NR. 2·2017 | CAMPUSLIV / CAMPUS LIFE | 23 et andet liv“ Men udfordringerne begynder, når tolken er væk. Så kommunikerer Kenneth ved at skrive beskeder på et stykke papir, på computeren eller ved at bruge gestus. Det er især svært til fester og i fredagsbaren, hvor flere taler i munden på hinanden. Det kan også være svært at deltage i gruppearbejder uden en tolk. For at få en god dynamik i en gruppe er det ofte nødvendigt at kende hinandens styrker og svagheder, hvilket ofte sker gennem uformelle møder. Her kan Kenneth ikke deltage optimalt. Han har nemlig ikke ret til at få en tolk på det sociale område i samme opfang som på det faglige. Opfattet som medstuderende „Gruppearbejdet fungerer bedst, når de andre ikke tænker på min manglende hørelse. Når jeg bliver opfattet som en medstuderende og ikke som en handicappet. Nogle gange kan de medstuderende helt glemme, at jeg er døv, og sige: ’Gud nej, du kan jo ikke høre, hvad jeg siger.’ Jeg har ikke brug for sympati. Jeg har bare brug for, at vi snakker sammen. Det vigtigste ligger trods alt mellem ørerne,“ siger Kenneth Andersen. Hvis man tegner en kurve over Kenneths sociale engagement på DTU, siden han begyndte, begynder den ret højt. Siden er den faldet. Nu deltager han kun, hvis det er en stor og vigtig begivenhed. Det var f.eks. først i 2016, at han deltog i årsfesten. I stedet vælger han at være social i en ungdomsklub for døve. Derudover dyrker han crossfit to-tre gange om ugen og er studentermedhjælper i Afdelingen for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn. Her sorterer han 2.500 videobånd som led i et digitaliseringsprojekt. Brænder for datasikkerhed Drømmejobbet er noget med systemudvikling. Han brænder for det komplicerede omkring datasikkerhed og vil gerne indgå i et større projekt. Om det så er den arkitektoniske del, implementering af systemer eller designdelen. „Jeg er fascineret af informationsteknologi og sikkerhed. Det undrer mig, at man i 2016 kan læse om systemopdateringer, der får NemID til at bryde sama baby and has no recollection of a life with sounds. Until he was 20, he wore a couple of hearing aids. But he found it a nuisance when he began at technical college. The noise from the many students blurred his senses. Kenneth can, however, hear some low-frequency sounds. Residual hearing is around 90 DB. This corresponds to being able to hear a plate being dropped on the floor close by. Or a plane flying above his head. Kenneth Andersen always knew that he wanted to work with computers, but only settled on DTU after taking a test at the Education Guide, where he expressed an interested in computers, international work, and good opportunities for starting his own business. Today, he is on semester 7 of the MSc Eng programme and is currently doing his MSc in Computer Science and Engineering. Before that, he did a BSc in network technology and IT. Here, among other things, he learned about software solution optimization, idea generation of software applications, and adaptation of logical systems. “Some people regard my hearing disability as a loss, but you can’t lose something you’ve never had. I know it might sound a bit weird, but I have a good life—I have a good family— I travel and am on a great study programme. Some say ‘poor you’. I don’t want them to see me that way. It’s just a different life,” explains Kenneth Andersen. spæd, og husker ikke et liv med lyde. Indtil han var 20 år, bar han et par høreapparater. Men det blev et forstyrrende element, da han begyndte på HTX. Støjen fra de mange studerende gjorde, at apparatet slørede sanserne. Kenneth kan dog høre nogle lavfrekvente lyde. Resthørelsen ligger på cirka 90 DB. Det svarer til at kunne høre lyden af en tallerken, der bliver tabt på gulvet tæt på. Eller et fly, der flyver over hovedet på ham. Kenneth Andersen har altid vidst, at han gerne ville arbejde med