Page 18

dtuavisen1602

18  |  SAMFUND / SOCIETY  |    NR. 2·2016 ■■Kort nyt Rådgivning og projekter Ny database over farlige stoffer DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen  står bag en ny offentligt tilgængelig database, der rummer oplysninger om over 600.000 stoffer og deres skadelige virkninger på miljø og sundhed. Databasen med navnet QSAR er baseret på avancerede computermodeller og kan hjælpe virksomhederne til en første vurdering af, hvilke stoffer det giver mening at arbejde videre med i produktudvikling. Læs mere på kortlink. dk/kce4 Mere brugervenlig maddatabase Siden 2002 har DTU Fødevareinstituttet bestyret en databank med detaljerede oversiger over mere end 1.000 fødevarers indhold af næringsstoffer. Nu er databasen blevet lanceret i en mere brugervenlig udgave under navnet Fødevaredata og webadressen frida.fooddata. dk. Databasen viser op til 113 næringsværdier for hver fødevare, og den er frit tilgængelig. Odsherred får råd om bioøkonomi Professor Lene Lange, DTU Kemiteknik, er blevet medlem af Advisory Board Odsherred (ABO), et nyt rådgivende organ for Odsherred Kommune. Lene Lange dækker området bioøkonomi, miljø og bæredygtighed, og hun skal bidrage med viden om muligheder for lokalt at styrke den cirkulære økonomi ved at udnytte afgrøderester (f.eks. fra Lammefjorden), tang, organisk husholdningsaffald og industrielle spildstrømme til at producere nye produkter (biobaserede materialer, jordforbedring og energi). Rådets første opgave er at bidrage til etableringen af Nordisk Center for Lokale Fødevarer, der stiler mod at blive et af verdens førende udviklings- og videncentre inden for lokale fødevarer. Fangstjournal holder styr på fisketuren DTU Aqua har udviklet en fangstjournal til pc og mobiltelefon, som hjælper lystfiskere med at holde styr på fisketure og fangster, samtidig med at den forsyner forskerne med data om de fiskebestande, som indgår i lystfiskeriet. Data fra Fangstjournalen kan forbedre mulighederne for at følge og forstå ændringer i fiskebestandene. Find Fangstjournalen på fangstjournalen. dtu.dk. Udviklingen af Fangstjournalen er støttet af fisketegnsmidlerne og Tips- og Lottomidlerne. ”Jeg døber dig Havfisken” NAVNGIVNING DTU’s nye moniteringskutter til indre danske farvande er blevet navngivet. Skibet skal indsamle data om fiskebestande og havmiljø og bruges til uddannelsestogter. FAKTA OM HAVFISKEN • Fiskekutter i stål, er 17 meter lang og vejer 105 tons.  • Stor aptering (indvendig indretning) og arbejdsdæk til oparbejdelse af biologiske prøver. • Udrustet til bl.a. trawlfiskeri med to trawl. • Udstyret med stor A-ramme agter, kran og spil til håndtering af videnskabeligt udstyr. • Kræver besætning på to personer, men har plads til seks-otte. • På kortere ture plads til 12 passagerer. Iværksætterhus flytter fra Risø til Lyngby NEDSKÆRING En halvering af statstilskuddet har gjort det nødvendigt at flytte Det Grønne Iværksætterhus fra Risø til Lyngby Campus og drosle ned på aktiviteterne. ■■News in brief “I name this ship Havfisken” New database of hazardous substances · User-friendlier food database · Bioeconomics advice for Odsherred · Journal to keep tabs on catches NAMING DTU’s new marine research and environmental monitoring vessel has been named Havfisken at a ceremony at the Vestværftet shipyard in Hvide Sande. Havfisken is a 17-metre-long, 105 tonne cutter built of steel, and her assignments will include tracking the development in fish and seafood populations in the inner Danish coastal waters. The first step has thus been taken towards upgrading DTU’s monitoring fleet. Havfisken replaces a wooden cutter built in the early 1960s, and Fritz Köster, Head of Department at DTU Aqua, looks forward to exploiting the opportunities a modern vessel opens up. Af Line Reeh DTU’s nye skib til havforskning og miljøovervågning i indre danske farvande er blevet døbt Havfisken på Vestværftet i Hvide Sande. Havfisken er en 17 meter lang og 105 ton tung kutter i stål, som blandt andet skal bruges til at følge udviklingen i fiske- og skaldyrbestandene i de indre danske farvande. Hermed er det første skridt taget i en opgradering af DTU’s forskningsflåde. Havfisken