Page 10

DTUavisen_1504

10  |  INNOVATION / INNOVATION  |    NR. 4·2015 ■■Kort nyt Idéer og forretning Samarbejde med kinesiske forskere Innovation Centre Denmark, Shanghai, har udgivet femte version af ‘Funding Guide for Danish Researchers, Collaborating with China’. Guiden giver et overblik over de nuværende programmer og deadlines samt links til de officielle indkaldelser af ansøgninger. Læs mere: http://kortlink.dk/dtu/gaka Mød din kommende arbejdsgiver Er du studerende, og ønsker du at øge dine job- og karrieremuligheder? Under overskriften ’Mød din kommende arbejdsgiver’ inviterer DTU Compute til et arrangement, hvor du kan møde CSC, der er en af verdens førende leverandører af it-baserede løsninger og serviceydelser til både private og offentlige kunder. Temaet er: ’Hvordan kan Agil- principper levere næste generations itservices?’ Arrangementet finder sted på DTU Compute den 13. april kl. 17-19. Tilmelding på compute.dtu.dk. Millionbevilling til skleroseforskning Immunologen Vasileios Bekiaris fra DTU Veterinærinstituttet har netop modtaget et Lundbeckfond Fellowship på ti mio. kr. Det vil han bruge på at finde ud af, hvordan immunforsvarets hvide blodlegemer genkender de kemiske signaler fra skleroseramt væv. Han håber at nå frem til at forstå, hvad der får immunsystemet til at gå til angreb på kroppens egne raske celler i sygdomme som multipel sklerose, og hvordan man kan stoppe det. Læs mere på kortlink.dk/gakf Studerende søges til udvekslingsprogram Vil du være med i EU-XCEL – European Virtual Accelerator, der består af iværksættere, industrieksperter og iværksættervirksomheder fra seks af Europas førende uddannelsesinstitutioner? DTU Skylab og DTU Compute rekrutterer studerende. Læs mere på www.euxcel.eu. ■■News in brief Partnership with Chinese researchers · Meet your future employer · Significant funding for sclerosis research · Students wanted for exchange programme DE STÅR BAG Danske DONG Energy, svenske Vattenfall og tyske E.ON har bidraget med data fra deres vindmølleparker. Med tiden vil de til gengæld få redskaber retur, der kan spare både tid og penge – og som på den måde ultimativt kan give danske forbrugere billigere strøm i stikkontakterne. I alt otte forskellige redskaber er nu samkørt – men det er et åbent interface, som kan modificeres efter behov, og flere modeller vil med tiden komme til. En del af modellerne er skabt af DTU, som således vil tjene på at sælge licenser til slutbrugerne. „Vi har ikke skabt nye modeller, men samkørt de eksisterende og samlet dem,“ siger seniorforsker Charlotte Bay Hasager. “We have not created any new models, but we have aligned and collated the existing ones,” says Senior Researcher Charlotte Bay Hasager. Vindmølleparker til havs skal udvikles med én model MODEL DTU Vindenergi står bag stort projekt, der skal effektivisere projekteringen af havmølleparker og give os billigere el. Offshore wind farms to be developed with a single model MODEL Even though offshore wind farms are incredibly expensive—and a great deal of time is devoted to planning them—communication between project developers leaves a lot to be desired. Simply put: one expert often has little idea what another is doing, and this costs a lot of time and money. However, this situation may soon be history thanks to a new tool developed by DTU Wind Energy in Roskilde. Senior Researcher Charlotte Bay Hasager was project manager for the development of the new tool which was presented at a trade fair for offshore wind energy held in Copenhagen in March. The project, which has been given the rather tongue-twisting title of EERA-DTOC (European Energy Research Alliance—Design Tool for Offshore Wind Farm Cluster) involved gathering together all the different models that use their own methods to calculate how and where a wind farm can best be established at an offshore site. 25 patentidéer er indberettet på DTU fra årsskiftet og frem til 19. marts 2015. I samme