Er du interesseret i at skabe og producere
nye produkter? Eller forbedre
eksisterende produkter ved f.eks. at
implementere digitale elementer i traditionelle
produkter? På Maskinteknik
lærer du at udvikle kreative mekaniske
produkter og løsninger, som kan være
med til at sikre fremtidens bæredygtige
udvikling. Du kommer til at bevæge dig
i krydsfeltet mellem mennesker, miljø,
produktion og økonomi, og du vil lære
at konstruere produktionssystemer på
en innovativ og systematisk måde. Ved
at vælge Maskinteknik kan du være
med til at forme fremtiden.
Hvad lærer du?
På studiet får du undervisning i
teknisk-naturvidenskabelige områder
som matematik, mekanik, dynamik og
materialelære. Du kommer omkring
det ingeniørtekniske område med
produktionsteknologi, procesteknik
og konstruktion og lærer også om
programmering, elteknik og automatisering.
Du lærer at konstruere
og designe industrielle produkter, og
du lærer, hvordan de produkter, du
har konstrueret, kan fremstilles ved
anvendelse af avancerede processer
og produktionsanlæg. Du lærer også
at håndtere f.eks. vedligeholdelses- og
produktionssystemer og at udarbejde
livscyklusanalyser og sikkerhedsvurderinger.
Studiets opbygning
På dine første tre semestre har du
obligatoriske kurser inden for bl.a.
mekanik, energiteknik, produktudvikling
og konstruktion. Fra 4. semester
skal du specialisere dig inden for det
fagområde, du synes er særligt interessant.
Du kan f .eks. vælge mellem
konstruktion/design, energi, maritim
teknik, mekatronik eller materialer og
fremstilling. På 5. semester kommer du
i praktik i en virksomhed. Her får du
et værdifuldt indblik i maskiningeniørens
rolle og arbejde i det virkelige liv.
Uddannelsen afsluttes med dit diplomingeniørprojekt,
som normalt udføres
i samarbejde med en virksomhed.
DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR
Hvad kan du blive?
Maskiningeniørens arbejdsopgaver
findes i mange forskellige brancher
som f.eks. medicinalindustrien, vindmølleindustrien,
skibsværfter og producenter
af computere eller høreapparater.
I mindre virksomheder er maskin
ingeniøren ofte den tekniske ekspert,
der er knudepunkt for væsentlige
beslutninger om produktet og pro-
duktionen. I større virksomheder
starter maskiningeniøren typisk som
konstruktør i udviklingsafdelingen og
udvikler sig siden til specialist, projektleder,
gruppeleder, afdelingsleder eller
chef – alt efter evner og interesser. En
del maskiningeniører vælger også at
starte deres egen virksomhed.
De første to semestre
1. SEM.
Basismat 1
5 ECTS-point
Materialelære
5 ECTS-point
Produktions-
teknologi, øvelser
5 ECTS-point
Produkters
dokumentation
5 ECTS-point
Sommeroptag
Studiestart
2. september 2019
Vinteroptag
Studiestart
3. februar 2020
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Konstruktionsteknik og design
Energiteknik
Maritim teknik
Materialer og fremstilling
Mekatronik
Et studieår består af to semestre.
På hvert semester har du kurser om
forskellige emner. Arbejdsbelastningen
på et kursus beskrives ved
hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point
svarer til et års fuldtidsstudier.
Mekanisk
produktanalyse
5 ECTS-point
Mekanik
5 ECTS-point
2. SEM.
Basismat 2
5 ECTS-point
Dimensionering
og styrke 1
5 ECTS-point
Produktions-
teknologi, teori
5 ECTS-point
Modellering og
Programmering
5 ECTS-point
Termodynamik
med projekt
10 ECTS-point
Vil du vide mere?
Se filmen og læs mere om
Maskinteknik på dtu.dk/maskin
49