afløser en trækutter bygget i starten af 60’erne, og institutdirektør Fritz Köster, DTU Aqua, ser frem til de muligheder, som et moderne fartøj giver: ”Havfisken er udrustet og tilpasset specifikt til DTU’s opgaver og behov, og fartøjet vil forbedre vores muligheder for at indsamle data og gennemføre forsknings og uddannelsestogter betydeligt.” Havfisken har plads til dobbeltbesætning, så skibet kan arbejde 24/7 og har samtidig en større rækkevidde for togter end sin 50 år gamle forgænger. Med det nye skib bliver der også mulighed for at have gæster med om bord, så man blandt andet kan lave uddannelsestogter, både for DTU’s studerende og i samarbejde med erhvervet, fortæller sektionsleder Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua, som svingede champagneflasken mod skibssiden ved navngivningen. 100 dage i kalenderen På Havfiskens sejlplan for 2016 er der allerede booket 100 dage til forskningstogter, mest i Kattegat, Skagerrak og Østersøen. En af Havfiskens første opgaver bliver at monitere jomfruhummerbestanden i Kattegat og Skagerrak. Desuden er der planer om yderligere 65 dage til forskellige forskningstogter, blandt andet inden for bundkortlægning og fiskeriteknologi. Havfisken får hjemhavn i Strandby i Nordjylland. Forskningskutteren supplerer DTU’s store, oceangående havforskningsskib Dana, som løser opgaver uden for de indre danske farvande. ■■Få mere at vide Fritz Köster, institutdirektør, DTU Aqua, fwk@aqua.dtu.dk The Green Entrepreneur moving to Lyngby CUTS The Danish Finance Act has wiped out almost half of the funding for the Green Entrepreneur House. Activities will initially be moved from Risø Campus to Scion DTU’s buildings on Lyngby Campus. If an alternative source of funding cannot be found, the facility will close its doors for good at the end of 2016. Af Marianne Vang Ryde Det Grønne Iværksætterhus ved Risø Campus har de seneste år hjulpet næsten 400 iværksættere med at udvikle deres grønne forretningsmodel i en endnu mere bæredygtig og kommercielt holdbar retning. Men med den nye finanslov er halvdelen af bevillingen for 2016 skåret væk, og den nuværende regerings udmeldinger giver ikke grund til at tro på fortsat støtte efter udgangen af 2016. Aktiviteterne bliver derfor i første omgang flyttet fra Risø Campus til Scion DTU’s bygninger på Lyngby Campus. Og hvis der ikke kan findes alternativ finansiering, vil huset lukke helt med udgangen af 2016. Det var erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der den 27. september 2013 officielt åbnede dørene til Det Grønne Iværksætterhus. Størstedelen af finansieringen kom fra S-R-SF-regeringens grønne omstillingsfond, og ministeren talte varmt om det, der skulle blive ”Danmarks førende udviklings- og vækstmiljø for grønne virksomheder”. ”Det Grønne Iværksætterhus var tænkt som starten på et større erhvervsudviklingsområde med fokus på bæredygtighed i tæt tilknytning til DTU’s forskere på Risø Campus; men da der ikke er udsigt til, at DTU får mulighed for selv at eje bygningerne og dermed vil investere betydeligt i en udbygning af Risø Campus, kan vi i Scion DTU ikke retfærdiggøre et fortsat engagement ved Risø,” siger Steen Donner, administrerende direktør for Scion DTU, som fra starten har drevet huset. De virksomheder, som har haft kontakt med Det Grønne Iværksætterhus, har dog ikke kun samarbejdet med forskere på Risø Campus, men i lige så høj grad brugt forskere i Lyngby, hvis det var der, den relevante ekspertise var. Så den nye placering vil sandsynligvis ikke være en hindring for husets brugere. ”Men vi er kede af, at vi foreløbig må opgive det gode samarbejde med Roskilde Kommune og Region Sjælland omkring udviklingen af Risø Park og støtten til flere bæredygtige virksomheder i området. Vi håber til gengæld, at der kan skaffes midler til på en eller anden måde at fortsætte arbejdet med et særligt udviklingsmiljø for grønne iværksættere i tilknytning til DTU.” ■■Få mere at vide Steen Donner, adm. direktør, Scion DTU, sd@sciondtu.dk Læs mere om Det Grønne Iværksætterhus på dgih.dk FOTO DTU AQUA Havfisken under prøvesejlads. Havfisken during testing.


dtuavisen1602
To see the actual publication please follow the link above