Page 11

DTUavisen_1504

  NR. 4·2015  |  INNOVATION / INNOVATION  |  11 ■■Over grænsen Nyt fra DTU’s partnere Redigeret af Henrik Larsen Stella vinder Crunchies Award Verdens første soldrevne familiebil, Stella, har vundet den såkaldte Crunchies Award for ‘Best Technology Development’ ved den ottende årlige Crunchies i San Francisco. Bilen er udviklet af studerende ved hollandske TU/e, og i opløbet om prisen slog de konkurrenter som Apple, SpaceX, Bitcoin og European Space Agency (ESA). Prisen uddeles hvert år af TechCrunch og VentureBeat – to førende teknologi-websites. Studerende ved TU/e arbejder på en ny soldreven bil, som ventes præsenteret i juli, og som skal deltage i World Solar Challenge i Australien oktober 2015.  Børn og robotter lærer sammen Ved at optræne robotter til at kunne stave kan børn forbedre deres egne indlæringsevner og selvtillid. Forskere ved schweiziske EPFL har netop præsenteret et nyt undervisningsværktøj ved navn CoWriter, der er baseret på ’learning by teaching’- princippet. Når børn oplever problemer med indlæring, mister de let selvtillid og måske interessen for at lære. Men når børn får rollen som lærer, genvinder de selvtillid og motivation. Denne video viser, hvordan en pige lærer en robot at skrive bogstaver på en tablet: kortlink.dk/g8ss Førerløse biler bliver en revolution Ifølge forskere ved svenske KTH kan en flåde af førerløse biler reducere trafikken med 14 biler for hvert delt køretøj. Desuden ville de resterende biler kun behøve 20 procent af Stockholm-områdets eksisterende parkeringspladser, viser studierne. „Førerløse biler bliver lige så revolutionerende ■■Cross borders News from DTU partners som smartphones. De vil revolutionere det at eje en bil, give mere fleksibel trafik, medføre færre uheld og frigive parkeringspladser,“ siger Pierre-Jean Rigole, KTH Centre for Traffic Research. 10.000 doktorer fra KAIST Doktorgrad nummer 10.000 på 44 år fra det koreanske universitet KAIST blev i februar tildelt Sun-Mi Cho fra Department of Biological Sciences. I 1978 tildelte KAIST kun to doktorgrader, men siden er takten steget betydeligt og er nu på over 500 om året. En koreansk ’doctoral graduate’ kan sammenlignes med en dansk ph.d. Effektiv gearkasse til bølgeenergi Forskere ved svenske KTH har deltaget i udviklingen af en ny supereffektiv gearkasse, der genererer op til fem gange mere energi pr. ton udstyr til en tredjedel af prisen. Den svenske virksomhed CorPowers har udstyret sit nye bølgeenergisystem med denne gearkasse, og den samlede pakke har indbragt en innovationspris på 100.000 euro ved MIT Building Global Innovators Demo Day. Stella wins the Crunchies Award · Children and robots learn together · Driverless cars set to revolutionize travel · 10,000 doctors from KAIST · Efficient gearbox for wave energy Fremtidens touchskærme virker også under vand LYS Det startede med et komfur, der ikke kunne bruges med våde fingre, og endte med en touchskærm, der både virker under vand og er ti gange billigere end normalt. Tomorrow’s tablet can work under water LIGHT “Can’t you come up with a technology for my touchoperated cooker? It doesn’t work when my hands are wet!” Sometimes it only takes a throw-away comment to trigger a revolution. Three photonics researchers took up the challenge and were soon able to demonstrate a simple technology that uses light rather than charged metal wires to determine the placement of a finger on the screen. Today, eight years on, the Danish-Chinese joint venture ‘O-Net WaveTouch’ is about to launch the first product to contain this particular DTU technology. The WaveTouch screen is a plastic panel with small notches cut along the edge. The metal tracks have been replaced by a web of infra-red light rays which are transmitted into the screen from one corner and then run across it in straight lines on their own. FOTO TU/E FOTO CORPOWER FOTO VOLVO Af Marianne Vang Ryde „Kan I ikke opfinde en ny teknologi til mit touchkomfur; det virker ikke, når jeg har våde fingre!