Architectural Engineering
Bygningsdesign
Bioinformatics and Systems Biology
Bioinformatik og Systembiologi
Bioinformatik handler om beregningsmæssig
analyse af biologiske data og spiller i dag en vigtig
rolle i næsten alle biovidenskabelige projekter.
Systembiologi er et forskningsfelt, som fokuserer
på forståelsen af hele biologiske systemer, i
modsætning til tidligere tiders fokus på det enkelte
gen eller protein. Udviklingen af disse felter har
i høj grad været drevet af nye teknologier, som
har muliggjort billig og hurtig generering
af store
mængder biologiske data, som f.eks. DNA-sekvenser,
mRNA-ekspressionsdata
og protein-protein
interaktionsdata. Et vigtigt aspekt i systembiologien
er at integrere de mange forskellige slags
data for derved bedre at kunne angribe biologiske
forskningsspørgsmål. Såvel håndtering som beregningsmæssig
analyse af biologiske data er derfor
vigtige kompetencer inden for feltet. Bioinformatik
og Systembiologi er stærkt tværfagligt og kombinerer
viden fra bl.a. molekylærbiologi, genetik,
datalogi, matematik og statistik. Som færdiguddannet
civilingeniør i Bioinformatik og Systembiologi
kan du blive ansat i firmaer eller på hospitaler,
hvor der foretages analyse af biologiske data, men
du kan også vælge at forske eller undervise.
> dtu.dk/BSB
Civilingeniører i bygningsdesign arbejder med
alle facetter af designopgaver, hvor ingeniørviden
indgår – f.eks. inden for statik, energi, indeklima,
brand, bæredygtighed
og økonomi – og på alle
skalatrin fra bygningskomponent til bygning
og by. Hvor en traditionel ingeniør er særligt
kompetent til at gå i dybden med sit analysearbejde,
kan kandidaten i bygningsdesign især
bidrage i tværfaglige projektsammenhænge.
Ofte har bygningsdesigneren en særligt vigtig
rolle i byggeriets indledende designprocesser –
dvs. der, hvor de vigtigste beslutninger træffes.
Som færdiguddannet
kan du forske eller arbejde
i f.eks. arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer,
entreprenørfirmaer, hos bygherrer eller i
det offentlige.
> dtu.dk/AEN
Biomedical Engineering
Medicin og Teknologi
Samspillet mellem den menneskelige organisme og
teknisk udstyr er i centrum på Biomedical Engineering.
Studiet er tværfagligt og udbydes i samarbejde
med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
ved Københavns Universitet. Der fokuseres på
design af fremtidens diagnose- og behandlingsmetoder
på hospitalet såvel som i felten. Du vil som
færdig kandidat kunne arbejde som civilingeniør
i medikotekniske virksomheder, på hospitaler, på
universiteter og hos myndigheder. Du får en forskningsbaseret
uddannelse, hvor du kan specialisere
dig inden for en række felter: Billeddiagnostik,
hvor man laver billeder af de menneskelige organer
for at stille f.eks. en kræftdiagnose. Biosignaler,
hvor målinger fra den enkelte patient kan lede til
forudsigelse af f.eks. epileptiske anfald. Biomekanik
og biomaterialer, hvor du blandt andet kan
beskæftige dig med karvæggens elasticitet og
med implantater. Bioinstrumentering, som kan
forberede dig på at kunne reparere medicinsk
udstyr i f.eks. ulande. Hertil kommer modellering
af biologiske systemer, cellers indbyrdes kommunikation
og transport af f.eks. lægemidler over
cellemembraner inde i kroppen.
> dtu.dk/BME
KANDIDATUDDANNELSEN – 2 ÅR
123