STUDIEKATALOG 2019
Adgangskrav
For at kunne blive optaget på DTU skal du
have en adgangsgivende eksamen og de
rette niveauer i en række fag.
De adgangsgivende danske eksaminer er
studentereksamen (stx)
højere teknisk eksamen (htx)
højere forberedelseseksamen (hf)
på den gamle reform*
højere forberedelseseksamen (hf)
på den nye reform*
højere handelseksamen (hhx)
en erhvervsuddannelse med
gymnasial studiekompetence (eux)
gymnasialt indslusningskursus for
flygtninge og indvandrere (GIF)
eksamen fra Duborgskolen
eksamen fra A.P. Møllerskolen
eller
adgangskursus til ingeniør-
uddannelserne (via kvote 2).
Hvis du har opnået de nødvendige
kvalifikationer på anden vis, skal du
sende DTU en motiveret og begrundet
dispensationsansøgning.
Niveaukrav, A – B – C
Du kan læse om niveaukravene under
hver enkelt uddannelsesretning og i
skemaet på næste side. Alle fag med
niveaukrav skal være bestået før
studiestart.
Det er et krav, at ansøgere til alle
uddannelsesretninger
på DTU's
diplom- og civilingeniøruddannelser
inden studiestart kan dokumentere
kundskaber i engelsk svarende til mindst
B-niveau. Det skyldes, at en væsentlig del
af kursuslitteraturen er på engelsk, og at
nogle kurser kun udbydes på engelsk.
Bonus for hurtig start
Dit eksamensgennemsnit bliver ganget
med 1,08, når du ansøger gennem kvote
1 med en adgangsgivende eksamen, der
er højst 2 år gammel.
Betinget optagelse
Hvis du ikke opfylder adgangskravene
til den uddannelsesretning, du søger
ind på, kan du blive betinget optaget
på uddannelsesretningen. Betingelsen
består i, at du kun bliver optaget, hvis
du når at opgradere de fag, du mangler,
inden studiestart. Du kan kun blive
betinget optaget, hvis du højst mangler
at opgradere to fag.
Det manglende adgangskrav skal være
bestået inden studiestart.
Du kan finde en oversigt over de
seneste års adgangskvotienter på
> dtu.dk/kvotienter
*Der er nye regler for HF afsluttet på den nye 2017-reform. Kontakt Studievejledningen ved spørgsmål.
140