“ Nogle gange skal der ikke mere end en henkastet bemærkning til for at starte en revolution. Tre fotonik-forskere tog udfordringen op, og kort efter kunne de demonstrere en simpel teknik, hvor det er lys og ikke elektrisk ladede metaltråde, der viser fingerens placering på skærmen. Nu, otte år senere, er det dansk-kinesiske joint venture-selskab O-Net WaveTouch på tærsklen til at lancere det første produkt med DTU-teknologien indeni. Året er 2006, og Jørgen Korsgaard har netop anskaffet sig et komfur med touchfunktion. Det er smart, men der er lige det problem, at man skal have tørre fingre for at tænde og slukke det. Jørgen er forretningsmand, men færdes dagligt blandt forskerne i Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik på Forskningscenter Risø, hvor han har lejet lokaler til sit udviklingsselskab OPDI. Så han smider problemet på bordet en dag under frokosten. Forskerne - Henrik Pedersen, Michael Jakobsen og Steen Hanson – tager udfordringen op og når hurtigt frem til en teknik, hvor lys, der løber inde i en plasticplade, aktiveres med en finger. Det virker, uanset om fingeren er tør eller våd. Problemet kan altså løses, og idéen kan sikkert sælges til komfurproducenter. Men forretningsmanden øjner et meget større marked, for telefoner med touchskærme er netop ved at vinde frem, og selv om de ikke nødvendigvis skal virke under vand, så er der også en anden stor fordel ved den optiske skærm: Den er meget billigere at producere. Lys løber lige af sig selv I en normal touchskærm er den øverste glasplade belagt med et ledende materiale i form af et net af ultratynde strømførende metalbaner. Når skærmen berøres af en finger, bliver noget af den elektriske ladning påvirket af fingeren, og denne ændring i det elektriske felt registreres af en sensor. WaveTouch-skærmen er ’bare’ en plasticplade med små udskæringer i kanten. Metalbanerne er erstattet af en fane af infrarøde lysstråler, der sendes ind i skærmen fra det ene hjørne og helt af sig selv løber i lige baner ud over den. Når lyset rammer en kant, sendes det tilbage af savtakkede reflektorer, som sørger for, at lysstrålerne løber i et gitter af lodrette og vandrette stråler og danner et finmasket koordinatsystem. Kanterne er også vinklet, så strålerne sendes op og ned i pladen, og det er netop de opadgående stråler, der interagerer med fingeren. En lille sensor i det modsatte hjørne aflæser, præcis hvor i koordinatsystemet, fingeren har trukket lys ud; sensoren kan endda aflæse flere samtidige tryk. Og med en enkelt detalje mere – nogle små linser, der spreder laserstrålerne lige akkurat så meget, at de kommer til at dække hele skærmen – har man pludselig en helt ny og meget billigere teknologi til touchskærme. Vejen til markedet Teknologien bliver beskrevet i fem patenter, og så starter dens lange rejse mod markedet. Det viser sig at være både vanskeligt og dyrt at få fremstillet en plasticplade med de savtakkede kanter i optisk kvalitet. Der må specialfremstilles et dyrt støbeværktøj til de første demo-modeller, og den indledende salgsrunde til blandt andre Apple og Motorola i USA foregår uden prototype. Konceptet vækker dog en del interesse, men det ender med at blive kinesiske O-Net Communications, der i 2013 køber 40 procent af rettighederne til teknologien for tre mio. dollar. O-Net WaveTouch bliver dannet med Jørgen Korsgaard som chef, og firmaet har i dag fem ansatte på Amager og tre i Shenzhen tæt på Hongkong. DTU-forskerne fungerer stadig som rådgivere på teknologien. Den første prototype er en touchskærm til et ur, og pt. arbejdes der på en gps-skærm og demonstrationseksemplarer af skærme til iPhones og iPads. „Firmaet satser på at lancere en billig fire tommers touchskærm i slutningen af året. Men der kan jo ske meget på teknologiens vej ud i den virkelige verden,“ siger Henrik Petersen belært af erfaringen. ■■Få mere at vide Henrik C. Pedersen, seniorforsker, DTU Fotonik, hcpe@fotonik.dtu.dk DET BEDSTE VED WAVETOUCH • Skærmfunktionen påvirkes ikke af vand, støv, lys, ridser, fedt, fugt eller snavs. • Skærmen bruger meget lidt energi (ca. 30 mW). • Skærmen forstyrrer ikke antennesignaler. SÅDAN VIRKER TOUCHSKÆRMEN Laserkilden udsender lys, og de indstøbte reflektorer sender det videre, så det danner et gitter af lodrette og vandrette stråler i plastskærmen. Når en finger berører skærmen (sort cirkel), afbrydes lysstrålen, og kameraet omsætter placeringen til et punkt i et koordinatsystem. x Laserkilde y Kamera y x SCAN TO READ FULL ARTICLES dtu.dk/1504


DTUavisen_1504
To see the actual publication please follow the link above