Vil du være med til at virkeliggøre
næste generation af elektroniske
produkter fra idéfasen til levering af
det færdige produkt til kunden? Så
er uddannelsen til diplomingeniør i
elektroteknologi det rette valg for dig. I
vores globaliserede verden eksploderer
mængden af elektronik til forbrug, og
markedet for elektronik udvikler sig
med samme hastighed. Som diplomingeniør
i elektroteknologi kan du være
med til at præge udviklingen.
Hvad lærer du?
Uddannelsen til diplomingeniør i elektroteknologi
giver dig solide og anvendelsesorienterede
kompetencer inden
for elektronik og programmerbare
systemer. Du har bl.a. kurser inden for
matematik, elektromagnetisme, elektronik,
kredsløbsteknik, programmering
og signalbehandling, og du lærer at
udvikle analoge og digitale elektroniske
systemer. På den måde bliver du i stand
til at løse de udfordringer, der følger
med udviklingen af højteknologiske
produkter. Fokus er ikke kun på at
udvikle tekniske løsninger, men også
på at skabe løsninger, der gavner både
mennesker og samfund.
Studiets opbygning
De obligatoriske kurser på de første
studieår giver dig en solid faglig ballast,
som du kan bygge videre på. Senere i
dit studieforløb skal du vælge tilvalgskurser
og specialisere dig inden for
det fagområde, som interesserer dig
mest. Det kan f.eks. være inden for
elektronikdesign, hvor du arbejder med
moderne analog og digital elektronikdesign
til bl.a. måling og instrumentering,
eller det kan være inden for lyd
og akustik, hvor du kan arbejde med
design og udvikling af mikrofoner,
højtalere, høreapparater mv. Som en
del af studiet skal du i ingeniørpraktik,
hvor du får praktisk erfaring med at
løse ingeniørmæssige opgaver. Du
kommer også til at udføre dit diplomingeniørprojekt
i samarbejde med
den virksomhed, hvor du har været i
De første to semestre
praktik. Eksempler på virksomheder
kunne være Danfoss, Brüel & Kjær,
Radiometer, Ørsted, Grundfos, Oticon
og B&O.
Hvad kan du blive?
Med en uddannelse som diplomingeniør
i elektroteknologi kan du arbejde inden
for udvikling, konstruktion, projektering,
vedligeholdelse, rådgivning og
projektledelse i elektronik- og it-virksomheder.
Du har også gode jobmuligheder
i produktions- og konsulentvirksomheder.
Sommeroptag
Studiestart
2. september 2019
Vinteroptag
Studiestart
3. februar 2020
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Lyd og akustisk teknologi
Elektronikdesign
Trådløs kommunikation
Digital Design
Automation
Et studieår består af to semestre.
På hvert semester har du kurser om
forskellige emner. Arbejdsbelastningen
på et kursus beskrives ved
hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point
svarer til et års fuldtidsstudier.
1. SEM.
Basismat 1
5 ECTS-point
Basismat 2
5 ECTS-point
Indledende
programmering
for diplom-E
5 ECTS-point
Elektroteknik
10 ECTS-point
Vil du vide mere?
Se filmen og læs mere om
Elektroteknologi på dtu.dk/elektro
Projektarbejde
i elektroteknik
5 ECTS-point
2. SEM.
Digitalteknik
5 ECTS-point
Projektarbejde
i digitaldesign
5 ECTS-point
Analog elektronik
10 ECTS-point
Datateknik og
programmering
5 ECTS-point
Videregående
Matematik for
Diplom-E
5 ECTS-point
STUDIEKATALOG 2019
34