STUDIEKATALOG 2019
Hvad kan jeg blive på DTU?
Civilingeniør
Diplomingeniør
Forsker
På DTU kan du blive diplomingeniør, civilingeniør og ph.d. På de følgende sider kan du læse om de forskellige
uddannelsesretninger og studielivet på DTU. Vi håber, det kan inspirere dig og hjælpe dig til at træffe det endelige
valg – og ikke mindst til at finde ud af, om drømmestudiet er den anvendelsesorienterede og erhvervsrettede diplom-
ingeniøruddannelse, eller om du vil starte på en bacheloruddannelse med et stærkt teknisk og naturvidenskabeligt
fundament, der giver mulighed
for at læse videre til civilingeniør.
Diplomingeniør (3½ år)
Diplomingeniøruddannelsen på DTU
er en af verdens bedste. Du læser på et
universitet, hvor du har adgang til engagerede
undervisere og unikke faciliteter.
Dit studium er baseret på det såkaldte
CDIO-koncept, som afspejler virkelighedens
verden og erhvervslivets behov.
Det er derfor, du kan gå lige ud i job, når
du er færdig med din uddannelse.
> Side 18
Civilingeniør (3 + 2 år)
Uddannelsen til civilingeniør (cand.
polyt.) er en forskningsbaseret teknisk
og naturvidenskabelig uddannelse med
en stor faglighed, fleksibilitet og valgfrihed.
For at blive civilingeniør skal du
først gennemføre en treårig bacheloruddannelse
og derefter en toårig
kandidatuddannelse.
Undervejs får du
mulighed for at fordybe dig i et fagområde,
som du er særligt interesseret i.
Undervisningsformen er en afvekslende
kombination af forelæsninger, gruppearbejde,
projekter og øvelser.
> Bacheloruddannelsen side 64
> Kandidatuddannelsen side 118
Ph.d. (3 år)
Når du er uddannet civilingeniør, kan
du fortsætte på ph.d.-studiet,
som på
DTU er en forskeruddannelse i international
topklasse. Som ph.d.-studerende
indgår du i en forskergruppe og skal
gennemføre et selvstændigt videnskabeligt
projekt, der munder ud i en skriftlig
afhandling samt et offentligt forsvar af
dit ph.d.-projekt.
> dtu.dk/phd
DE FORSKELLIGE UDDANNELSESVEJE
Bachelor Kandidat
Professionsbachelor
Ph.d.
10