Verdenssamfundet satser massivt på
bioteknologi. Et af de vigtigste mål er
at erstatte nuværende teknologier med
biologiske løsninger til gavn for miljøet.
Lige så vigtigt for de enkelte lande er
det, at bioteknologi kan føre til en stærk
økonomisk udvikling. Danmark er med
helt fremme i denne udvikling, og ved at
læse bioteknologi kan du være med til at
fastholde og udbygge vores position.
Hvad lærer du?
På Bioteknologi lærer du at forstå
den levende celle. Du får en grundig
teoretisk og praktisk indføring i
den moderne bioteknologi og dens
anvendelsesmuligheder. Først lærer
du, hvordan den levende celle fungerer
gennem studier af biokemi og molekylær
mikrobiologi. Derefter lærer du
at arbejde med mikroorganismer som
små, effektive, miljøvenlige kemiske
fabrikker – og dernæst lærer du,
hvordan man bruger dem til produktion
af lægemidler i store gæringstanke.
Du kommer til at arbejde med computerbaseret
bioinformatik, så du kan
analysere store mængder af biologiske
data fra biochips og nanodevices. Du
kommer også til at lære – både i teori
og praksis – hvordan man ændrer DNA
i celler, så de kan danne nye produkter
eller tilpasse sig nye omgivelser. Du får
viden om, hvordan specifikke gener i
sygdomsfremkaldende bakterier snyder
immunsystemet, og hvordan man kan
udvikle nye former for antibiotika, der
effektivt kan bekæmpe infektioner.
Studiets opbygning
Du vil blive indført i den nyeste
bioteknologiske forskning, der opererer
mellem mikrobiologi, biokemi, kemi og
matematik. Samtidig bliver du fortrolig
med moderne industrielle kemiske og
biokemiske produktionsforhold. På
bachelorretningen i Bioteknologi er
der stor frihed til at vælge de kurser,
du gerne vil have, så du kan specialisere
dig inden for det område, der
interesserer dig mest. Der er foreslået
tre forskellige specialiseringer, som du
kan vælge imellem – medmindre du
ønsker at sammensætte din helt egen
specialisering.
BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR
Hvad kan du blive?
Når du er færdig som bachelor, kan du
fortsætte med en kandidatuddannelse i
f.eks. ’Bioteknologi’ eller ’Bioinformatik
og Systembiologi’. Civilingeniører
inden for bioteknologi får ofte arbejde i
biotekindustrien, medicinalindustrien,
fødevareindustrien eller forskningsverdenen.
Jobmulighederne er gode
både i Danmark, som huser nogle af
verdens førende virksomheder inden
for biotek, og i resten af verden, hvor du
som færdiguddannet civilingeniør kan
drage fordel af at være en eftertragtet
arbejdskraft i en global industri.
De første to semestre
1. SEM. Matematik 1
10 ECTS-point
Indledende
kemi for biovidenskaberne
5 ECTS-point
Biovidenskab
5 ECTS-point
Sommeroptag
Studiestart
2. september 2019
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at
specialisere dig inden for:
Medicinsk mikrobiologi
Bioinformatik
Bioteknologisk-procesteknik
Du kan også vælge studieforløb, hvor
du undervejs tager et studieophold
i udlandet.
Et studieår består af to semestre.
På hvert semester har du kurser om
forskellige emner. Arbejdsbelastningen
på et kursus beskrives ved
hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point
svarer til et års fuldtidsstudier.
Bioteknologi og formidling
10 ECTS-point
2. SEM.
Matematik 1
10 ECTS-point
Organisk kemi
5 ECTS-point
Biokemi
5 ECTS-point
Eksperimentel
biokemi
5 ECTS-point
Introduktion til
programmering og
databehandling
5 ECTS-point
Vil du vide mere?
Se filmen og læs mere om
Bioteknologi på dtu.dk/biotek
69