Page 22

dtuavisen1602

She finds her answers in the sea MICROORGANISMS The first time Lone Gram sat down for a lesson in microbiology at The Royal Veterinary and Agricultural University at the tender age of 23, she knew that she had found her niche. That was 33 years ago, and she has been working with bacteria and microbiology ever since. Her fascination with microorganisms has not faded with the passing of the years. On the contrary. “It’s the fascination with the fact that an immediately invisible organism, measuring 2 micrometres and comprising between 3,000 and 5,000 genes has such a huge capacity to cause damage and harm, but also to benefit us humans,” explains Lone Gram, Professor at DTU Systems Biology. Hun finder sine svar i havet MIKROORGANISMER Bakterier er centrum i professor Lone Grams karriere. At bekæmpe de skadelige og udnytte de gavnlige er kernen i hendes forskning, og det udløser nu Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 mio. kr. In particular, those bacteria with positive properties have captured Lone Gram’s attention over the past 10 years, and it is her research in this field that will now be receiving a major boost when she accepts the 2016 Villum Kann Rasmussen Annual Award for Technical and Scientific Research, which is worth DKK 5 million. There is something else that fascinates Lone Gram: the sea. She swims in it all year round from the beach at Bellevue Strand. Except, she emphasizes, when the wind is blowing at a speed of more than 10 m/s, chilled by frost and cold air from the east. The sea has also supplied many of the topics and microorganisms for her research into Af Lotte Krull Første gang Lone Gram som 23-årig blev undervist i mikrobiologi på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, var hun fuldstændig solgt. Det er 33 år siden nu, og lige siden har hun arbejdet med bakterier og mikrobiologi. Fascinationen af mikroorganismerne er ikke blevet mindre med årene. Tværtimod. ”Det er fascinationen af, at en umiddelbart usynlig organisme på to mikrometer og med 3000-5000 gener har så stor en kapacitet til både at forvolde skade, men også til at gøre gavn for os mennesker,” siger Lone Gram, professor ved DTU Systembiologi. Det er især bakteriernes positive egenskaber, der i de seneste ti år har haft Lone Grams fokus, og det er hendes forskning inden for dette felt, der nu får et stort skub på vejen, da hun modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2016 på 5 mio. kr. Lone Gram har en anden vedvarende fascination: Havet. Hun bader i det året rundt fra Bellevue Strand. Undtagen – understreger professoren – når det blæser mere end 10 m/s med frost og kulde fra øst. Betalte hver en øre selv Det er også havet, der har leveret mange af emnerne og mikroorganismerne til hendes bakterieforskning. Første gang som ph.d.-studerende ved Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium, hvor hun skrottede et projekt om mælk og mikrobiologi, fordi hun hellere ville lave noget om tropefisk og bakterier i Victoriasøen i Afrika. FN’s fødevareorganisation, FAO, sørgede for rejserne, men trods licentiatlønnen var der ikke penge til udstyr eller laboratoriearbejde. Det holdt ikke den unge Lone Gram tilbage. Hun fik stampet hver en 25-øre op, så hun i sommeren 1986 kunne tjekke ind i lufthavnen i Kastrup med fem store kasser med petriskåle, pipetter, substrater og flasker. Autoklaven lånte hun af et hospital i Nairobi, og den sad hun så og holdt om hele vejen i den lille flyvemaskine fra Nairobi til Kisumu. ”Jeg udviklede mit eget projekt med gode input fra min vejleder. Men det var mit projekt, min hypotese og min afhandling. Jeg organiserede rub og stub selv. Det lærte mig meget: Selvstændighed, at søge om driftsmidler og formulere mit eget forskningsprojekt. Og i Afrika lærer man også en del om problemløsning og kreativitet, når den autoklave, man har brug for, skal hentes på et hospital i Nairobi, eller strømmen pludselig går,” fortæller Lone Gram. Resultater fra Galathea Disse kompetencer er kommet professoren til gode i den efterfølgende karriere. ”Fra dag ét har det været sådan, at ville jeg lave noget som helst, så skulle jeg skaffe pengene selv. Det gælder for de fleste forskere, men det kan være barskt,” siger Lone Gram. Havet og bakterierne har siden 2006- 2007 haft professorens uforbeholdne opmærksomhed, efter hun deltog i det store videnskabelige havtogt Galathea3. Over 2000 forskellige bakteriestammer blev hentet op af havet dengang og gemt med ét formål for øje: At finde egenskaber, der er gavnlige for mennesker. Lone Grams forskergruppe har efter GRAMFARVNING Lone Grams oldefar, læge Hans Christian Joachim Gram, opfandt i 1884 den såkaldte Gramfarvning, som er en metode til farvning af bakterier. Metoden er siden anvendt verden over i forbindelse med identifikation af bakterier. Gramfarvningen opdeler bakterier i to store grupper: de Grampositive (G+) og de Gramnegative (G-). Gramfarvning er nem og hurtig at udføre og anvendes bl.a. ved diagnosticering af bakterieinfektioner. Kilder: Lone Gram og Gyldendal Den Store Danske FOTO JOACHIM RODE 22  |  CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE  |    NR. 2·2016


dtuavisen1602
To see the actual publication please follow the link above