Page 13

dtuavisen1702

  NR. 2·2017  |  UDDANNELSE / EDUCATION  |  13 Værsgo’: Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af IDA, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder. Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk Du kan også sende en mail til ida@lsb.dk eller ringe på 3378 1950 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med. Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1950 eller gå på studiekonto.dk Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af IDA. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. januar 2017. Studiekonto – ganske kort 2,25% i rente på de første 50.000 kr. – derefter 0% Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard – samme pinkode StudieOpsparing – 0,50% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. “The fun part of start-ups is the intensity. I get to experience young people’s drive, energy, and good humour,” he says and is quick to point out that he also gets a lot out of working with his mentees: “I learn a lot about what is happening in new technology areas and gain an insight into a lot of research. But I also see that some things are constant. The problems they face are the same fundamental ones I’ve encountered throughout my career—namely combining a product with the company’s interests and needs of the customer.” A task that is rarely simple, he warns. Ole Niss is all too familiar with the harsh realities of business, and he often experiences that engineers focus all their energy on developing the best product while failing to devote enough attention to customers and their needs. His great strength is his combination of business and technology know-how, which he draws on as a mentor. “The people I mentor are in charge of the product—and I’m in charge of everything else. Marketing, personal appearance, how to earn money, and the future. Small enterprises haven’t got the time and energy to futureproof their development, but major enterprises do. They have advanced development departments, which are constantly looking ahead,” he says. and Computation ved DTU inden for de sidste par år, men allerede i starten af sommeren fik deres iværksætterselskab Statson sit eget CVR-nummer. Gruppen var fra starten bevidste om at få andre øjne på deres projekt. Derfor kontaktede de en tidligere underviser, lektor ved DTU Mekanik Thomas Howard, for at søge råd, og det var ham, som anbefalede DTU’s mentorprogram, og sådan gik det til, at Ole Niss blev mentor for Statson. „Før vi fik kontakt til Ole, var vi bange for at fortælle andre om vores idé, men det er vi ikke længere. Uden ham havde vi helt sikkert brugt mere tid på uvigtige ting, og han har fået os til at prioritere ting, som vi nok ellers havde undervurderet,“ siger Leifur Erlendsson, en af Statsons stiftere, med henvisning til Ole Niss’ formaninger om ikke at undervurdere tidsperspektivet og arbejdsindsatsen, hvis deres projekt skal lykkes. Uden at afsløre for meget fortæller Leifur Erlendsson, at han og de tre andre er ved at udvikle en prototype på en softwareløsning til advokatbranchen. Softwaren er intelligent, således at algoritmen hele tiden lærer sig selv at blive bedre. Men jura og softwareudvikling er to forskellige sprog, og her har Ole Niss fungeret som translatør, fortæller han: „Han sagde, at vi skulle mødes med nogen fra branchen i stedet for at sidde derhjemme, så vi kunne få feedback fra det marked, vi vil ind på. Vi er jo nørder, som godt kan lide at kigge på data, og nok ikke så meget de klassiske iværksættere. Vi har nok lidt svært ved at sælge os selv.“ Derfor er dommen også klar – mere end et halvt år, tre møder og et hav af mails med Ole Niss senere: „Jeg kan klart anbefale iværksættere at få hjælp fra en mentor ,“ siger Leifur Erlendsson. Æresalumne Som mentor er Ole Niss’ indsats ikke gået ubemærket hen. Han har været tilknyttet Thomas Howards kursus i Innovation og Produktudvikling, hvor han har været sparringspartner for forskellige teams de seneste tre år. „Dygtige mentorer kendes ikke nødvendigvis på, at de er en del af de bedste projekter, da de projekter ofte lykkes uanset hvad. De kendes på deres evne til at guide de projekter, som har svært ved at finde deres rette niche. Sidste år guidede Ole sit team igennem flere forløb efter adskillige blindgyder og sikrede samtidig ro og motivation på holdet,“ lovpriser Thomas Howard. Af samme årsag blev Ole Niss indstillet som DTU’s æresalumne og fik prisen overrakt 26. januar 2017 ved et arrangement i DTU Biosustain. „Det kom bag på mig men jeg er virkelig glad for det og ser det som en flot anerkendelse. Det kommer på min LinkedIn,“ siger han med et smil, der går fra øre til øre. Det utrættelige arbejde med at vejlede unge ingeniører fortsætter han med, så længe det er sjovt – og det vil det nok være et stykke tid endnu, lover han. DTU MENTORING • Mentorprogrammet havde i 2016 85 aktive mentorer og 205 mentees. • I alt gav mentorerne sidste år 1.524 timers rådgivning og vejledning. • I 2017 udvides mentorordningen med et pilotprojekt for ph.d.-studerende. Ole Niss er en dygtig mentor og er derfor udnævnt til æresalumne. As a gifted mentor, Ole Niss has been named honorary alumna. FOTO JOACHIM RODE SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1702


dtuavisen1702
To see the actual publication please follow the link above