computere. Men pilen pegede først på DTU, da han tog en test på uddannelsesguiden, hvor han bl.a. tilkendegav, at han var interesseret i computere, internationalt arbejde og gode muligheder for egen virksomhed. I dag går han på 7. semester på civilingeniøruddannelsen og er i gang med sin kandidat i Computer Science and Engineering. Inden da blev han bachelor i netværksteknologi og it. Her lærte han bl.a. om optimering af softwareløsninger, idégenerering af softwareapplikationer og bearbejdelse af logiske systemer. „Nogle opfatter min manglende hørelse, som om jeg har mistet noget. Men jeg kan ikke miste noget, som jeg aldrig har haft. Jeg kan godt forstå, at det er mærkeligt, men jeg har et godt liv – jeg har en god familie – jeg rejser og går på et godt studie. Nogle siger: ’Stakkels dig.’ Sådan skal de ikke tænke. Det er bare et andet liv,“ forklarer Kenneth Andersen. Et normalt liv Han synes, at det er svært at svare entydigt på, hvordan livet er som døv studerende. For ham er det normalt. Men han kan godt se, at der er forskelle. Vilkårene er anderledes. Et af de mest synlige tegn er, at han har et fast team af tolke, der skiftes til at være sammen med ham til undervisninger, gruppearbejder og møder. Dagen inden en forelæsning forbereder han sig ved at læse undervisningsmaterialet igennem for at få en fornemmelse af, hvilke fagtermer, der dukker op. Det betyder, at han kan hjælpe tolken med at finde tegn, der giver mening. Sammen opbygger de deres egne tegn til fagtermer, der passer præcis til Kenneths uddannelse. „Hovedforskellen mellem mig og de andre studerende er, at al mundtlig information går gennem en tolk og dermed et andet led. Det kan give udfordringer. Tol- BLÅ BOG Født: 11. april 1989 i Hillerød. Bor: Herlev. Familie: Hørende forældre, en døv storesøster og en hørende lillebror. Hobby: Rejser samt bræt- og kortspil. Uddannelse: • 2016 –: DTU, civilingeniør, kandidat i Computer Science and Engineering. • 2013 – 2016: DTU, bachelor i Netværksteknologi og It. • 2011 – 2012: Frontrunners. Deaf International Leadership Training Programme. • 2008 – 2011: HTX, Frederiksberg. Linjefag: Bioteknologi A, Matematik A, Filosofi C. • 1995 – 2008: Døvefolkeskole, Skolen på Kastelsvej kene har ikke selv en ingeniøruddannelse. De er uddannet til at tolke fra dansk tegnsprog til dansk eller måske engelsk. Mange af de ord, der bliver brugt i undervisningen, findes der ikke tegn for. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder, så tolken har det rigtige fundament. Jeg har kun en gang droppet et kursus, fordi der blev skabt usikkerhed og fejl i tolkningen som konsekvens af en utraditionel undervisningsform,“ siger Kenneth Andersen. men, overbelastninger, der lægger rejsekort. dk ned, et historisk tv-nedbrud hos YouSee nytårsaften og bøvl med implementeringen af Sundhedsplatformen. Man må kunne gøre noget,“ siger Kenneth Andersen. Han påpeger, at der er stor uvidenhed om at ansætte en døv eller en handicappet i Danmark. Det viser en rapport, hvor Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd har kortlagt den danske befolknings holdninger og handlinger i relation til personer med handicap. Her fik døve det dårligste resultat. „Min teori er, at mange ikke har anelse om, hvilke muligheder der er, når man ansætter en døv. Det er som om, vi har et usynligt handicap Men det handler om, at vi skal ud og forklare arbejdsgiverne, at der findes muligheder som tekniske hjælpemidler og tolke.“ Mange af de ord, der bliver brugt i undervisningen, findes der ikke faste tegn for. Many of the words used in the classroom situation are without signs. AA Nogle opfatter min manglende hørelse, som om jeg har mistet noget. Men jeg kan ikke miste noget, som jeg aldrig har haft. Kenneth Andersen SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1702
dtuavisen1702
To see the actual publication please follow the link above