulle være en lampe, man havde lyst til at tænde, selv om den havde et skarpere lys end de normale lamper; så PROJEKTET KORT FORTALT Det præmierede projekt havde titlen ’Etablering af sundt lys i Københavns Kommunes testlejlighed på ældre- og sundhedsområdet Living Lab, Strandvejen, Østerbro’. Ud over det kunstige lys blev der også arbejdet med at afprøve vinduer, som transmitterer UVB-lys, det vil sige de stråler, der støtter kroppens produktion af D-vitamin og hjælper til at reducere forekomsten af bakterier og virus hos beboerne. Dette arbejde stod arkitekt og designer Carlo Volf for. FOTO CARSTEN DAM-HANSEN at sige en naturlig lampe, som man ikke bemærkede. Derfor fandt vi på at sætte den der, hvor dagslyset i forvejen var, så vi kunne oplyse rummet, som om det var en solskinsdag,” fortæller Jakob. ”Dagslyslampen hjælper til at give de ældre en normal døgnrytme. Hvis man giver lys tidligt om morgenen, resetter man så at sige døgnrytmen derfra. Men det er også vigtigt med lys i løbet af dagen af hensyn til hukommelse og reaktionsevne.” Lamperne blev i første omgang sat op i en testlejlighed i Rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro. Men efter specialet har Jakob fået midler til at arbejde videre med projektet hos DTU Fotonik. Og lamperne er ved at blive installeret hos testpersoner på plejehjemmet Egebo i Brønshøj. Hvis beboerne og personalet tager godt imod systemet, skal det udvides til hele plejehjemmet. Derefter kan Jakob begynde at måle på effekterne, og så er vejen forhåbentlig åben til en egentlig spinout-virksomhed. FOTO JAKOB HILDEBRANDT Blåt lys hjælper på helbred og humør INNOVATIONSPRIS Da Lysets År gik på hæld, modtog to studerende en pris for deres arbejde med ’sundt lys’ på plejehjem. Projektet kan ende som spinout fra DTU. ■■Få mere at vide Jakob Hildebrandt, videnskabelig assistent, DTU Fotonik, jhian@fotonik.dtu.dk Det hvide LED-lys i vinduesrammen giver solskin i stuen uden at blænde eller ændre på ’hyggen’. The white LED lights in the window frame beam ‘sunshine’ into the living room without causing glare or ruining the ambience. Blue light beneficial to health and mood INNOVATION PRIZE Daylight determines our circadian rhythm, ensuring that our bodies function as they should and that we have enough energy to carry out our daily chores. So if we are suddenly obliged to spend all day in a cramped flat with poor natural light and dim lighting at the red end of the spectrum, our health is likely to suffer. More blue light is the answer to this problem, but it is not exactly pleasant to spend protracted periods bathed in light from blue sources. Two students solved the problem, and won a prize for it. The effect of the lack of daylight is clearly seen in nursing homes in particular, where it disrupts the circadian rhythm of the residents, resulting in their getting up in the middle of the night, for example, when there is a high risk of them falling over, and leaving them some way short of their best during the day. They may also suffer from problems with their short-term memory, slow reaction speeds and general grumpiness. The two students started by entering into an agreement with the City of Copenhagen’s Healthy Growth initiative. 10  |  INNOVATION / INNOVATION  |    NR. 2·2016


dtuavisen1602
To see the actual publication please follow the link above