periode sidste år blev der indberettet 33 patentidéer. Af Bertel Henning Jensen Selv om havvindmølleparker er uhyre kostbare, og der bruges meget tid på at planlægge dem, er projektudviklerne ikke altid lige gode til at tale sammen. Groft sagt ved den ene ekspert ikke altid, hvad den anden laver, og det koster tid og penge i stor stil. Men med et nyt redskab, udviklet på DTU Vindenergi, er det snart fortid. Seniorforsker Charlotte Bay Hasager har været projektleder i udviklingen af det nye værktøj, som i marts i år blev præsenteret på en messe for offshore vindenergi i Bella Center. I projektet, der har fået det lidt snørklede navn EERA-DTOC (European Energy Research Alliance - Design Tool for Offshore Wind Farm Cluster), har man samlet de mange forskellige modeller, der på hver sin måde regner ud, hvor og hvordan en vindmøllepark bedst opføres til havs. I alt har 10 forskellige videnskabelige partnere bidraget med 20 forskellige modeller, som nu er samkørt, således at udviklerne af havmølleparker kan lave samlede udregninger af alt fra beliggenhed til afstande mellem møllerne. „Det er nogle meget store firmaer, der laver havmølleparker, og her vil der tit for eksempel være meteorologer, som sidder i en afdeling og anskuer verden på en måde – og i en helt anden afdeling sidder så folk, der regner på, hvad de strømførende kabler koster, og de ser tingene helt anderledes,“ forklarer Charlotte Bay Hasager. Der har til alle tider været modeller, som regner forskellige dele af processen ud og finder de bedste løsninger – men ud fra hver deres ’verdenssyn’. Det er disse kommunikationsproblemer, den nye model tager højde for. Charlotte Bay Hasager giver et eksempel: „Bag en vindmølle opstår der en lævirkning, som hindrer den næste mølle i at producere lige så meget energi som den foran. På baggrund af den effekt kan man lave modeller, der regner ud hvor møllerne skal placeres i forhold til hinanden. Men så er der jo også en helt anden model, der beregner, hvad det koster at trække kabler mellem møllerne. Den trækker i en anden retning, for her giver det bedre mening at placere møllerne tættere. Med vores værktøj har vi egentlig ikke skabt nye modeller, men samkørt de eksisterende og samlet dem i en database, som alle kan bruge.“ Fra computerens barndom „Det er et godt redskab, vi har skabt. Nu er næste skridt at se, om det får resonans i branchen, og det glæder vi os til, for da vi begyndte på projektet, var der mange, som ikke troede på, at det overhovedet kunne lade sig gøre,“ siger Hans-Peter Waldl fra den tyske virksomhed Overspeed, der har overtaget den kommercielle drift af værktøjet. Årsagen til den indledende skepsis var blandt andet, at de systemer, der er koblet sammen, varierer fra moderne højteknologiske modeller til værktøjer, der er programmeret på en gammel IBM 80286-pc. Men folkene bag projektet bakkes op af Jan Matthiesen, der er innovationsdirektør i Carbon Trust, en britisk fond, som støtter grønne virksomheder og tiltag. „Jo, det skal stadig ud at bevise sit værd, men der er ingen tvivl om, at der er et behov i industrien. Og processen er gået glat, og alle har været ret enige om retningen, så jeg tror, det kommer til at gå godt,“ siger han. Han bakkes op af Peter Hauge Madsen, institutdirektør i DTU Vindenergi og koordinator af projektet: „Det her er første skridt i retning af at få hele den europæiske offshore-industri til at anvende de samme redskaber,“ siger han forventningsfuldt. For Charlotte Bay Hasager handler det frem for alt om at skabe billigere strøm til forbrugerne: „Prisen skal ned på havmølleparker, førend de bliver helt rentable, og det hjælper vi nu industrien med at nå frem til, fordi de har mulighed for bedre planlægning. Det hjælper jo os alle sammen,“ siger hun. ■■Få mere at vide Charlotte Bay Hasager, seniorforsker, DTU Vindenergi, cbha@dtu.dk FOTO BERTEL HENNING JENSEN


DTUavisen_1504
To see the actual publication please follow the link above