Uddannelsesretningen i Fysik og Nanoteknologi
henvender sig til dig, der
ønsker at gå i dybden med at udforske,
forstå og anvende fysikken. Ingeniører,
der mestrer den grundlæggende
fysik helt ned på det atomare plan, er
nødvendige for udvikling af fremtidens
teknologi. Med nanoteknologi kan
man skabe nye, interessante materialer
og processer ved at styre materialesammensætning
og struktur på den
såkaldte nanometer-længdeskala – en
skala, der går fra 0,1 til 100 nanometer
– hvor en nanometer er en milliardtedel
af en meter.
Hvad lærer du?
På Fysik og Nanoteknologi lærer du,
hvordan man designer og fremstiller
materialer af tingenes mindste bestanddele
– nemlig atomer og molekyler. Du
kan f.eks. arbejde med udviklingen af
optisk kommunikation, biosensorer
og fremtidens energiforsyning. Under
dit studium kommer du til at tilbringe
en del tid i vores topmoderne studenterlaboratorium
Nanoteket. Her skal
du studere materialer ved hjælp af
røntgenudstyr, elektron-mikroskoper
og scanning-tunnel-mikroskoper
og udføre computersimuleringer af
atomare systemer. Desuden får du en
unik mulighed for at fremstille nanoteknologiske
komponenter i DTU’s
state-of-the-art renrum, DTU Nanolab.
Studiets opbygning
De første semestre er ret fastlagte, for
at du kan få en grundforståelse, som
de efterfølgende kurser bygger på. Du
har i løbet af din bacheloruddannelse
f.eks. kurser inden for kvantemekanik,
faststoffysik og nano-skala-materialefysik,
optik og fotonik samt fabrikation
af mikro- og nanosstrukturer. Du lærer
også om teamwork og samarbejde, så
du bliver forberedt til den arbejdsform,
du møder i dit kommende arbejdsliv.
Allerede på andet semester har du gode
muligheder for at præge din uddannelse
i kraft af de valgfrie kurser, du
vælger at følge. Til at guide dig i valget
af kurser er der udarbejdet en række
anbefalede studieforløb.
BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB – 3 ÅR
Hvad kan du blive?
I kombination med en kandidatuddannelse
giver en uddannelse i fysik
og nanoteknologi dig forudsætninger
for at arbejde med udvikling inden for
områder som nanoskaladesign, manipulation
af materialer samt mikro- og
molekylærelektronik. Du kan også vælge
at beskæftige dig med optisk kommunikation
– dvs. overførsel af information
via lys, der bruges i computernetværk og
telekommunikation. Typiske ansættelsessteder
er i udviklingsafdelinger, i
forskningslaboratorier på universiteter
verden over eller i konsulentbranchen.
De første to semestre
Sommeroptag
Studiestart
2. september 2019
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik A
Kemi B eller bioteknologi A
Dansk A
Engelsk B
Anbefalede studieforløb
Du kan f.eks. vælge at specialisere
dig inden for:
Biofysik og komplekse systemer
Nanoskala-materialefysik
Nanosystemer
Optik og fotonik
Fysik og nanoteknologi for bæredygtighed
og energi
Kvantesystemer
Eksperimentel fysik og nanoteknologi
Teoretisk fysik og nanoteknologi
Matematisk fysik og nanoteknologi
Et studieår består af to semestre.
På hvert semester har du kurser om
forskellige emner. Arbejdsbelastningen
på et kursus beskrives ved
hjælp af ECTS-point. 60 ECTS-point
svarer til et års fuldtidsstudier.
1. SEM. Matematik 1
10 ECTS-point
Introduktion
til Fysik og
Nanoteknologi
5 ECTS-point
Mekanik og fysisk
modellering
10 ECTS-point
Laboratorie-
arbejde i fysik og
nanoteknologi
5 ECTS-point
2. SEM.
Matematik 1
10 ECTS-point
Introduktion
til Fysik og
Nanoteknologi
5 ECTS-point
Almen kemi
5 ECTS-point
Termodynamik og
statistisk fysik
5 ECTS-point
Programmering
5 ECTS-point
Vil du vide mere?
Se filmen og læs mere om Fysik og
Nanoteknologi på dtu.dk/fysik
81